Annonce

Annonce

Biogas reducerer ikke kulstofbindingen i jorden

KRONIK: Mere effektiv biogasproduktion ved længere opholdstid i biogasanlæg reducerer ikke den langsigtede kulstofbinding i jorden.
Til gengæld opnås en bedre gødningsvirkning ved optimering af afgasningen.

06. januar 2023
Læsetid: 3 minutter
Biogasanlæg ses bag en mark

De gennemførte forsøg viste, at selvom der ved forlængelse af biogasbehandlingen blev fjernet mere kulstof i gassen, havde det ikke betydning for mængden af stabiliseret kulstof i jorden. I forhold til mængden af kulstof tilført biogasanlægget blev 12-16 pct. af kulstoffet stabiliseret i jorden – uanset opholdstiden i anlægget. Foto: Colourbox

Af: Jared Nyangáu, ph.d.-studerende, og Peter Sørensen, seniorforsker, AU Foulum

To forskningsprojekter har sammenlignet den langsigtede kulstofbinding i jord (to år og længere) efter tilførsel af afgasset gødning med varierende behandlingstid i biogasanlæg.

Vi fandt ikke forskelle i den langsigtede kulstofbinding i jorden. Til gengæld fandt vi, at der kunne opnås en højere gødningsvirkning, når gødningen var mere effektivt omsat i biogas-anlægget som følge af længere opholdstid.

Når husdyrgødning og restprodukter behandles i et biogasanlæg, fjernes mere end 50 pct. af kulstofindholdet sammen med biogassen. Det har tidligere været formodet, at fjernelsen af kulstof kan medføre, at mindre kulstof og dermed organisk stof, efterlades i jorden på længere sigt. De gennemførte forsøg viste, at selvom der ved forlængelse af biogasbehandlingen blev fjernet mere kulstof i gassen, havde det ikke betydning for mængden af stabiliseret kulstof i jorden. I forhold til mængden af kulstof tilført biogasanlægget blev 12-16 pct. af kulstoffet stabiliseret i jorden – uanset opholdstiden i anlægget.

I forsøget anvendte vi afgasset gødning primært bestående af kvæggylle blandet med kløvergræs eller andre organiske restprodukter, og gødningen kom fra to forskellige biogasanlæg. Vi undersøgte betydningen af at tilføje et ekstra afgasningstrin på 30 dage. Ved denne behandling kan der opnås et ekstra bio-gasudbytte og mindre emission af drivhusgas ved den efterfølgende håndtering af gødningen. Mængden af stabiliseret kulstof i jorden blev beregnet ud fra en måling af fri-givelse af kuldioxid fra tilført gødning i jord hen over syv måneder ved 20 grader.

Gødningsvirkningen af afgasset gødning blev analyseret. I biogasanlæg tilføres normalt fast biomasse, f.eks. kløvergræs, da det medfører øget biogasproduktion og rentabilitet. Det medfører desværre problemer med højt ammoniaktab og dermed lav gødningsvirk-ning ved slangeudlægning af den afgassede gødning. Det skyldes et højere tørstofindhold i den afgassede gødning, der betyder, at gødningen ikke kan trænge hurtigt ned i jorden efter udlægning i voksende afgrøder.

Vi undersøgte kvælstof-gødningsvirkningen efter slangeudlægning eller nedfældning af de afgassede gødninger, og fandt, at det ekstra afgasningstrin reducerede ammoniak-tabet og øgede gødningsvirkningen ved slangeudlægning.

Gødningsvirkningen ved udlægning i vinterhvede steg med det ekstra afgasningstrin fra 39 pct. til 42 pct. Ved nedfældning til vårbyg steg gødningvirkningen fra 75 pct. til 86 pct. med det ekstra afgasningstrin. Dette illustrerer, at udbringning af afgasset gødning med slange-udlægning giver en meget dårlig udnyttelse af kvælstoffet, selv med et ekstra afgasningstrin.

Undersøgelserne er lavet i et samarbejde mellem projekterne FertiCycle og FertiHood. Projektet FertiHood er en del af Organic RDD 6- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. FertiCycle er finansieret under EU’s Horizon 2020 Forsknings- og Udviklingsprogram.

Flere artikler fra samme sektion

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise

Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten

Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.