Annonce

Annonce

Kunde tager økologisk kål fra butikshylde.

Der er store besparelser at hente, hvis flere danskere følger de officielle klimakostråd. Dansk Vegetarisk Forening efterlyser nu en beregning af, hvad samfundet kan spare, hvis flere spiser vegetarisk eller vegansk. Foto: Moment Studio

Dansk Vegetarisk Forening: Klimakostrådene kan finansiere grøn omstilling

Nye beregninger viser store besparelser, hvis danskerne begynder at følge de nye klimakostråd. Besparelsen kan hjælpe med at finansiere den grønne omstilling, mener Dansk Vegetarisk Forening.

Det seneste år har to separate undersøgelser vist milliardbesparelser for samfundet, hvis danskerne begynder at spise mere grønt og mindre kød, mættet fedt og salt. Senest har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet vist, at samfundet årligt kan spare 12 mia. kr., hvis den gennemsnitlige dansker følger de nye klimakostråd, og det er penge, som kan bruges til at finansiere den grønne omstilling, mener Dansk Vegetarisk Forening (DVF).

DVF henviser imidlertid til et andet tal i beregningen, end de 12 mia. kr., som regeringen har fremført i sin pressemeddelelse: Hvis alle danskere følger kostrådene, og man udelukkende medregner de sparede sundhedsomkostninger og den tabte arbejdsproduktivitet, er der nemlig godt 20 mia. kr. at spare. Regeringens 12 mia. kr. baserer sig på, at "gennemsnitsdanskeren" efterlever kostrådene.

"Der er enorme sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi spiser mere plantebaseret. Det kan finansiere en stor del af den grønne omstilling af samfundet, så vi når klimamålet," siger DVF's generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl i en pressemeddelelse.

Han mener, at den nyeste beregning er mere præcis end den, som udkom i 2020 og viste en gevinst på syv mia. kr., eftersom den nye baserer sig på to beregninger. Derudover har en tilsvarende undersøgelse fra Norge vist en årlig besparelse på ca. 14 mia. danske kr. om året ved at følge officielle kostråd.

DVF efterlyser nye beregninger

DVF har sammenholdt den nye danske beregning med et studie fra Oxford University fra 2016, der viste, at en vegetarisk kost sammenlignet med at følge de officielle kostråd øger den sundhedsøkonomiske gevinst med 32 pct., mens en vegansk kost øger gevinsten med 45 pct. Det vil få gevinsten herhjemme til at stige yderligere, end hvad Ifro har beregnet, men for at være mere sikker, efterlyser DVF en ny beregning.

”Vi er glade for, at beregningen denne gang er grundigere end den foregående. Men det er væsentligt at vide, hvad fordelene er ved at spise endnu mere plantebaseret. Der bør regnes også på vegetarisk og vegansk kost, så vi får et officielt dansk tal for dette," siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Desuden er udgifterne til overvægt og fedme ikke medregnet. Endvidere er der miljø- og klimaøkonomiske gevinster, som ikke er medregnet.

DVF mener, at Finansministeriet fremover bør indregne effekterne af mere plantebaseret kost i beregninger af politiske tiltag og opfordrer politikerne til at investere massivt i efteruddannelse af køkkenpersonalet i offentlige køkkener og sænke priserne på frugt og grønt.

"Forskning i og udvikling af dyrkning af planteproteiner i Danmark er også både oplagt og vigtigt, så landbruget kommer i gang med omstillingen," siger DVF's generalsekretær.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed