FN-rapport nedtonede kødets klimabelastning - nu kritiserer forskere rapporten for at misbruge deres studie

Der var glæde i den animalske sektor, da klimatopmødet COP28 var overstået sidste år. For den ellers så udskældte sektor - når snakken lander på klima - var sluppet helskindet fra topmødet, hvor en FN-rapport om klimatiltag i fødevaresystemet helt undlod at anbefale en reduktion i kødforbruget. Der blev allerhøjst talt om at "genbalancere" forbruget landene imellem.

I et online-møde mellem aktører fra den amerikanske animalske produktion afholdt efter COP28 var der ifølge The Guardian en generel stemning af lettelse og optimisme.

Constance Cullman, præsident for the Animal Feed Industry Association (AFIA), der repræsenterer nogle af de største kød- og foderproducenter, sagde bl.a., at udfaldet var "langt mere positivt", end man havde forventet.

Men FN-rapporten, der blev udgivet af fødevareorganet FAO, blev siden kritiseret af forskere for at ignorere kødproduktionen, og nu er der atter kritik af FAO's arbejde i forbindelse med en ny rapport - igen handler kritikken om nedtoningen af kødproduktionens klimabelastning.

Paul Behrens, lektor ved Leiden University, og Matthew Hayek, adjunkt ved New York University, har nu sendt et brev til FAO, hvor de anklager FN-organet for systematiske fejl og misbrug af data.

I brevet til FAO opremser de en liste af kritikpunkter og anmoder om, at rapporten trækkes tilbage, da de mener, at den misbruger deres studie til at konkludere, at en omlægning til en mere bæredygtig kost kun vil have en beskeden effekt på klimabelastningen fra fødevareindustrien.

Bruger forældet studie

Om klimagevinsten ved at spise mindre animalsk og mere bæredygtigt skriver FAO i rapporten 'Pathways towards lower emissions', at det overordnet set vil reducere fødevaresektorens udledninger med 2-5 pct. I sin beregning bruger FAO de nationale kostråd som pejlemærke mod en mere bæredygtig kost og henviser til Behrens og Hayeks studie.

Deres studie har undersøgt, hvad det betyder for klimabelastningen, hvis man omlægger kosten til at være i tråd med kostrådene, men Paul Behrens og Matthew Hayek påpeger, at de nationale kostråd ikke er det samme som en bæredygtig kost. Og selv hvis de var, ville det stadig være misvisende at bruge deres studie, fordi det er syv år gammelt, og mange af kostrådene er forældede.

Både Kina, Spanien, Tyskland og Danmark har siden indført nye kostanbefalinger med væsentligt flere planter og mindre kød end tidligere. Dermed ville studiet vise en endnu større klimagevinst ved at følge de nationale kostråd, hvis det tog udgangspunkt i de seneste anbefalinger. FAO's beregning er altså baseret på anbefalinger, der ikke længere eksisterer.

De to forskere mener desuden, at det er utilstrækkeligt, at rapporten kun inddrager én undersøgelse om kostændringerne og dermed ignorerer større studier som eksempelvis Eat-Lanceet Planetary Health, og at FAO bruger deres undersøgelse på en "upassende" måde til at konkludere, at bidraget fra ændringerne vil være "meget lille".

Undervurderer en omlægning

De mener samtidig, at FAO har brugt "uigennemsigtige og forkerte metoder med ufuldstændige data", som efterlader folk med et falsk indtryk af, at det største potentiale ligger i at intensivere husdyrbruget yderligere frem for at sænke kødforbruget.

Ifølge dem er FAO's estimat af klimagevinsten ved en kostomlægning op mod 40 gange lavere, end hvad forskere på området generelt beregner.

"Adskillige modelleringsstudier, som bruger forskellige beregningsmetoder, konkluderer, at en kostomlægning er den største faktor til at reducere mange af fødevaresystemets miljøbelastninger," skriver de.

I opremsningen af kritikpunkter i det 11 sider lange brev nævner de bl.a. også, at FAO-rapporten undlader at tage højde for de arealer, som bliver taget ud af drift ved et reduceret kødforbrug, og dermed den CO₂-lagring, som arealerne kunne bidrage med. De kritiserer også FAO for at fremsætte en påstand om transportens belastning uden belæg og for at sammenligne studier, der ikke kan sammenlignes grundet forskellige baselines.

Kalder fejl for "grove"

I et interview med The Guardian kalder Matthew Hayek FAO's fejl for "grove" og påpeger, at ingen af de metodiske fejl førte til en overvurdering af kostomlægningens effekt på klimaet, derimod pegede alle fejl i samme retning; at omlægningen havde beskeden effekt.

"Den videnskabelige konsensus lige nu er, at kostændringer er det bedste håndtag, vi har for at reducere emissioner og andre skader forårsaget af vores fødevaresystem," siger hans kollega Paul Behrens til The Guardian;

"Men FAO valgte den mest grove og upassende tilgang til sit skøn og indrammede det på en måde, der var meget nyttig for interessegrupper, som ønskede at vise, at plantebaserede diæter har et lille potentiale for reduktion sammenlignet med alternativer."

Blandt akademikere er der dog udbredt enighed om, at et lavere forbrug har den største klimaeffekt.

I en undersøgelse fra marts, som de to forskere udarbejdede med Helen Harwatt og William J. Ripple - begge ph.d. - spurgte de bl.a. over 200 klima- og landbrugsforskere, om husdyrproduktionen bør reducere sin klimabelastning så meget som muligt for at begrænse global opvarmning til 1,5 grader, hvilket 87 pct. svarede ja til.

De fleste respondenter var også enige i, at en reduktion i forbruget af animalske fødevarer og antallet af husdyr vil bidrage mest til en CO₂e-reduktion fra sektoren. Modsat var der lavest opbakning til, at en intensivering af husdyrproduktionen vil bidrage mest til en CO₂e-reduktion.

Foreslår ikke kødreduktion

FAO, der oprindeligt blev stiftet for at sikre fødevaresikkerheden, skal egentlig være upolitisk, men har på det seneste fået kritik for at være uigennemsigtig og lade sig påvirke af visse interessegrupper til at nedtone husdyrproduktionens klimaaftryk.

I en kommentar publiceret i marts i tidsskriftet Nature kritiserede Behrens og Hayek sammen med seks andre forskere FAO's prioritering og metodebeskrivelse i den 'roadmap', som FAO udgav til klimatopmødet COP28, og som er omtalt i indledningen til denne artikel.

Roadmappen indeholdt 120 forslag til at sænke fødevaresektorens klimabelastning uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, men ikke ét eneste forslag nævnte specifikt en reduktion i kødforbruget.

Forskerne udtrykte derfor bekymring over, at det er uklart, hvorfor FAO havde udvalgt lige netop de 120 forslag, og efterlyste dokumentation for, hvordan forslagene kan bidrage til målet om maksimalt 1,5 graders opvarmning.

"Disse udeladelser bekymrer især, fordi FAO's roadmap udelader et af de mest åbenlyse og presserende indgreb for at reducere udledningen fra fødevaresystemet: Et skifte væk fra produktionen og forbruget af animalske fødevarer," skrev de i deres kommenar.

Oplever censur

Sidste år udtalte flere tidligere FAO-medarbejdere til The Guardian (læs dækning af sagen her og her), at de havde oplevet censur og pres fra visse lande og lobbyistgrupper efter at have udarbejdet rapporter, der viste en høj klimabelastning fra den animalske sektor. Og som årene gik blev tallet for sektorens andel af de menneskeskabte udledninger nedjusteret fra 18 pct. i 2006, til 14,5 pct. i 2013 og sidste år til 12 pct.

Anne Mottet, der er leder af FAO's husdyrudvikling, sagde i den forbindelse til The Guardian, at de skiftende tal afspejler opdaterede regnemetoder og ikke var konsekvensen af eksternt pres.

"Husdyr er en del af FAO's klimastrategi, og vi samarbejder med regeringer, landmænd og industrien om det. Vi kan ikke ignorere hovedaktørerne i sektoren, men der har ikke været et særligt pres fra deres side."

I en mail til økonu.dk oplyser Paul Behrens, at hverken han eller hans kollega Matthew Hayek har hørt fra FAO, efter de sendte deres klage d. 9. april. Rapporten er i skrivende stund også uændret. Økonu.dk arbejder på en kommentar fra FAO.

Til The Guardian udtaler en talsperson fra FAO om den seneste kritik fra de to forskere:

"Som en vidensbaseret organisation er FAO fuldt forpligtet til at sikre nøjagtighed og integritet i videnskabelige publikationer, især i betragtning af de væsentlige konsekvenser det kan have for politikker og det offentliges forståelse. Vi vil gerne forsikre jer om, at den pågældende rapport har gennemgået en grundig proces med både intern og ekstern dobbelt-blind fagfællebedømmelse for at sikre, at forskningen opfylder de højeste standarder for kvalitet og nøjagtighed, og at potentielle bias er minimeret. FAO vil se nærmere på de problemer, som akademikerne har rejst og foretage en teknisk meningsudveksling med dem."