Annonce

Annonce

Lars Gårn Hansen

Ifølge miljøøkonomisk professor og vismand i De Uafhængige Råd Lars Gårn Hansen vil en klimaafgift i landbruget sætte gang i en udvikling, som tilgodeser de mere bæredygtige produktioner. Pressefoto

Vismand: Afgift vil sætte turbo på grøn udvikling i landbruget

En klimaafgift for landbrugets udledninger er en af de billigste måder for samfundet at nå mål for klimareduktioner ifølge professor.

Hvis landbruget pålægges en CO2e-afgift af produktionen, kan det føre til, at op mod en fjerdedel af de danske landmænd trækker sig fra erhvervet.

”Det betyder ikke, at 25 pct. af alle landbrug skal gå fallit,” siger Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet. Han er samtidig vismand i De Økonomiske Råd, der leverer uafhængige analyser som beslutningsgrundlag for politikerne.

”Strukturudviklingen har allerede været ganske voldsom i landbruget, hvor antallet af bedrifter er reduceret markant over de seneste årtier. Det er en helt naturlig udvikling, når man øger produktiviteten og bliver bedre. Det grundlæggende skift af markedsandele er en vigtig del af tilpasningen,” uddyber han.

Grønt på bundlinjen

Med en afgift på landbrugets udledning af CO2e vil en anden strukturudvikling opstå, hvor den grønne omstilling bliver en del af bundlinjen og vil skabe en anderledes ’sortering’ end hidtil.

”Simpelt kan man sige, at en sektor som landbruget kan blive grønnere, hvis de enkelte virksomheder bliver grønnere – det er et vigtigt element. Det, vi bare kan se, er, at det er en meget vigtig del af processen, at de virksomheder, som har de bedste forudsætninger for at blive grønnere, bliver større på bekostning af de virksomheder, som ikke har de forudsætninger,” siger Lars Gårn Hansen.

Lækagen skrumper

En af branchens bekymringer ved indførelsen af klimaafgiften er, at produktionen blot flytter til udlandet, hvor man måske endda har en højere klimabelastning fra produktionen end herhjemme. Det er det, man kalder lækage, og det er også grunden til, at nogle foreslår, at det er forbrugerne frem for producenterne, der skal betale afgiften.

”Man må slet ikke lægge en regulær afgift direkte på importerede varer – det er kun EU, som må det. Den bedste langsigtede strategi er at ignorere lækageeffekten og lægge afgiften direkte på produktionen. Når vi grundlæggende anbefaler en ren produktionsafgift, så sker det også med den langsigtede begrundelse, at hele lækageproblemet vil blive reduceret, efterhånden som mere og mere af verden begynder at føre klimapolitik,” siger Lars Gårn Hansen.

En model med en produktionsafgift vil koste job i landbruget, men det vil ikke skade den danske økonomi generelt ifølge Lars Gårn Hansen.

”Man kan godt reducere udledningen og lækageeffekten ved at friholde landbruget fra en afgift og så pålægge den andetsteds. Men omkostningerne ved det er så store, at det vil være meget dyrere for dansk økonomi. Det er det samfundsøkonomiske rationale. Det er klart, at det gør det ikke sjovt at være landmand,” siger han.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed