Annonce

Annonce

Bokse står side om ide til måling af lattergas fra marken

Forskningsprojektet ClimOptic viser, at organisk gødning behandlet i biogasanlæg giver stor reduktion af klimaaftrykket og høj udnyttelse af kvælstoffet. På billedet ses bokse, som måler mængden af lattergas. Foto: Aarhus Universitet

Biogasgødning reducerer klimaaftrykket markant

NYT FRA ICROFS: Det gavner i høj grad klimaet, hvis man sender kvæggyllen gennem et biogasanlæg før anvendelse i marken. Hvis den afgassede gødning separeres yderligere i en fast og en flydende fraktion, kan klimaaftrykket endda reduceres yderligere.

Af: Peter Sørensen, professor, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Resultaterne fra forskningsprojektet ClimOptic viser, at klimaaftrykket fra brug af gødning kan reduceres med 76 pct. ved at sende kvæggyllen gennem et biogasanlæg før anvendelse i marken.

Hvis den afgassede gødning separeres yderligere i en fast og en flydende fraktion, kan klimaaftrykket endda reduceres med 88 pct. Det kræver dog, at den faste fraktion behandles, så emissioner af klimagasser undgås under lagring og håndtering af den faste fraktion.

En høj udnyttelse af både afgasset gødning og kvæggylle kræver nedfældning, og der er i projektet målt en gødningsvirkning på 80 pct. af total kvælstof (N) ved nedfældning før såning af vårbyg, men kun virkning på cirka 40-45 pct. ved udlægning af den samme gødning på vintersæd.

I vårbyg kan der høstes merudbytter på cirka 700 kg/ha ved nedfældning af gylle efter pløjning i forhold til traditionel nedfældning før pløjning. Det kræver dog specielt gylleudstyr, der kører på den pløjede eller harvede jord uden store køreskader.

I projektet er der gennemført målinger af drivhusgastab og gødningsudnyttelse med og uden biogasbehandling af kvæggylle.

Der er også udført målinger af tab af metan under lagring af gødningen og tab af lattergas efter udbringning i marken. Desuden er der målt udbytter og gødningsudnyttelse i økologisk dyrket vårbyg.

Målingerne viser, at især metantab under lagring af gylle er vigtig for det samlede klimaaftryk, og metantab fra gylletank kan reduceres betydeligt efter behandling i biogasanlæg. Lattergastab i marken er omtrent det samme med og uden biogas.

Ved separering af den afgassede gødning fandtes en yderligere reduktion af metan, men der er samtidig stor risiko for tab af klimagasser fra lagring af den faste fraktion. Tabet kan forhindres ved en tørring, f.eks. før behandling ved pyrolyse og produktion af biokul.

I nogle biogasanlæg sker der svovlrensning af biogassen i biofiltre, og i projektet har vi testet og fundet, at væskefraktionen fra afgasset biomasse kan bruges som substrat i biofiltre.

Herved fås en meget sur væske, der er rig på svovl og kan bruges til opsamling af ammoniak ved tørring af gødningsfiber.

Den svovlrige gødning har potentiale til udbringning og høj udnyttelse på voksende afgrøder med cirka 80 pct.’s udnyttelse i vinterhvede. Samtidig kan der spares en del ekstra vand, som typisk anvendes i biofiltre. Der er dog behov for videre udvikling af teknologien for at opnå en mere koncentreret gødning.

Resultaterne fra projektet er fundet ved at gennemføre en systemanalyse af klimaaftryk ved afgasning af kvæggylle tilsat 7,5 pct. kløvergræsensilage med og uden efterfølgende separering og sammenlignet med ubehandlet kvæggylle.

En økonomisk analyse viste ikke samlede økonomiske fordele ved systemet med afgasning af kvæggylle og kløvergræs, og der skal andre økonomiske incitamenter til for at udbrede denne mere klimavenlige praksis.

Projektet ClimOptic er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd