Vil du gerne give økologien næring? Så giv dit madaffald tilbage til landmanden

Et bæredygtigt samfund er et samfund, der forstår at recirkulere sine affaldsprodukter. Det betyder også, at næringsstofferne fra vores mad skal sendes tilbage til landet, hvor de kan gøde jorden til nye afgrøder.

Mød fire frontløbere, der har taget hul på at lede næringsstofferne fra byen tilbage til de økologiske marker: Øko-forbrugeren, kommunen i madaffaldets grønne førertrøje, biogasfagmanden og landmanden.

Øko-forbrugeren: Genanvend madaffaldet

Keld Rasmussen snitter endnu en skræl af en dansk, økologisk gulerod. Skrællen daler ned i køkkenvasken. Lidt efter smider Keld Rasmussen sit orange, organiske affald ned i en grøn affaldspose, han har fået af Vejle Kommune. Et lille bidrag til den kæmpestore strøm af madaffald fra private hjem i Danmark – og med det næringsstoffer som fosfor, kvælstof og kalium, som sjældent går tilbage til de økologiske landmænd inde fra vores byer.

I Vejle Kommune har man siden 1988 indsamlet det grønne affald, mens mange kommuner fortsat forbrænder madaffaldet sammen med øvrigt restaffald. Alene de ca. 118.000 borgere i Vejle Kommune leverer hver dag mellem 30 og 35 tons madaffald.

Keld Rasmussen vil som sin hustru gerne øge kredsløbet af den saft og kraft, madaffaldet gemmer på.

”Man får ikke udnyttet ressourcerne ordentligt, hvis man bare brænder madaffaldet af. Det er en rigtig dårlig idé. Vi kan godt lide det med, at man genbruger tingene. Alt det, der kan genbruges, skal genbruges," slår Keld Rasmussen fast.

Derfor har Vejle-ægteparret en lukket kompostbeholder. Den smider de en del af grøntaffaldet ned i, mens kødrester mv. triller af sted sammen med kommunens skraldebiler.

”Det er fint, hvis økologerne kan få næringsstofferne fra det madaffald, vi kommer i den kommunale spand. Økologerne må selvfølgelig få det, vi ikke bruger selv.”

Christiansborg presser kommunerne

Midt i strømmen af halvråddent madaffald kan økologerne snart plukke en gylden mulighed. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at vi fra nytårsdag 2023 skal sortere vores affald endnu mere: Alle skal udsortere madaffald samt plastik mv. i i alt ti fraktioner i hele landet.

I dag er det forskelligt fra kommune til kommune. Typisk køres madaffaldet direkte til forbrænding sammen med øvrigt 'restaffald'. Snart åbnes dørene altså et nøk for, at kredsløbet af næringsstoffer og organisk materiale fra vores madaffald kan nå nyt liv i jorden i øko-markerne - og danskerne er med på at sortere mere: En ny undersøgelse fra Miljøministeriet viser, at der er bred opbakning til den nye affaldssortering i ti fraktioner, som over én million danskere allerede udfører. Fire ud af fem (79 %) svarer i Miljøministeriets undersøgelse, at de mener, at affaldssortering er nødvendigt for at passe på klimaet.

Vejle Kommune: Miljøkrav skaber den forandring, der skal til

Keld Winther er teamleder hos Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune. Han står for at håndtere madaffald fra de omtrent 118.000 borgere i den østjyske kommune, der kører i madaffaldets grønne førertrøje.

Allerede i 1988 besluttede Vejle Kommune, at borgerne skulle udsortere deres madaffald. Siden starten for 34 år siden er kravene strammet i deres udbud, hvor de inviterer eksterne leverandører til at håndtere kommunens affald.

”Tidligere var udbuddet et spørgsmål om pris. Nu er det især et spørgsmål om at stille miljøkrav – ellers skaber vi ikke den forandring, der skal til," siger Keld Winther, der er med til at lave kommunens udbudskrav.

I udbuddet vedr. madaffald udgør prisen kun 40 pct. Miljøkrav, der vægter højere, er at genbruge grønne affaldsposer og fx metal, der fiskes ud af madaffaldet. Madaffaldet fra kommunen går til et biogasanlæg, og skraldebilerne kører på biogas, der blandt andet er brygget på de mere end 30 tons madaffald, kommunens borgere dagligt leverer.

Desuden går den afgassede gødning til landbruget. I kommunens udbud står der, at gødningen kan gå ud til økologer.

Biogasfirma: Kan snart levere til økologer

'Biomasse Øko' står der i et hjørne af en stor computerskærm i laboratoriet hos Horsens Bioenergi. Og lige oven over: 'Biomasse Konv'.

Ordet 'Øko' dækker over en ny udvikling i biogasbranchen, forklarer Jacob Wagner Jensen. Han er biomassechef hos Bigadan, som ejer det store biogasanlæg i et landbrugsområde nær motorvej E45 nord for Horsens i Østjylland.

”Vi er ved at ændre anlægget, så vi både har en økologisk og konventionel linje. Vores økologi-linje bliver en selvstændig enhed, hvor to reaktorer bliver fuldt økologiske,” siger Jacob Wagner Jensen og forklarer, at Bigadan klart mærker en trend til, at flere landmænd går over til økologisk jordbrug.

"En del økologiske landmænd har banket på vores dør og spurgt: 'Jamen, har I ikke noget, vi kan bruge?' Det har vi ikke haft – indtil nu," siger Jacob Wagner Jensen, som forventer, at Horsens Bioenergi fra ca. 1. maj kan starte øko-linjen op.

Når produktionen er helt oppe at køre, kan økologer årligt aftage ca. 100.000 ton afgasset materiale.

"I stedet for at køre forbi en økolog på vej ud til en konventionel landmand, kan vi lige så godt levere til naboen, der er økolog. Vi vil helst køre så kort som muligt. Det giver os et ekstra ben, og selv om biomassen kommer fra øko-linjen, kan en konventionel landmand jo godt få det. Så vi spænder ikke ben for os selv."

Biogasmand: Kommunerne skal skubbe

Ifølge Jacob Wagner Jensen er kommunernes udbudskrav helt afgørende for, at der kommer flere øko-linjer hos biogasproducenterne rundt omkring i Danmark:

”Kommunerne spiller en helt vildt stor rolle. De skal stille krav om, at det afgassede materiale skal kunne komme ud til økologiske landbrug og dermed leve op til økologiforordningens krav. Hidtil har kun to affaldsselskaber stillet tilpas klare krav.”

Jacob Wagner Jensen understreger, at kravene gør, at det kun er de anlæg med en økologisk linje, der kan byde ind på et udbud, hvor der er taget hensyn til økologerne ift. den afgassede biomasse.

"Det vil skubbe på for, at flere ændrer deres anlæg, så de kan modtage og afsætte afgasset materiale til økologerne. Det er et push, kommunerne kan komme med," siger biomassechefen.

Og når det push er på plads, ser Jacob Wagner Jensen biogasbranchen som næste led.

"Økologerne kan ikke bruge handelsgødning, og derfor vil de gerne have gang i recirkuleringen. Der kan vi helt klar forbinde land-til-by med by-til-land. En del af det, økologerne har sendt ind til byen som mad, kan vi altså sende tilbage til landmanden."

Øko-landmand: Planter elsker afgasset biomasse

Anders Nyvang Andersen fra Boeslunde på Sjælland kørte i løbet af efteråret omtrent 2.000 ton afgasset madaffald ud på sine omtrent 100 hektar marker med kløvergræs, vinterraps og olieræddike. Dermed er han blandt de første til at få erfaringer med biomasse.

"Det ser ud, som om at det virker godt på planterne. Jeg forventer en højere effekt end ved svinegylle. Selv om jeg betaler for det afgassede materiale, er jeg helt overbevist om, at det kan betale sig," siger Anders Nyvang Andersen.

Som økolog har han ikke adgang til kunstgødning, og indtil nu har han været afhængig af dyregødning. Økologen er især glad for, at biogasfolkene løbende leverer analyser på indholdet af næringsstoffer i det afgassede materiale. Det er langtfra normen ved svinegylle.

"Det afgassede materiale er mere lækkert at arbejde med, og jeg kan bedre dyrke højværdiafgrøder, der har højere krav til næringsstoffer. I sidste ende giver biomassen mig en markant bedre bundlinje, og samtidig er det fedt at få nogle af næringsstofferne tilbage fra byen."

Anders Nyvang Andersen har tegnet en ny kontrakt med et biogasanlæg i Køng - halvvejs ift. den nuværende leverandør i Solrød, ca. 70 kilometer fra hans bedrift.

"I starten syntes jeg, at det var helt skørt at køre så langt. Da jeg selv havde svin, kunne jeg køre direkte ud med svinegylle. Men jeg hørte fra en økologikonsulent, at man kan fragte det afgassede materiale op til 800 kilometer, før klimaregnskabet går i nul," siger landmanden.

Den sidste vurdering er ifølge andre fagfolk rigtig nok.