Den globale opvarmning sker nu dobbelt så hurtigt som for få årtier siden
Den globale opvarmning per årti er nu næsten fordoblet; fra 0,15 °C per årti over de seneste 80 år til 0,29 °C per årti de seneste 20 år. Det betyder stigende havniveauer, smeltende is, hyppigere ekstreme vejrhændelser og en mere usikker høst.
I 2024 blev den globale middeltemperatur målt til sit højeste niveau nogensinde i nyere tid. Den lå på 1,55 °C over niveauet fra 1850-1900, og nye beregninger viser, at temperaturstigningen accelererer.
Opvarmningen er nemlig steget fra 0,15 °C per årti over de seneste 80 år til 0,29 °C de seneste 20 år - altså er opvarmningens hastighed per årti næsten fordoblet.
Det viser rapporten Klimastatus 2025, der netop er udgivet fra Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Ifølge rapporten mærkes følgerne nu overalt i form af stigende havniveauer (som i øvrigt også accelererer) og smeltende is - og fortsætter temperaturstigningen kan vi i Danmark se frem til hyppigere ekstreme vejrhændelser.
Det stigende havniveau: Verden over er havniveauet i gennemsnit steget med 4,7 mm om året i det forgangne årti, hvilket er en fordobling af hastigheden i forhold til perioden 1993-2002. Havniveauet er i det 20. århundrede steget hurtigere end i noget andet århundrede de seneste 3.000 år.
Smeltende is: Grønlands indlandsis har siden 1990'erne mistet betydelige mængder is hvert år: I 2024 mistede Indlandsisen for 28. år i træk mere is, end der blev tilføjet fra snefald. Den antarktiske iskappe har mistet en masse på ca. 135 Gt per år i perioden fra 2002 til 2024. Dog har Antarktis' massebalance vist en forøget stabilitet og endda en stigning de sidste fem år på grund af usædvanligt snefald i Østantarktis. Ny forskning fra NCKF viser dog, at udviklingen omkring Antarktis gradvist begynder at ligne udviklingen omkring Grønland.
Hyppigere ekstreme vejrhændelser: Siden satellitmålinger af havoverfladetemperatur begyndte i 1982 er hyppigheden af marine hedebølger omtrent fordoblet, og hændelserne er samtidig blevet både længerevarende og mere intense. I slutningen af århundredet kan en stormflod, der i dag forekommer én gang på 20 år, ske gennemsnitligt hvert andet år. Stormfloder, som i dag forekommer én gang på 100 år, kan ske gennemsnitligt hvert tredje år, og antallet af hedebølgedage kan i det mellemhøje udledningsscenarie stige fra ca. to om året til ca. fem dage om året (en hedebølge er, når middelværdien af de højeste temperaturer, målt over tre dage, overstiger 28 °C).
Vi styrer mod 3 °C
Kort sagt ser vi i Danmark mod en fremtid med flere og længere hedebølger, kraftigere nedbør, stigende havniveau og øget hyppighed og intensitet for stormfloder – og dermed også en samlet set øget oversvømmelsesrisiko fra flere sider. Disse ændringer påvirker alt fra infrastruktur og landbrug til byplanlægning og beredskab.
"Når den globale opvarmning accelererer betyder det også, at de negative konsekvenser af klimaforandringer vil ramme både rundt om på kloden og i Danmark. Termometeret viser, at stigningen er dobbelt så høj nu som tidligere," siger Adrian Lema, chef for fra Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten er verden aktuelt på vej mod omkring tre graders global opvarmning inden år 2100, medmindre udledningen af drivhusgasser reduceres markant. Samtidig viser data, at havisens udbredelse i både Arktis og Antarktis fortsætter med at falde, og at Den Atlantiske Havcirkulation (AMOC) svækkes gradvist frem mod århundredets udgang.
Ifølge rapporten vil AMOC med stor sikkerhed svækkes gradvist med 30-40 pct. frem mod år 2100. Ved en markant svækkelse af AMOC frem mod år 2100 vil varmetransporten i havet fra syd til nord aftage betydeligt. Selvom havsystemerne sender mindre varme nordpå, vil temperaturen i Danmark forventeligt fortsat stige, fordi den globale opvarmning både opvejer og overstiger varmetabet fra AMOC.
Nyere forskning, som ikke omtales i rapporten, viser desuden, at for hver grad kloden opvarmes, vil høstudbytter blive langt mere usikre og oftere svinge fra succesfulde til katastrofale. Det gør verdens fødevareproduktion langt mere uforudsigelig.