Professor: Økologien når ikke fordoblingsmålet uden mere græs og biogas

Hvis Danmark skal have en chance for at indfri regeringens mål om at fordoble økologien, er det nødvendigt med meget mere kløvergræs - og gerne mere biogas. Ellers vil der ikke være nok kvælstof til at gøde de økologiske marker.

Det siger Henrik Bjarne Møller, der er nyudnævnt professor på Aarhus Universitets (AU) Institut for Bio- og Kemiteknologi.

“Økologien er afhængig af kvælstof, men der er simpelthen ikke nok økologisk kvælstof til at drive den udvikling, der skal til, hvis vi nogensinde skal op i nærheden af at fordoble det økologiske areal. Kløvergræs høstet til biogas er den største kvælstofkilde, der kan drive økologien fremad, men vi skal godt nok til at i gang, hvis vi skal være i mål om cirka fem år," siger professoren, der i sin tid var den første studerende på landbohøjskolen, som skrev speciale om biogas samt de landbrugs- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af husdyrgødning og organiske restprodukter i biogasanlæg.

Det økologiske areal udgør i dag 303.563 ha eller 11,4 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark, og tallet skal ifølge regeringens mål nå ca. 510.000 ha eller 21 pct. i 2030, men det økologiske areal er stagnerende, og en af hovedårsagerne er, at der ikke er økologisk kvælstof nok til en så voldsom udvidelse af arealet.

“Det, der giver den nødvendige kvælstof til økologisk plantebrug i dag, er langt hen ad vejen konventionel husdyrgødning. Fosfor og kalium, som også er nødvendige for at drive effektive landbrug, kan vi få fra andre steder end det konventionelle landbrug, men med kvælstof er det sværere. Her ser vi kun græs, nærmere betegnet kløvergræs, som den eneste vej fremad,” siger Henrik Bjarne Møller, som var den første forsker på AU, der begyndte at arbejde med biogas.

Det er en lavthængende frugt

I dag leder han en forskningsgruppe dedikeret til biogas på universitetets Institut for Bio- og Kemiteknologi, hvor omdrejningspunktet er udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer som erstatning for fossile ressourcer.

Som bælgplante optager kløvergræs kvælstof fra atmosfæren og laver protein ud af det. Toppen af kløvergræs indeholder mindst halvdelen af plantens optagede kvælstof, og hvis man høster toppen og anvender biomassen i et biogasanlæg, vil det afgassede produkt indeholde al kvælstoffet, som så kan spredes på markerne som 100 pct. økologisk gødning.

Den del af proteinet, der kan udnyttes af én-mavede dyr, kan endda udvindes ved proteinraffinering, så der kan skabes endnu større værdi af græsset.

Samtidig får vi omdannet planterne til biogas, der kan bruges som grøn energi og til andre højværdiprodukter. Rødder bliver i jorden og tilbageholder kvælstof og kulstof, der forbedrer jorden og sikrer gødning til afgrøderne.

“Vi ved, at det her virker. Der er lavet masser af markforsøg med det, og hele vidensgrundlaget er på plads. Det er den absolut lavesthængende frugt, hvis vi skal øge det økologiske areal. Men biogasanlæggene er i dag endnu ikke fuldt indrettet til det. Der findes kun få økologiske biogasanlæg i Danmark, så den her omstilling kræver i høj grad nogle, der har mod på at kaste sig ud i det og ser det økonomiske incitament,” siger han.

Kan erstatte fossil gas

Biogas kan desuden erstatte brugen af fossil naturgas. Andelen af biogas i det danske gassystem var knap 40 pct. i 2023, og allerede i 2030 forventes det danske gasforbrug at bestå 100 pct. af biogas. Hvis den ambitiøse målsætning skal nås, kræver det at specielt halm og græs vinder langt større indpas i gødningsbaserede anlæg eller i rene plantebaserede anlæg.

“Danmark er førende inden for både jordbrug og biogas, og derfor giver det mening, at gå denne vej,” siger Henrik Bjarne Møller og fortsætter:

“Der foregår en kæmpe videnudvikling og udbygning inden for området. Vi arbejder således med helt nye processer, der anvender hypertermofile mikroorganismer, der er langt mere effektive, og som muliggør, at vi i dag kan køre biogas udelukkende med halm og få langt mere biogas. Græs og halm giver enorme perspektiver for biogassektoren, og begge har meget store klima- og miljøgevinster.”

Efter at Henrik Bjarne Møller blev uddannet agronom fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1990, arbejdede han i en årrække i Herning med at drive, optimere og etablere biogasanlæg:

“Det var en pionerretning, vi gik i dengang, og det var første gang, man dokumenterede, at biogasanlæg kunne udnytte organisk husholdningsaffald og husdyrgødning sammen. Der er sket meget siden dengang, og biogas er virkelig kommet på dagsorden i dag."