L&F fremlægger klimaplan uden klimaafgift

Udtagning af lavbundsjord og tilsætningsstoffer i foderet er de to vigtigste værktøjer til at få landbrugets udledninger af drivhusgasser reduceret frem mod 2030.

Det konkluderer Seges Innovation i den nye klimaplan - ’Dyrk mulighederne - Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030’, som rådgivningsselskabet har udarbejdet på vegne af Landbrug & Fødevarer (L&F).

Ifølge rapporten kan landbruget reducere mellem 6,7 og 9,3 mio. ton CO₂e frem mod 2030, hvilket altså lever op til reduktionskravet på ca. 5-7 mio. ton, og den er baseret på allerede kendte virkemidler og teknologiske løsninger.

»Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger,« siger Søren Søndergaard, formand for L&F.

De største reduktioner skal komme fra udtagning af lavbundsjord og tilsætning af foderadditiver til dyrene, så deres udledning af metan reduceres. Det skal i alt sænke udledninger med mellem 2,7 og 3,5 mio. ton CO₂e.

Økologi er nævnt

Rapporten nævner også fordoblingen af det økologiske areal, der vil bidrage med en reduktion på op mod 0,5 mio. ton CO₂e.

Derudover foreslår den af større tiltag:

• skovrejsning, 0,05 mio. ton CO₂e.

• nitrifikationshæmmere i handels- og husdyrgødning, 0,575 mio. ton CO₂e

• klimaoptimeret gødningsanvendelse, 0,4-0,5 mio. ton CO₂e

• pyrolyse, 0-1,26 mio. ton CO₂e

• dyrkning af græs til græsprotein, 0,075-0,150 mio. ton CO₂e

• hyppig gylleudslusning i griseproduktionen, 0,100-0,105 mio. ton CO₂e

• biogas, 0,095-0,10 mio. ton CO₂e

• fakkelafbrænding af metan fra gylletanke, 0,135-0,140 mio. ton CO₂e

• forsuring i gylletanke, 0,165-0,170 mio. ton CO₂e

• biologisk oxidering af metan fra gylletanke, 0,145-0,150 mio. ton CO₂e

Desuden nævnes en række andre tiltag, som har noget mindre reduktionspotentiale end de ovenstående.

Advarer mod CO₂-afgift

I et ledsagende debatindlæg på altinget.dk skriver Søren Søndergaard og foreningens adm. direktør, Merete Juhl, at de ikke tror på, at en CO₂-afgift er vejen frem, da de mener, at den vil forringe landbrugets konkurrenceevne og sende arbejdspladser ud af landet.

»Den vil betyde, at du som forbruger risikerer at gå forgæves i supermarkedet, hvis du gerne vil have danskproducerede fødevarer, fordi den vil hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd og virksomheder. Den gode nyhed er, at der er en anden vej til at nå de ambitiøse klimamål: Nemlig gennem innovation, forskning og teknologi. Og virkemidlerne kender vi allerede: Pyrolyse, som binder CO2 i jorden, fodermidler, der kan sænke koens metanudslip markant, gylle, der omdannes til energi, ny staldteknologi, genetik, nye proteiner og mange, mange andre,« skriver de.

Vil koste milliarder hvert år

De teknologiske løsninger er dog ikke gratis og vil ifølge Seges’ beregninger kræve et varigt investeringsbehov på mellem 1,5 og 3,0 mia. kr. årligt - og tallet bliver formentlig højere. Det er nemlig eksklusiv en række investeringer både inden for og uden for landbrugssektoren og er derfor ikke det samlede investeringsbehov for at komme i mål med klimamålsætningerne.

Adspurgt af Landbrugsavisen hvor pengene skal komme fra, nævner Søren Søndergaard flere muligheder:

»Det er jo blandt andet noget af det, som Michael Svarer-udvalget (økonomiprofessor, som leder regeringens ekspertudvalg på området, red.) skal komme med senere i efteråret. Han har jo et kommissorium, der skal vise, om det er regulering, forbrugsafgifter, en afgiftsmodel eller måske EU’s landbrugsstøtteordning eller en kombination af det, som man kan bruge til at fremskaffe de her penge,« siger Søren Søndergaard til Landbrugsavisen.

I en kommentar til udspillet fastholder den borgerlige tænketank Cepos, at landbruget bør plægges en klimaafgift.

»Hvis der er politisk enighed om 70 pct.-klimamålet, er der ingen vej uden om at lade landbruget omfatte af den generelle CO₂-afgift på 750 kr./ton CO₂e i 2030. Det er det entydigt mest omkostningseffektive instrument, og det vil blive dyrere samfundsøkonomisk at bruge regulering og tilskud til bestemte teknologier i stedet,« siger Cepos’ analysechef Otto Brøns-Petersen.

ØL advarer mod intensivering

Økologisk Landsforening mener, at udtalelsen om en klimaafgift viser, at der hersker en misforståelse af, hvad en sådan afgift er eller kan.

»En klimaafgift nedbringer ikke klimaaftrykket. En klimaafgift skal blot skabe en stærk motivation til at tage handlinger i anvendelse, så klimaaftrykket bliver så lavt som muligt. Når vi taler om klimaafgifter i Økologisk Landsforening, så ser vi det som en brik i at sikre retvisende produktionsomkostninger. Den kan derfor heller ikke stå alene. Vi foreslår, at den bygges ind i landbrugsstøtten, hvor den kan suppleres af et ligeværdigt krav om hensyn til natur, miljø, drikkevand og dyrevelfærd,« siger ØL’s forperson, Louise Køster.

Hun tilføjer:

»Vi advarer desuden mod at fremme teknologiløsninger, der fastholder eller intensiverer den meget store konventionelle husdyrproduktion på stald. Det er simpelthen ikke vejen at gå, hvis vi også skal løse andre udfordringer som biodiversitetskrisen, forureningen af vandmiljøet og stigende antibiotikaresistens.«