Aktører fra fødevarebranchen giver konkrete tip: Sådan øger vi efterspørgslen på plantebaseret mad
Uddannelse af kantinepersonale og undervisere på landbrugsuddannelserne, nye opskrifter og en bonus for at bruge flere planter i maden er konkrete eksempler på initiativer, der skal øge efterspørgslen og produktionen af planteproteiner.
Slideshowet blev ved med at hoppe videre til præsentationen af den næste taler, kok og iværksætter Claus Meyer.
Michael Minter, fødevarepolitisk chef hos tænketanken Concito, der ellers stadig var i gang med sit oplæg, så det som et tegn.
"Den prøver nok at nudge mig," konstaterede han med et smil og klikkede tilbage til sit eget slideshow.
Han var ved at fortælle om, hvordan data kan drive den grønne omstilling i professionelle køkkener. Når man kan måle, hvor mange CO2e et kg kål udleder (under ét kg CO2e) i forhold til ét kilo rødt kød (over 60 kg. CO2e), er det nemmere at forholde sig til og måle indsatsen for at mindske klimaaftrykket.
Sammen med Anne Hundahl Erbs, projektleder for Danske Landbrugsskoler, og Roberta Alessandrini, ernæringsforsker ved den lægefaglige sammenslutning Pan International, fortalte Michael Minter og Claus Meyer om, hvordan man kan øge efterspørgslen på plantebaserede fødevarer til gavn for folkesundheden og klodens planetære grænser.
Oplægget var en del af programmet på Plant Food Summit, der afholdes i København d. 20.-21. oktober.
En klar vision
Claus Meyer fortalte, at han opstillede en klar vision for sit cateringfirma om at nedbringe klimabelastningen fra dets 35.000 daglige måltider, og så gik arbejdet ellers i gang: Kokke blev opkvalificeret til at bruge flere planter i maden, så det daglige kødforbrug faldt fra 100 g til 40 g. Samtidig steg økologiandelen fra 47 pct. til 59. Der blev indført en bonusordning for brugen af plantebaserede fødevarer, udviklet over 900 opskrifter på plantebaserede retter, og samarbejdet i hele værdikæden blev intensiveret. Siden 2018 er virksomhedens klimaaftryk reduceret med 26 pct.
På uddannelsesdelen har det haltet med at skabe viden blandt landmænd om produktionen af bælgfrugter, men det bliver der lavet om på, fortalte Anne Hundahl Erbs.
Med projektet Grønne Proteiner til Fremtidens Landmænd skal såvel elever som kantinepersonalet og underviserne på 13 af landets landbrugsskoler få mere viden om plantebaserede fødevarer. Samtidig skal der serveres langt flere bælgfrugter i skolernes kantiner, hvor eleverne spiser op mod seks gange om dagen, da de fleste bor på skolerne.
"Projektet skal øge interessen og skabe kompetencer blandt de fremtidige landmænd, og det vil betyde, at der vil være flere danske bælgfrugter i kantinerne. De studerende skal have mere viden om produktionen, forarbejdningen og markedsføringen af proteinafgrøder," sagde Anne Hundahl Erbs.
Konkret betyder projektet, at 50 medarbejdere i kantinerne opkvalificeres, 30 undervisere skal på workshop om produktionen af bælgfrugter, der bliver udarbejdet videoundervisningsmateriale til 300 studerende, og 120 ledende skikkelser inden for landbrugsbranchen skal til en konference om proteinafgrøder.
Læger skal vide mere
Ifølge Roberta Alessandrini er der også et stort behov for at opkvalificere lægestandens viden om ernæring og vigtigheden af at spise flere bælgfrugter, grøntsager og nødder.
Med en større viden om ernæring kan lægerne bedre rådgive deres patienter om, hvordan en mere planterig kost kan være med til at forebygge visse sygdomme:
"Pan vil fremme evidensbaserede kostråd blandt lægefaglige. Læger har ingen ernæringsmæssig uddannelse, og det vil vi ændre på. Vi vil også fremme en planterig, sund kost på sygehuse. På den måde skaber vi skaber vi ikke kun en sundere livsstil, men også en sundere verden," forklarede hun og pegede på, at dårlig kost er forbundet med flere af de mest udbredte kroniske lidelser på verdensplan.