Annonce

Annonce

Biogasgødning reducerer klimaaftrykket markant

NYT FRA ICROFS: Det gavner i høj grad klimaet, hvis man sender kvæggyllen gennem et biogasanlæg før anvendelse i marken. Hvis den afgassede gødning separeres yderligere i en fast og en flydende fraktion, kan klimaaftrykket endda reduceres yderligere.

10. juli 2024
Læsetid: 4 minutter
Bokse står side om ide til måling af lattergas fra marken

Forskningsprojektet ClimOptic viser, at organisk gødning behandlet i biogasanlæg giver stor reduktion af klimaaftrykket og høj udnyttelse af kvælstoffet. På billedet ses bokse, som måler mængden af lattergas. Foto: Aarhus Universitet

Af: Peter Sørensen, professor, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Resultaterne fra forskningsprojektet ClimOptic viser, at klimaaftrykket fra brug af gødning kan reduceres med 76 pct. ved at sende kvæggyllen gennem et biogasanlæg før anvendelse i marken.

Hvis den afgassede gødning separeres yderligere i en fast og en flydende fraktion, kan klimaaftrykket endda reduceres med 88 pct. Det kræver dog, at den faste fraktion behandles, så emissioner af klimagasser undgås under lagring og håndtering af den faste fraktion.

En høj udnyttelse af både afgasset gødning og kvæggylle kræver nedfældning, og der er i projektet målt en gødningsvirkning på 80 pct. af total kvælstof (N) ved nedfældning før såning af vårbyg, men kun virkning på cirka 40-45 pct. ved udlægning af den samme gødning på vintersæd.

I vårbyg kan der høstes merudbytter på cirka 700 kg/ha ved nedfældning af gylle efter pløjning i forhold til traditionel nedfældning før pløjning. Det kræver dog specielt gylleudstyr, der kører på den pløjede eller harvede jord uden store køreskader.

I projektet er der gennemført målinger af drivhusgastab og gødningsudnyttelse med og uden biogasbehandling af kvæggylle.

Der er også udført målinger af tab af metan under lagring af gødningen og tab af lattergas efter udbringning i marken. Desuden er der målt udbytter og gødningsudnyttelse i økologisk dyrket vårbyg.

Målingerne viser, at især metantab under lagring af gylle er vigtig for det samlede klimaaftryk, og metantab fra gylletank kan reduceres betydeligt efter behandling i biogasanlæg. Lattergastab i marken er omtrent det samme med og uden biogas.

Ved separering af den afgassede gødning fandtes en yderligere reduktion af metan, men der er samtidig stor risiko for tab af klimagasser fra lagring af den faste fraktion. Tabet kan forhindres ved en tørring, f.eks. før behandling ved pyrolyse og produktion af biokul.

I nogle biogasanlæg sker der svovlrensning af biogassen i biofiltre, og i projektet har vi testet og fundet, at væskefraktionen fra afgasset biomasse kan bruges som substrat i biofiltre.

Herved fås en meget sur væske, der er rig på svovl og kan bruges til opsamling af ammoniak ved tørring af gødningsfiber.

Den svovlrige gødning har potentiale til udbringning og høj udnyttelse på voksende afgrøder med cirka 80 pct.’s udnyttelse i vinterhvede. Samtidig kan der spares en del ekstra vand, som typisk anvendes i biofiltre. Der er dog behov for videre udvikling af teknologien for at opnå en mere koncentreret gødning.

Resultaterne fra projektet er fundet ved at gennemføre en systemanalyse af klimaaftryk ved afgasning af kvæggylle tilsat 7,5 pct. kløvergræsensilage med og uden efterfølgende separering og sammenlignet med ubehandlet kvæggylle.

En økonomisk analyse viste ikke samlede økonomiske fordele ved systemet med afgasning af kvæggylle og kløvergræs, og der skal andre økonomiske incitamenter til for at udbrede denne mere klimavenlige praksis.

Projektet ClimOptic er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere artikler fra samme sektion

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise

Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten

Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.