18 aktører: Regeringen skaber igen usikkerhed om fremtiden for Det Økologiske Spisemærke

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk 01/10/24

Se alle afsendere nederst i teksten

Regeringen har en klar ambition om at fordoble både det økologiske landbrugsareal og markedet for økologi frem mod 2030. Det glæder vi os over. Men for at det kan lykkes, kræver det, at alle sejl sættes ind.

Derfor ærgrer det os, at regeringen igen i år har fremlagt et finanslovsforslag uden flerårig stabil finansiering af Det Økologiske Spisemærke.

Spisemærket er nemlig en omkostningseffektiv måde at understøtte omstillingen til en sund og planterig kost, der lægger sig tæt op ad kostrådene og mindsker madspild.

En omstilling, som staten har lagt mange ressourcer i at få helt ud i de private hjem, men endnu uden tilstrækkelig succes.

Spisemærket viser værdi

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har lige vist, at kun 55 pct. af danskerne spiser grøntsager hver dag. Der er fortsat lang vej til, at vi alle får 600 gram grønt dagligt.

Den mad, vi møder i frokostordninger, daginstitutioner, sygehuse, plejehjem og restauranter, er med til at danne en ny og grønnere madkultur, og det har Det Økologiske Spisemærke vist, at det kan understøtte.

Det Økologiske Spisemærke har også vist sin værdi som motor for mere økologi i både offentlige og private køkkener. I dag gør over 3.500 køkkener brug af mærket.

En væsentlig del af dem er offentlige køkkener, og der er en voksende interesse blandt hoteller og restauranter. Spisemærket er et positivt signal til gæsterne, som i stigende grad stiller krav om bæredygtighed.

Det er en længere proces for et køkken at træffe beslutning om omlægning til økologi. Der skal indarbejdes nye vaner og løsninger, og økologiprocenten skal dokumenteres. Derfor kan mærket kun fungere, hvis der ikke hele tiden opstår usikkerhed om dets fremtid.

Det Økologiske Spisemærke var heller ikke en del af regeringens finanslovsforslag sidste år. Dengang kaldte de det selv en fejlvurdering og fandt efterfølgende ekstraordinært midler til at opretholde spisemærket i 2024. En redningsaktion, som vi var mange, der bifaldt.

Alligevel fremlægger regeringen allerede året efter igen et finanslovsforslag, der skaber usikkerhed om Det Økologiske Spisemærke. Som en del af udmøntningen af Grøn Fond fik flere partier forhandlet finansieringen af spisemærket hjem for næste år, men derefter er det slut.

EU skeler til Danmark

Det er en ærgerlig kurs fra regeringen, som ønsker at fremme økologien og den økologiske produktion. Danmark gik foran i EU og skabte Det Økologiske Spisemærke.

Flere lande har kopieret det, og EU-Kommissionen skeler til Danmark og den danske model, når den skal komme med anbefalinger til grønne offentlige indkøb.

Derfor skal der lyde en samstemmende og klar opfordring til alle i forhandlingslokalet om at få midler til Det Økologiske Spisemærke i alle fire budgetår på finansloven.

Vi mener, at det også denne gang vil være en fejlvurdering, hvis finansloven vedtages uden midler til drift og en ambitiøs indsats for at udbrede og udvikle Det Økologiske Spisemærke.

Det vil både svække indsatsen for at nå i mål med økofordoblingsmålet, som indgår i flere politiske aftaler og regeringsgrundlaget, og det vil være at frasige sig et effektivt virkemiddel til at udbrede de nye klimakostråd og målet om mindre madspild.

Af: Michael Allerup, næstformand og talsperson for bæredygtighed, Kost og Ernæringsforbundet,
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening,
Saoirse McKeever Andersen, fagchef for fødevarer, Dansk Erhverv,
Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, patientkøkken, kantine og ernæringsklinikken, Regionshospitalet Randers og forperson, køkkenudvalget i Økologisk Landsforening,
Trine Langhede, rådgiver om bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling,
Tine Skriver, fødevarechef, HORESTA,
Camilla Udsen, projektchef fødevarer, Forbrugerrådet Tænk,
Jesper Lykke Wacherhausen, administrerende direktør, Meyers,
Michael Kjerkegaard, forperson, Økologisk Landsforening,
Vivi Kjersgaard, bæredygtigheds- og konceptvarechef, Hørkram,
Jan Kristensen, development manager, Dansk Cater,
Karsten Felvang, food & beverage director, Scandic,
Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef, Danmarks Restauranter og Cafeer,
Pernille Hougaard, marketingchef, Dagrofa Foodservice,
Morten Enni Hassing Schlichtkrull, head of food product & performance, operations performance, ISS Facility Services A/S,
Kirsten Lund Jensen, økologichef, Landbrug & Fødevarer,
Jakob Scharff, branchechef, DI Service,
Birte Brorson, Øko++ rådgivning af professionelle køkkener i bæredygtig drift,