Verdens lande er kun ved at opfylde 16 pct. af FN's bæredygtige mål, og for nogle går det tilbage

I 2011 indgik verdenssamfundet den såkaldte Aichi-aftale; 20 mål for biodiversiteten skulle være opfyldt i 2020. Ingen mål blev nået.

I Paris-aftalen fra 2015 aftalte verdens nationer at holde global opvarmning "et godt stykke under" to grader. Ifølge en analyse fra FN's Klimasekretariat (UNFCCC) og Climate Action Tracker er vi på vej mod tre grader.

Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005, havde til formål at reducere udledningen af drivhusgasser, men flere lande opfyldte aldrig målene.

Det er eksempler på globale aftaler, som verdenssamfundet har indgået for at beskytte vores omgivelser, og samtidig eksempler på aftaler, der aldrig er blevet overholdt.

Og historien er ved at gentage sig, for en ny FN-rapport, der evaluerer, hvor tæt vi er på at nå FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030, viser, at vi sandsynligvis misser langt de fleste. I gennemsnit er man kun på vej til at opfylde 16 pct. af målene, mens det for de resterende 84 pct. ser ret sort ud - nogle af dem er sågar begyndt at gå tilbage. Siden 2020 har der ikke været fremgang blandt nogen af målene.

Landbruget halter især bagefter

Det er især vores fødevaresystem, biodiversiteten og bæredygtigt arealbrug det står skidt til med. Faktisk nævner rapporten fem områder, hvor det halter gevaldigt, og tre af dem berører således vores måde at producere mad på. De to resterende punkter handler om fred og stærke institutioner.

Omvendt er der fremskridt for målet om at give flere mennesker adgang til internettet og elektricitet samt at sænke børnedødeligheden.

De lande, der lige nu klarer sig bedst overordnet set, er de nordiske lande - Danmark ligger nr. tre på listen - men de bliver pustet i nakken af de fem BRIKS-lande, bl.a. Kina, Sydafrika og Indien, og deres seks kommende medlemmer, hvis fremskridt de senere år har været større end verdensgennemsnittet.

Til gengæld er gabet til de fattigste og mest sårbare lande blevet større.

Danielle Nierenberg, præsident og stifter af tænketanken Food Tank, mener, at der mangler politisk vilje til at nå målene.

"Vi har brug for flere investeringer i en omlægning af fødevaresystemet, som rent faktisk kan imødekomme fødevareproducenternes behov og sikre en næringsris kost, der samtidig er god for kloden, robust over for klimaforandringerne, lækker, tilgængelig og til at betale," siger hun til nyhedsbureauet IPS.

Anfægter argument om mere produktion

Frederic Mousseau, politisk chef for tænketanken Oakland Institute, ser rapporten som endnu en påmindelse om, at det haster med handling.

"Verden producerer allerede mere end dobbelt så meget mad, som vi har behov for for at kunne brødføde verdensbefolkningen. Men over halvdelen af maden bliver brugt til biobrændsler og foder, hvilket har massive negative konsekvenser for miljøet, biodiversiteten og vores helbred," siger han til IPS.

Han anfægter derfor landbrugets gentagne påstand om, at vi skal øge produktionen af mad for at kunne brødføde befolkningen:

"Sandheden er, at vi faktisk skal producere mindre mad. Vi skal drastisk begrænse mængden af råvarer, der bruges til dyrefoder og biobrændsel, og udfase brugen af forurenende kemikalier i landbrugsproduktionen."

Den danske tænketank Concito peger netop på fødevaresystemet som det helt store bjerg at bestige.

”Der er meget på spil, for vores fødevaresystem er helt centralt for at opnå global bæredygtighed, og der er lang vej igen. Vi står overfor en fundamental forandring af fødevaresystemet. Et oplagt sted at fokusere er at producere mere mad på et mindre areal,” siger Simone Højte, projektleder i Concito, i en pressemeddelelse.

Ingen scenarier var bæredygtige

Concito har bidraget til den nye FN-rapport som en del af et globalt videnskonsortium for fødevarer, landbrug, biodiversitet, arealanvendelse og energi (FABLE). Konsortiet består af eksperter fra 22 forskellige lande, og disse har modelleret verdens fødevareproduktion og -forbrug frem til 2050 i tre forskellige scenarier og beregnet, hvor langt det globale fødevaresystem er fra at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det lykkedes ikke i nogen af scenarierne at modellere et globalt bæredygtigt fødevaresystem, som både leverer tilstrækkeligt med fødevarer til en voksende global befolkning og holder sig inden for jordens planetære grænser.

"Rapportens resultater viser, at vi kun får et bæredygtigt fødevaresystem, hvis vi tænker ud af boksen. De steder i verden, der i dag spiser for lidt og for dårligt, skal spise mere og bedre, samtidig med at vi i vores del af verden skal spise langt færre animalske produkter samt mindre fedt og sukker," siger Simone Højte.

I en kommentar til rapporten anbefaler 10 forskere - heriblandt professor Jeffrey Sachs, der har været med til at definere verdensmålene og står i spidsen for FN's arbejde med dem - at forlænge målene til 2050 og arbejde med delmål, som skal nås i 2030 og 2040.

Derudover skal målsætningerne gøres mere målbare ved, at man udvikler præcise indikatorer og dataindsamlingsmetoder. De råder også til, at man prissætter varer og ydelser efter deres aftryk på kloden, så de mest belastende varer bliver dyrere, og at politikerne dropper silotænkningen og ser alle mål som en del af en fælles enhed. At indsatsen på ét område også gerne skulle hjælpe os mod målet på andre områder.