Engang talte de om den lange regntid fra marts til maj og den korte fra oktober til november. Sådan er det ikke længere

Måske har du set marker med dybe kløfter efter de rekordstore regnmængder, der har spulet Danmark det sidste års tid? Navnlig i vinterperioden, hvor der dukkede et mylder af små søer op, som satte marker, veje og sommerhushaver under vand.

Klimaforandringerne er også slået igennem i Østafrika.

Men mens vi i Danmark er ramt af en hammer, er det nærmere bulldozer, der tromler lande som Uganda og Tanzania. Ifølge FN's klimapanel er hele det afrikanske kontinent et klimahotspot, hvor befolkningen er ”særligt sårbare” over for klimaforandringer og eksempelvis er mere udsatte, hvis høsten slår fejl.

Bulldozeren presser også indsatsen for at udbrede viden om og praksis i at bruge økologiske metoder, som Økologisk Landsforenings ulandssekretariat arbejder sammen med østafrikanske landbrugsorganisationer om.

Samarbejdet har kørt i mere end 15 år i navnlig Uganda. Fokus har været at udvikle og udbrede økologiske metoder til familielandbrug via en gruppemodel, der kaldes Family Farmer Learning Groups (FFLG). Blandt metoderne tæller at dække bar jord med visne plantedele, at bruge kvælstoffikserende bælgplanter samt at bruge kompost og sædskifter.

Den jordnære viden udbredes via FFLG’erne, der typisk tæller repræsentanter fra 20 familielandbrug, der ofte har under én ha jord.

Robust jord er livsvigig

Per Rasmussen leder Økologisk Landsforenings såkaldte programsamarbejde, der modtager Danida-midler. Den uddannede agronom med en master i ”Human Ressource Development and Adult Education” forklarer, at brugen af de økologiske metoder er ét stort arbejde for at gøre jorden mere robust over for klimaforandringerne.

"Jordens frugtbarhed er et helt centralt tema i vores fælles indsats. Hvis familierne skal overleve – ikke bare som bønder, men også som mennesker, er det bare så vigtigt, at de får opbygget jordens kapacitet til at modstå tørke, et varmere klima samt meget uforudsigelige og vildere regnperioder," forklarer Per Rasmussen.

Han har selv oplevet usædvanligt høje temperaturer og knastørre afgrøder i Østafrika inden for de sidste par år.

”De ændrede mønstre forvirrer med god grund bønderne: De spørger: Hvornår skal vi så? Uden regn efter såning tørrer kimplanterne tørrer ud. Så skal du bruge tid og penge på at så igen. Det er meget udfordrende, når man dyrker landbrug," siger Per Rasmussen.

Sult, vold og tyverier

Som et led i et nyt klimaprojekt har fem økologikonsulenter i Uganda og Tanzania i slutningen af 2023 samlet beretninger fra hver især fire FFLG’ere. Kernen i klimaprojektet vender vi tilbage til senere i artiklen. Beretningerne fra de i alt cirka 400 familier understøtter Per Rasmussens oplevelse: Klimaet er blevet varmere, tørkeperioderne længere – mens nedbøren er mere intensiv, når den endelig falder.

Øjenvidneberetningerne fra det bjergrige Vestuganda viser, hvor sårbare forhold de børnerige familier lever under: De ændrede vejrmønstre æder af udbytterne, giver en dårligere høstkvalitet, som igen resulterer i sult i husholdningerne og deraf følgende underernæring, beretter familierne.

Da der er færre afgrøder at sælge, er der eksempler på, at børn må forlade skolen pga. manglende skolepenge. Det er med til at presse piger ind i tidlige ægteskaber. Det fører også til vold i hjemmene, udbredt tyveri i landsbyerne, og et stigende pres på naturen i form af skovrydning, når folk leder efter måder at overleve på.

I det flade Wakiso-distrikt nær hovedstaden Kampala midt i Uganda talte man engang om den lange regntid fra marts til maj, og den korte fra oktober til november. Nu kommer den lange regntid ofte sidst i maj og kun i en kort periode. Tørketiden er længere. Varmen mere intens, lyder det fra familierne.

Særligt udsatte er de familier, der har jord nær floden Mayanja, som strømmer vestpå fra det centrale Uganda og til sidst ender i Lake Albert. Under regntiden er floden løbet over sine breder i voldsommere grad siden 2010. Mayanja river landbrugsjorden med sig, og helt galt er det gået for omkring 1.200 familier, der er rejst væk, fordi deres hjem står i eller endda under vand.

Flere drivhusgasser, mere kaos

Sebastian Mernild er centerleder og professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet, og han genkender beretningerne om klimaets bulldozer fra Uganda.

"Jeg kender ikke til de specifikke, lokale forhold, men billedet af forandringerne passer meget godt ind i min forståelse af klimaudviklingen i Østafrika," siger Sebastian Mernild, der er en af hovedforfatterne på den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC.

Han peger på, at den primære årsag til de mere uforudsigelige vejrmønstre er den globale opvarmning.

"Jo mere vi udleder af drivhusgas, desto mere energi er der til rådighed i vores atmosfære til at skabe regionale forandringer. Både i form af temperaturstigninger, tørke og kraftigt nedbør," forklarer professoren.

Sebastian Mernild understreger, at når kraftig nedbør falder over de tropiske egne på betonhård, knastør jord, så løber vandet hurtigere væk og river blandt andet næringsstoffer med sig.

"Jorden er som en tør karklud: Den er dårlig til at suge vand op, når den er tør. Er jorden derimod lidt fugtig i forvejen, kan den bedre holde på vandet."

Ifølge Per Rasmussen rammer karkludsmetaforen hovedet på sømmet. Småbønderne skal lære at plukke af de lavpraktiske metoder, der er i den økologiske værktøjskasse for at øge jordens robusthed.

"Når grupperne har arbejdet sammen igennem flere år, kan man ofte se en klar farveforskel fra den ofte rødlige jord til smålandbrug med en brun jord med meget mere liv i. Det er en jord, der langt bedre kan modstå klimaets stadig større skift mellem lange tørkeperioder og intensiv regn."

Klimapresset stiger fremover

Sebastian Mernild ser desværre flere udfordringer tårne sig op som sorte skyer i de klimamodeller, han arbejder med. Frem til 2100 er det mest sandsynlige scenarie, at temperaturen i regionen Sydøstafrika stiger med 2,5-3 grader, mens nedbørsmængderne vil stige med omkring 10-12 pct.

Sebastian Mernild har selv rejst i Sydafrika og i Vestafrika i lande som Guinea-Bissau, hvor han også har set, hvordan klimaets bulldozer allerede i dag presser landbruget.

"Der er regionale variationer i Afrika, men vi står med et kontinent, der bliver udfordret markant. Allerede ved halvanden grads stigning vil den enkelte bonde mærke markante forandringer. Men hvis bønderne allerede er i knæ – hvad sker der så, når de bliver yderligere presset?"

Største udfordring er ifølge professoren, at klimaet bliver endnu mere omskifteligt.

"Som landmand skal man være indstillet på at håndtere både lange tørkeperioder og heftigere nedbør. Det kræver en god forståelse for jordbruget, og at man får samlet regnvandet op," siger Sebastian Mernild.

Vandhøst i nyt projekt

Per Rasmussen forklarer, at næsten ingen i det ofte usystematiske småskalalandbrug i Østafrika opsamler regnvand i dag. Hverken den enkelte bonde, i FFLG-landbrugsgrupperne eller fra myndighedernes side. Det skal det nye projektet RIWAH være med til at ændre på. Sammen med en stribe landbrugsorganisationer i Uganda og Tanzania har Økologisk Landsforening fået bevilget næsten fem mio. kr. via en klimatilpasningspulje med danske udviklingsmidler, som Civilsamfund i Udvikling (Cisu) administrerer.

Projektet løber fra i år og tre år frem. RIWAH er et innovationsprojekt, som favner i alt 100 FFLG’ere med cirka 2.000 familier i fem forskellige distrikter i Tanzania og Uganda. Grupperne skal med faglig støtte være med til at udvikle og afprøve lavpraktiske, billige løsninger på at høste vand, når nedbøren er der.

Erfaringerne med vandhøsten i bassiner og andre simple anlæg skal spredes via FFLG’erne. Man vil også lave såkaldt fortalervirksomhed i forsøget på at påvirke distriktsmyndighederne til at lave planer for klimatilpasning for større områder. Blandt de første spadestik i RIWAH er, at konsulenter med speciale i vandopsamling analyserer og kommer med modelforslag, som kan tælle alt fra vandhuller med plastikbund til større betonkonstruktioner; altså vandhøst-metoder, som de enkelte landbrugsfamilier selv kan bygge billigt og tilpasse de lokale forhold og afgrøder - hvad enten de har deres landbrug på flade sletter eller i kuperede bjergegne.

Da Sebastian Mernild hører om projektet, slår han fast, at han ikke er landbrugsekspert, men siger så:

”Det er lige præcis det, jordbrugerne skal være gearet til. Man skal tænke infrastrukturen på en helt anden måde.”