Annonce

Annonce

Tidligere formand takker Helle Borup Friberg: Hun var dedikeret til økologien 24/7

Jeg havde det store privilegium at ansætte Helle, der, selvom hun kom fra kredse langt fra madens verden, kunne tilføre foreningen en ny form for ledelse, som var bydende nødvendig for at bringe foreningen ind i en ny verden med en sund foreningsøkonomi, skriver Per Kølster.

06. september 2024
Læsetid: 3 minutter
Nærbillede af Per Kølster ved et træ

Per Kølster var som daværende formand i Økologisk Landsforening med til at ansætte Helle Borup Friberg i 2017. Foto: Peter Nordholm Andersen

Af: Per Kølster, fhv. formand i Økologisk Landsforening

Helle Borup Friberg siger stop efter syv intense år som direktør i Økologisk Landsforening. Nye drømme kalder. Når det så er sagt, så har Helle været dedikeret til økologien 24/7, siden hun fór ud af startboksen for netop syv år siden. 

Jeg havde det store privilegium at ansætte Helle, der, selvom hun kom fra kredse langt fra madens verden, landbruget og økologien, kunne tilføre foreningen en ny form for ledelse, som var bydende nødvendig og stærkt motiverende for at bringe foreningen ind i en ny verden med en sund foreningsøkonomi.

Mange initiativer blev det til og også til kontroversielle af slagsen, som dannelsen af det fælles udviklingsselskab Innovationscenter for Økologisk Landbrug med Landbrug & Fødevarer, flytningen fra Silkeborgvej til Agro Food Park, udviklingen af foreningens nye struktur og meget andet sidenhen.

Den svære transformation handlede om at stå på det bedste af græsrodsbevægelsens demokratiske ånd og flade struktur parret med moderne organisationsledelse for at matche de meget store krav, der stilles både til det politiske og det faglige udviklingsarbejde og styringen af økonomien.

En delikat balanceakt

I de år Helle har siddet i stolen, er der sket store samfundsforandringer og ikke mindst i landbruget. Strukturudviklingen har skabt et andet landbrug med få og dermed langt større bedrifter og specialiserede produktioner, og ikke som før i tiden, hvor der var plads til alle mulige afskygninger af små, sjove alternative landbrug. 

Økonomien og professionalismen i omverdenen spejler sig i kravene til organisationen. 

Helle har på forbilledlig vis lagt arm med det i visionære i både pragmatismen og idealismen, for at foreningen kan sidde med ved bordet og samtidig skabe den kant, der er foreningens dna og eksistensberettigelse. En delikat balanceakt, som kræver en stor begavelse, en enorm energi og stor passion i hverdagens utallige møder med medarbejdere, medlemmer, partnere og omverden. 

Helle har haft et utroligt overskud, og som hendes tidligere formand var det en daglig glæde at arbejde sammen med hende. Hendes utrolige engagement blev kun overgået af hendes liv med hendes tre børn. Selvom i tid vandt ØL. Nu bliver der mere tid til dem, selvom de er fløjet fra reden.

Man ku’ ønske sig for alle, at de kunne stige af hamsterhjulet midt i livet og gi’ plads til eftertænksomhed. Den gave har Helle givet sig selv. Stort tillykke med den. Og stort tak for din indsats. Så må økologien leve med savnet. Og samtidig kan vi se frem til den næste i rækken. Det er spændende og skaber nye muligheder.

Flere artikler fra samme sektion

Nye kartofler – frisk smag med en bitter eftersmag

DEBAT: Under den delikate overflade gemmer der sig en ubehagelig sandhed: De nye danske kartofler fra Samsø er den mest sprøjtede grøntsag i dansk landbrug.

07-05-2025 2 minutter Debat,   Pesticider

Enkel økologi – uden at gå på kompromis

FORPERSONENS ORD: Hvis vi vil have flere marker i omlægning, flere lokale fødevarer på hylderne, og flere engagerede virksomheder i bevægelsen, må vi sikre, at vejen ind i økologien er lige så ren, som den er reel.

06-05-2025 3 minutter Leder

Vedtagelse sætter Økologisk Landsforening i et uheldigt dilemma

DEBAT: Generalforsamlingens beslutning om, at Økologisk Landsforening skal arbejde for, at økologisk landbrug baseres på kun økologiske produktionsmetoder, kan ikke realiseres i praksis, som status er i dag.

05-05-2025 4 minutter Debat,   Generalforsamling 2025