Annonce

Annonce

En mand peger på en skærm, der viser FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Det er især vores fødevaresystem, biodiversiteten og bæredygtigt arealbrug det står skidt til med. Faktisk nævner rapporten fem områder, hvor det halter gevaldigt, og tre af dem berører således vores måde at producere mad på. Foto: Xizi Luo/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Verdens lande er kun ved at opfylde 16 pct. af FN's bæredygtige mål, og for nogle går det tilbage

Verdens nationer er gode til at aftale målsætninger for bæredygtig udvikling - det halter imidlertid med at opfylde dem. I kun 16 pct. af tilfældene er verdenssamfundet ved at nå FN's verdensmål inden deadline.

I 2011 indgik verdenssamfundet den såkaldte Aichi-aftale; 20 mål for biodiversiteten skulle være opfyldt i 2020. Ingen mål blev nået.

I Paris-aftalen fra 2015 aftalte verdens nationer at holde global opvarmning "et godt stykke under" to grader. Ifølge en analyse fra FN's Klimasekretariat (UNFCCC) og Climate Action Tracker er vi på vej mod tre grader.

Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005, havde til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, men flere lande opfyldte aldrig målene.

Det er eksempler på globale aftaler, som verdenssamfundet har indgået for at beskytte vores omgivelser, og samtidig eksempler på aftaler, der aldrig er blevet overholdt.

Og historien er ved at gentage sig, for en ny FN-rapport, der evaluerer, hvor tæt vi er på at nå FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030, viser, at vi sandsynligvis misser langt de fleste. I gennemsnit er man kun på vej til at opfylde 16 pct. af målene, mens det for de resterende 84 pct. ser ret sort ud - nogle af dem er sågar begyndt at gå tilbage. Siden 2020 har der ikke været fremgang blandt nogen af målene.

Landbruget halter især bagefter

Det er især vores fødevaresystem, biodiversiteten og bæredygtigt arealbrug det står skidt til med. Faktisk nævner rapporten fem områder, hvor det halter gevaldigt, og tre af dem berører således vores måde at producere mad på. De to resterende punkter handler om fred og stærke institutioner.

Omvendt er der fremskridt for målet om at give flere mennesker adgang til internettet og elektricitet samt at sænke børnedødeligheden.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

Der er 17 overordnede mål for bæredygtighed. Hvert mål har flere underpunkter, som knytter sig til det.

De overordnede mål
#1 Afskaf fattigdom
#2 Stop sult
#3 Sundhed og trivsel
#4 Kvalitetsuddannelse
#5 Ligestilling mellem kønnene
#6 Rent vand og sanitet
#7 Bæredygtig energi
#8 Anstændige job og økonomisk vækst
#9 Industri, innovation og infrastruktur
#10 Mindre ulighed
#11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
#12 Ansvarligt forbrug og produktion
#13 Klimaindsats
#14 Livet i havet
#15 Livet på land
#16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner
#17 Partnerskaber

Det er nogle af underpunkterne, som en række lande er på vej til at nå i mål med. Ingen af de overordnede mål er samlet set på vej til at blive opfyldt.

Kilde: www.verdensmaalene.dk og Sustainable Development Report 2024

De lande, der lige nu klarer sig bedst overordnet set, er de nordiske lande - Danmark ligger nr. tre på listen - men de bliver pustet i nakken af de fem BRIKS-lande, bl.a. Kina, Sydafrika og Indien, og deres seks kommende medlemmer, hvis fremskridt de senere år har været større end verdensgennemsnittet.

Til gengæld er gabet til de fattigste og mest sårbare lande blevet større.

Danielle Nierenberg, præsident og stifter af tænketanken Food Tank, mener, at der mangler politisk vilje til at nå målene.

"Vi har brug for flere investeringer i en omlægning af fødevaresystemet, som rent faktisk kan imødekomme fødevareproducenternes behov og sikre en næringsris kost, der samtidig er god for kloden, robust over for klimaforandringerne, lækker, tilgængelig og til at betale," siger hun til nyhedsbureauet IPS.

Anfægter argument om mere produktion

Frederic Mousseau, politisk chef for tænketanken Oakland Institute, ser rapporten som endnu en påmindelse om, at det haster med handling.

"Verden producerer allerede mere end dobbelt så meget mad, som vi har behov for for at kunne brødføde verdensbefolkningen. Men over halvdelen af maden bliver brugt til biobrændsler og foder, hvilket har massive negative konsekvenser for miljøet, biodiversiteten og vores helbred," siger han til IPS.

Han anfægter derfor landbrugets gentagne påstand om, at vi skal øge produktionen af mad for at kunne brødføde befolkningen:

"Sandheden er, at vi faktisk skal producere mindre mad. Vi skal drastisk begrænse mængden af råvarer, der bruges til dyrefoder og biobrændsel, og udfase brugen af forurenende kemikalier i landbrugsproduktionen."

Den danske tænketank Concito peger netop på fødevaresystemet som det helt store bjerg at bestige.

”Der er meget på spil, for vores fødevaresystem er helt centralt for at opnå global bæredygtighed, og der er lang vej igen. Vi står overfor en fundamental forandring af fødevaresystemet. Et oplagt sted at fokusere er at producere mere mad på et mindre areal,” siger Simone Højte, projektleder i Concito, i en pressemeddelelse.

Ingen scenarier var bæredygtige

Concito har bidraget til den nye FN-rapport som en del af et globalt videnskonsortium for fødevarer, landbrug, biodiversitet, arealanvendelse og energi (FABLE). Konsortiet består af eksperter fra 22 forskellige lande, og disse har modelleret verdens fødevareproduktion og -forbrug frem til 2050 i tre forskellige scenarier og beregnet, hvor langt det globale fødevaresystem er fra at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det lykkedes ikke i nogen af scenarierne at modellere et globalt bæredygtigt fødevaresystem, som både leverer tilstrækkeligt med fødevarer til en voksende global befolkning og holder sig inden for jordens planetære grænser.

"Rapportens resultater viser, at vi kun får et bæredygtigt fødevaresystem, hvis vi tænker ud af boksen. De steder i verden, der i dag spiser for lidt og for dårligt, skal spise mere og bedre, samtidig med at vi i vores del af verden skal spise langt færre animalske produkter samt mindre fedt og sukker," siger Simone Højte.

I en kommentar til rapporten anbefaler 10 forskere - heriblandt professor Jeffrey Sachs, der har været med til at definere verdensmålene og står i spidsen for FN's arbejde med dem - at forlænge målene til 2050 og arbejde med delmål, som skal nås i 2030 og 2040.

Derudover skal målsætningerne gøres mere målbare ved, at man udvikler præcise indikatorer og dataindsamlingsmetoder. De råder også til, at man prissætter varer og ydelser efter deres aftryk på kloden, så de mest belastende varer bliver dyrere, og at politikerne dropper silotænkningen og ser alle mål som en del af en fælles enhed. At indsatsen på ét område også gerne skulle hjælpe os mod målet på andre områder.

Flere artikler fra samme sektion

Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

09-07-2024 4 minutter Biodiversitet,   Natur

Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken

Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.

05-07-2024 6 minutter Klima,   Bæredygtighed

Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed

For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativ stress, som skader både celler og dna.

05-07-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning,   Udland