Annonce
Annonce
De nuværende klimavirkemidler har ikke tilstrækkelig virkning til at få landbruget i mål med at reducere sine drivhusgasudledninger tilstrækkeligt, og samtidig er der for mange usikkerheder ved beregningen af CO2-udledningen fra bedrifterne, lyder det fra Seges Innovation. Foto: Colourbox
Seges: Klimaafgift kan koste dansk landbrug op mod 160 mia. kr.
En generel og ensartet CO2e-afgift vil koste fald i indtjeningen og skærer op mod 160 mia. kr. af aktivernes værdi i dansk landbrug ifølge ny rapport.
Beregninger fra Seges Innovation viser, at danske landmænd står til at miste op imod 7 mia. kr. årligt i indtjening, hvis der indføres en generel og ensartet CO2e-afgift på 750 kr. pr. ton uden afbødende foranstaltninger. Det skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.
En afbødende foranstaltning kan f.eks. være, hvis en del af afgiften tilbageføres til erhvervet via tilskudsordninger for klimavenlige tiltag.
Når heltidslandbrugenes ekstra omkostninger beløber sig til ca. 6 mia. kr. årligt ifølge beregningerne, vil det samtidig medføre et fald i værdien af aktiverne i landbruget, hvilket primært vil gøre sig gældende for landbrugsjord.
Det fald opgøres i beregningerne til at være på mellem 100 og 160 mia. kr., og Seges Innovation peger også på, at det vil have konsekvenser for de tilknyttede erhverv, herunder leverandører, afsætningsvirksomheder og den finansielle sektor.
”Hvis en isoleret CO2e-afgift på den danske landbrugsproduktion vedtages uden afbødende tiltag, vil landbrugserhvervet blive drænet for likviditet og investeringskapacitet. Det vil føre til, at der ikke bliver tilstrækkelig kapacitet til at investere i grønne løsninger, og store dele af dansk landbrug vil blive udkonkurreret,” mener Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation.
Fremhæver usikkerhed
Samtidig fremhæver Seges Innovation i rapporten, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne af en eventuel CO2e-afgift, idet der ikke tidligere har været foretaget ændringer i dansk landbrugs økonomi af dette omfang.
Derudover hviler beregningerne i landmændenes klimaregnskaber på nuværende tidspunkt på nationale normtal for udledningen, da det ikke altid er muligt at opgøre den præcise udledning på de enkelte bedrifter.
”Hvis der indføres en CO2e-afgift på nuværende tidspunkt, vil beskatningen af landmændene være præget af vilkårlighed. For at kunne beregne CO2-udledningen er det nødvendigt med retvisende og opdaterede klimaregnskaber, så der kan beregnes et korrekt afgiftsgrundlag. Den mulighed findes endnu ikke,” siger Klaus Kaiser.
Kræver nye løsninger
De nuværende klimavirkemidler har ikke tilstrækkelig virkning til at nå målene for at nedbringe udledningen fra landbruget. Der er derfor behov for at udvikle flere klimaløsninger.
”Det står allerede nu klart, at de eksisterende klimavirkemidler ikke er tilstrækkelige til at opnå den ønskede reduktion. Det er derfor nødvendigt, at der nu sættes fuld fart på forskning, udvikling og innovation. Både i forhold til at kunne måle landbrugets CO2-udledning mere præcist og i forhold til at udvikle flere klimaløsninger til landbruget. Ellers kan vi ikke nå målsætningerne,” konstaterer Lisbeth Henricksen, innovationsdirektør i SEGES Innovation, og tilføjer, at innovationen til gengæld vil kunne åbne for nye eksportmuligheder af ny teknologi fra Danmark.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.