Annonce

Annonce

Naturplejende køer ses på en græsmark omgivet af træer

En ny vision for dansk landbrug peger bl.a. på væsentligt færre husdyr end i dag - samtidig skal de alle have mulighed for at komme udenfor. Foto: Irene Brandt

Ny rapport sætter konkrete tal på, hvor mange husdyr dansk landbrug har plads til i en bæredygtig fremtid

En rapport, som bl.a. Økologisk Landsforening står bag, sætter nu konkrete tal på, hvor meget der skal skæres i antallet af kvæg, grise og fjerkræ for, at Danmark kan leve op til sine klima- og miljømål.

Dyreholdet i dansk landbrug skal mere end halveres, hvis landbruget både skal leve op til klimamålene samt EU's Vandrammedirektiv og holde sig inden for de planetære grænser. Helt konkret skal kvægholdet reduceres med ca. 65 pct., fjerkræholdet med ca. 75 pct. og antallet af grise med ca. 95 pct. - og så skal alle dyr holdes ude eller have adgang til det fri.

Det er blandt budskaberne i den nye rapport 'Fra Foder til Føde II', som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening netop har udgivet.

Tilbage vil være ca. 610.000 kreaturer, 1,3 mio. slagtesvin og 33 mio. fjerkræ.

Ud over de store husdyrproduktioner skal bestanden af små drøvtyggere - får og geder - reduceres med ca. 10 pct., mens antallet af heste og hjorte er uændret, og minkproduktionen forventes helt ophørt i 2040.

Reduktionen i antallet husdyr og de andre tiltag i omlægningen vil sænke udledningen af klimagasser med 78 pct.; fra 7,76 mio. ton CO2e til 1,67 mio. ton.

Rapporten formulerer det, som foreningerne kalder "en ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug", hvor dansk landbrug i 2040 vil være klimaneutralt, har udfaset brugen af syntetiske sprøjtegifte, er stort set selvforsynende med foder, producerer mere mad på et mindre areal og har sænket gødningsforbruget.

'Det er en vej, hvor der tages samtidigt hensyn til klima, vandmiljø, dyrevelfærd, drikkevand og biodiversitet, og hvor vi respekterer de planetære grænser. Samtidigt har vi lagt til grund, at Danmark og vores landbrug skal leve op til internationale og nationale forpligtelser, og dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange mennesker som i dag,' skriver organisationerne i rapporten.

"Endt i en blindgyde"

Rapporten er en efterfølger til Fra Foder til Føde, som blev udgivet i 2020 af mange af de samme organisationer, der står bag denne rapport, men som noget nyt er en del af landbruget repræsenteret via Økologisk Landsforening.

"Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100 pct. bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug," siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, som samtidig opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.

Rapporten fra 2020 var en reaktion på, at Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren gav de plantebaserede muligheder samt natur, miljø og dyrevelfærd alt for lidt opmærksomhed.

I Fra foder til føde II er man gået skridtet videre ved at indregne de planetære grænser og vores nationale og internationale forpligtelser fra politiske aftaler og regler inden for klima og miljø og dyrevelfærd som styrende for landbrugets fremtid, og foreningerne har beregnet, hvad der skal til for, at disse forpligtelser og målsætninger kan indfries.

"Vi er endt i en blindgyde i Danmark," siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, til Information.

"Vi har skabt en form for landbrug i dag, som ikke er bæredygtigt. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og det kan ikke bare løses med små kemiske fix som at give køerne et hvidt pulver (der reducerer metanen, red.) og den slags. Vi er nødt til grundlæggende at nytænke den måde, vi har et landbrug på," siger han.

I dag bruger den danske husdyrproduktion flere proteiner på at fodre dyrene, end den leverer til tallerkenerne, og derfor vil en nedskalering af denne produktion til fordel for en øget produktion af planteproteiner til konsum kunne brødføde flere. I dag producerer dansk landbrug proteiner nok til 16-17 mio. mennesker, men da det samtidig importerer proteinfoder, der svarer til 23 mio. menneskers behov, er der i dag et proteinunderskud i den danske produktion.

Bliver visionen en realitet, kan dansk landbrug producere proteiner svarende til 12 mio. menneskers behov uden at importere proteinafgrøder, og dermed går der ikke proteiner tabt fra 23 mio. mennesker til husdyrene.

'En dyreproduktion, der ikke er tilpasset en bæredygtig arealanvendelse, og hvor høje ydelser vægtes højest, udløser en omfattende efterspørgsel på soja til dyrefoder og fungerer derfor som en af de største drivkræfter bag skovrydning og ødelæggelse af naturlige økosystemer globalt,' lyder det i rapporten.

Det dyrkede areal fylder mindre

Landbrugsarealet vil også falde markant: Ca. 680.000 hektar skal tages ud af dyrkning, så det dyrkede areal falder fra 2,54 mio. ha til 1,67 mio. ha. Arealet med foderafgrøder vil falde fra at optage 76 pct. af det danske landbrugsareal til kun at udgøre 25 pct. På de dyrkede arealer vil arealet med afgrøder til human konsum omvendt vokse fra at udgøre ca. 10 pct. af landbrugsarealet til 60 pct.

De nuværende permanente græsarealer skal fremover udelukkende blive afgræsset ekstensivt, de tilføres ikke gødning og pløjes ikke om. Arealet med natur fordobles, og arealet med skov øges med 30 pct., når den fulde udtagning er gennemført.

For at nå dertil skal der bl.a. indføres en ensartet klimaafgift for landbruget, som indarbejdes i landbrugsstøtten, så den i højere grad belønner grønne tiltag på bedriften frem for antallet af hektar. Provenuet fra afgiften skal føres tilbage til landbrug, der igangsætter grønne tiltag. Derudover skal der investeres mere i at udvikle plantebaserede fødevarer og økologien, momsen på økologi fjernes, og efteruddannelse af køkkenpersonale og eksportfremstød skal styrkes.

Organisationerne foreslår desuden, at der etableres en grøn omstillingsfond til gældsafvikling i landbruget, at staten får forkøbsret til jord i konkursramte landbrug, og så kan ekspropriation være nødvendigt som miljøværktøj, mener de. I så fald skal landmanden sikres erstatning for tabet af jorden.

Planen skal også komme dyrene til gode: Klimatiltag må ikke ske på bekostning af dyrenes velfærd, forholdene skal derfor tilpasses dyrenes naturlige behov, fx skal kyllingerne vokse langsommere og søerne få færre, men mere robuste grise.

Disse mål skal nås

I beregningerne for fremtidens landbrug har organisationerne taget udgangspunkt i, at følgende mål skal opfyldes:

  • I 2040 skal klimaaftrykket fra Danmarks landsektor som minimum gå i netto-nul. Det er nødvendigt for at holde sig inden for Parisaftalens 1,5 graders mål.
  • Det er det høje reduktionsmål på 65 pct. CO2e i landbrugsaftalen, der skal være opfyldt til 2030.
  • Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der drives i overensstemmelse med de økologiske mål og principper.
  • Dansk landbrug skal kunne brødføde mindst lige så mange mennesker i 2040 som i dag. Det vil sige 10-15 millioner mennesker.
  • God miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb skal være opfyldt i 2027 i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv.
  • Rent drikkevand skal fortsat kunne hentes direkte fra grundvandet.
  • Antallet af landbrugsdyr skal være afstemt med dyrenes behov, det tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem.
  • Selvforsyning med foder ligger tæt på 100 pct., og importen af sojafoder er ophørt.
  • EU's biodiversitetsstrategi om 30 pct. beskyttet natur i 2030, heraf 10 pct. særligt beskyttet natur.

Samfundsmæssige besparelser

Omlægningen af landbruget skal ikke kun nedbringe presset på naturomgivelserne, men også de samfundsmæssige omkostninger. Organisationerne henviser til en opgørelse fra Københavns Universitet, der viser, at overtrækket på naturens ressourcer koster Danmark ca. 245 mia. kr. årligt.

Besparelserne for skatteyderne består bl.a. i færre udgifter til nye drikkevandsboringer og fremtidig rensning af drikkevandet, da en økologisk omlægning vil eliminerer landbrugets brug af syntetiske pesticider.

Den vil desuden føre til et lavere antibiotikaforbrug til husdyrene, som i dag står for to tredjedele af det samlede antibiotikaforbrug i Danmark, og dermed sænke risikoen for antibiotikaresistens, samtidig med at luftforureningen fra landbruget vil blive mindre. Og da et større fokus på plantebaseret mad også frigør plads til mere natur, og danskernes kost må formodes at blive mere planterig, vil det betyde en sundere livsstil. Alt sammen noget, der giver os færre sundhedsudgifter.

Visionen er markant anderledes, end den som Landbrug & Fødevarer (L&F) fremsatte i sin rapport 'Dyrk Mulighederne' tidligere på året. Heri argumenterede L&F for, at teknologi, tilsætningsstoffer i foderet og udtagning af lavbundsjord vil få landbruget i mål, hvad angår klimaet, men uden at forholde sig til vandmiljøet og EU-målet om mere beskyttet natur. Rapportens fremskrivning mod 2030 viste en beskeden reduktion i husdyrholdet alene på grund af strukturudviklingen.

I et skriftligt svar til Information skriver L&F's Flemming Nør-Pedersen bl.a. om Fra Foder til Føde II, at han savner, "at man i planen løfter blikket og forholder sig til, hvad den enkelte forbruger ønsker at spise, og hvad der efterspørges."

Landbruget i 2040

På baggrund af overslagsberegninger baseret på eksisterende data har organisationerne følgende bud på, hvordan landbrugsarealet og dyreholdet skal se ud i 2040:

  • 780.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov.
  • Kun en lille del af landbrugsarealet går til foder, udover græs i sædskiftet og de permanente græsarealer.
  • Langt større areal bruges til afgrøder direkte til human konsum – brødkorn, grønsager, kartofler og bælgplanter.
  • Danmark bliver selvforsynende med foder og producerer protein svarende til 12 millioner menneskers behov.
  • Antallet af husdyr er tilpasset den tilgængelige mængde foder og hensynet til klima og vandmiljø samt dyrenes behov, hvilket betyder, at:
    • Kvægholdet er reduceret med ca. 65 %
    • Fjerkræholdet er reduceret med ca. 75 %
    • Svineholdet er reduceret med ca. 95 %
  • Alle dyr holdes ude eller har adgang til det fri.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg