Annonce

Annonce

En slagter er ved at skære kød ud

Miljøministre fra Nigeria, Uganda og Congo opfordrer i et brev industrilande til at arbejde på at reducere borgernes kødforbrug. Foto: Colourbox

Afrikanske ministre opfordrer Danmark og andre rige lande til at indføre en klimaafgift på kød

Miljøministre fra hhv. Nigeria, Uganda og Congo skriver i et brev til bl.a. den danske regering, at de rige lande er nødt til at få styr på deres høje kødforbrug og igangsætte initiativer for at reducere det bl.a. med en CO2-afgift på kød.

Udviklingslandene forsøger nu at råbe Vesten og Kina op i håbet om at få styr på deres eksorbitante kødforbrug. I et brev fra miljøministrene fra hhv. Nigeria, Uganda og Congo sendt til 36 klimaministre i OECD-lande samt Kina opfordrer de tre ministre, Balarabe Abbas Lawal, Nigeria, Sam Cheptoris, Uganda, og Benjamin Toirambe Bamoninga, Congo, landene til at gøre arbejdet for en reduktion af kødforbruget og andre klimatunge fødevarer centralt i klimamålene for 2030.

Det bør bl.a. ske ved hjælp af en klimaafgift, indledningsvist kød, og landene bør overveje at bruge en del af indtægten på at finansiere en del af Loss and Damage-fonden, der kompenserer udviklingslandene for ekstremvejrets ødelæggelser.

Ministrene henviser til den animalske sektors markante bidrag til vores udledning af drivhusgasser og peger på, at kødforbruget er mere end dobbelt så højt per indbygger i ilande som ulande og overskrider såvel de planetære grænser som kostanbefalinger. Alligevel fylder kødforbruget nærmest ingenting i de nationale klimahandlingsplaner, der indleveres til FN.

De nævner desuden, at de ikke står alene med deres opfordring, da organisationer, som repræsenterer over 5.000 virksomheder og NGO'er fra over 100 lande for to år siden underskrev et lignende brev om klimaafgifter på animalske varer og sendte det til præsidenter i de 50 nationer med det højeste forbrug.

Brevet fra de tre ministre, der til sammen repræsenterer en tredjedel af alle afrikanere, er sendt via den hollandske NGO Tapp til ministrene i Danmark samt klimaministre i hele OECD, og Tapp nævner konkret Danmark som landet, der potentielt kan blive det første land i verden til at indføre en CO2-afgift på kød.

Flere artikler fra samme sektion

Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst

Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.

28-11-2024 4 minutter Klima,   EU

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland