I flere kommuner har landbruget sprøjtet med PFAS-pesticider nær beskyttede drikkevandsområder
En ny afdækning af Greenpeace viser, at landbruget i 59 kommuner har sprøjtet med de mest problematiske PFAS-pesticider nær drikkevandsområder, der ellers er særligt beskyttede
En ny analyse fra Greenpeace viser, at landbruget har sprøjtet med de mest problematiske PFAS-pesticider i beskyttede drikkevandsområder i 59 kommuner.
Der er tale om de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder - også forkortet BNBO - hvor dannelse af drikkevandet vurderes at være særligt sårbart over for forurening. Værst står det til i kommunerne Ishøj, Ringsted, Stevns og Køge, hvor over halvdelen af BNBO er blevet sprøjtet med PFAS-pesticider.
Forskere fra GEUS har dokumenteret, at PFAS-pesticiderne i analysen har en særligt høj risiko for at omdannes til evighedskemikaliet TFA og sive ned i grundvandet – et stof, der allerede er fundet i mere end hver tredje drikkevandsboring.
“Det er langt ude i hampen, at vi ikke passer bedre på vores drikkevand. Vi taler altså om nogle af de mest skadelige sprøjtegifte for vores sundhed, som bliver sprøjtet klos op ad vores drikkevandsboringer – i de områder, som vi kalder for beskyttede. Det må der sættes en stopper for,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace, i en pressemeddelelse.
33 midler er blevet forbudt
Kortlægningen er lavet på baggrund af aktindsigter hos Landbrugsstyrelsen og sprøjtejournaler hos Miljøstyrelsen, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere, der er forpligtede til at indberette.
Forskellene i registreringen af PFAS-pesticider mellem kommunerne skyldes blandt andet, at forekomsten af grundvand varierer rundt i landet. Kommuner med mange drikkevandsboringer har typisk flere BNBO’er - og dermed også flere steder, hvor der kan registreres sprøjtning med PFAS-pesticider.
Opgørelsen dækker over perioden august 2023 til juli 2024, og siden har Miljøstyrelsen forbudt 33 PFAS-pesticider, men styrelsen mistænker specifikt fem yderligere midler på markedet for også at danne PFAS-stoffet TFA.
I juni 2024 blev kommunerne pålagt at beskytte deres BNBO'er med sprøjteforbud inden 1. marts i år, hvis de ikke forinden havde indgået en frivillig aftale med de pågældende lodsejere. Adskillige kommuner overskred dog tidsfristen, hvilket betød, at miljøminister Magnus Heunicke (S) meldte 25 af dem til Ankestyrelsen.
Vandværker: Indsatsen har fejlet
Danva, der er interesseorganisation for hele vandsektoren, mener, at indsatsen for BNBO'erne og den frivillige tilgang har fejlet.
"Jeg tror, at alle dem, der har været involveret - også kommunale embedsmænd, statslige embedsmænd og vandmærker - vil sige, at det i hvert ikke er sådan her, vi skal gøre," siger Carl-Emil Larsen, der er direktør for Danva, til Avisen Danmark.
"Jeg synes, det har været en pinlig proces," siger han endvidere.
Interesseorganisationen Danske Vandværker mener, at der bør laves et nationalt sprøjteforbud i alle udpegede beskyttelsesområder omkring vandboringer.
Hjalte Nordman Bie, der er kontorchef for klima og miljø i KL, er enig i, at beskyttelsen ikke er gået hurtigt nok, men han finder det ikke rimeligt at skyde skylden på kommunerne for det.
"Jeg kan bare sige, at kommunerne arbejder på højtryk med at lave de påbud, som de skal, men det er en lang og svær proces. Det kan lyde simpelt at lave et påbud. Det er det ikke," siger han til Avisen Danmark.