Annonce
Annonce

Omtrent hver fjerde dansker svarer i en ny undersøgelse, at der bør lægges klimaafgifter på kød og mælk, hvilket er en stigning i forhold til en tilsvarende måling fra 2020. Foto: Økologisk Landsforening
Trods inflation: Flere danskere accepterer klimaafgifter på fødevarer
En ny måling viser, at et stigende antal danskere er klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Man kan godt indføre en afgift, uden det nødvendigvis bliver dyrere at handle, lyder det fra en tænketank.
Et stigende antal danskere er nu klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV2.
Her erklærer 23 pct. af de adspurgte sig enige i, at der skal indføres en afgift på to kr. per liter mælk som led i den grønne omstilling. Selvom et flertal på 64 pct. er uenige, er det alligevel en stigning i forhold til en lignende måling fra 2020, hvor kun 13 pct. dengang erklærede sig enige.
Endnu flere - 28 pct. - er enige i, at der bør indføres en afgift på 13 kr. for et halvt kg oksekød, mens 60 pct. er uenige. Også her ses en stigning i opbakningen, idet 23 pct. for to år siden mente, at der skulle indføres en afgift.
Det skriver politiken.dk.
Tænketank: Gør frugt og grønt billigere
Beløbene svarer til varernes prisstigning, hvis Klimarådets forslag om en bred CO2-afgift på 1.500 kr. per ton CO2 blev indfaset.
"Det er værd at lægge mærke til, at flere folk har lyst til at sige ja til afgifter, selv i en situation hvor der er krise, og økonomien er stram," siger Bente Halkier, professor i sociologi, til politiken.dk.
Tænketanken AxcelFuture foreslår også en afgift på kød; 20 kr. per kilo okse-, kalve- og lammekød - til gengæld skal man så sænke momsen på frugt og grønt til 15 pct. Så vil det ikke blive dyrere for en gennemsnitsfamilie at købe ind, forklarer Finn Lauritzen, seniorrådgiver hos AxcelFuture.
Han erkender dog, at det bliver dyrere at handle, hvis man spiser meget kød, men at:
"Det er jo meningen, at vi skal spise mindre af det. Vi har alle sammen et ansvar," siger han til politiken.dk.
Flere artikler fra samme sektion
Nu bliver det forbudt at sprøjte ved visse drikkevandsboringer
For første gang bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvor der er risiko for nedsivning. Det giver kommunerne et nyt værktøj mod lodsejere, der ikke frivilligt vil stoppe sprøjtningen.
WWF Verdensnaturfonden udsætter 600 sjældne sommerfugle på Sydsjælland
Flere danske sommerfugle er på listen over truede danske arter. Nu får okkergul pletvinge hjælp til at etablere sig på et naturområde på Knudshoved Odde
Øko-jord dyrkes nu konventionelt, efter at Naturstyrelsen har overtaget
Når landmænd skal afgive lavbundsjord, kan de bede om at få erstatningsjord, og på Djursland betyder det, at økologiske marker nu drives konventionelt og sprøjtes.