Følger alle danskere de nye klimakostråd, øger det leveårene og sparer samfundet for milliarder

Hvis danskerne begynder at følge de nye klimavenlige kostråd med mere grønt og mindre kød, vil det ikke kun modvirke 1.000 for tidlige dødsfald hvert år - det kan også spare samfundet op mod 12 mia. kr. i årlige sundhedsøkonomiske og arbejdsproduktive omkostninger. Ja, faktisk helt op mod 38 mia. kr. i bedste fald.

Det viser nye beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Ifro) ved Københavns Universitet.

"Ved at skære ned på kødet og spise mere grønt får vi flere raske leveår sammen med vores nærmeste. Samtidig estimeres det at give ekstra 12 mia. kr. til samfundet, når vi skal håndtere færre af de livsstilssygdomme og helbredsproblemer, der følger med en usund kost. Jeg har ikke som sådan noget imod kød, men der er store gevinster for alle ved at skære ned på forbruget. Dertil kommer, at det er godt for klimaet, fordi det giver mindre udledning af drivhusgasser, så det er positivt hele vejen rundt," forklarer fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

Det er særligt rødt og forarbejdet kød, som man skal skære ned på, hvis man vil forebygge sygdomme og for tidlige dødsfald, viser undersøgelsen - men også mere frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn, nødder samt fisk og skaldyr vil gavne samfundsøkonomien, livskvaliteten og levetiden.

Nogle grupper er langt fra rådene

Gevinsten på 1.000 færre for tidlige dødsfald og 12 mia. kr., som ministeren henviser til, baserer sig på, at den gennemsnitlige dansker efterlever kostrådene. Følger samtlige danskere kostrådene til punkt og prikke, og man omregner den øgede livskvalitet til kroner og øre, vil det medføre en samfundsøkonomisk gevinst på hele 38 mia. kr. Beregningen er dog behæftet med usikkerheder.

"En gennemsnitsdansker spiser ca. 400 gram grønt om dagen, så det er inden for rimelighedens grænser, hvis de skal op på 600 gram. Men så er der ekstremgrupperne, der ligger langt væk fra kostrådene, både hvad angår kød, sukker og grønt. Hvis de skal ændre deres kost fra 0 til 600 gram grønt om dagen, er det svært at vide, hvad det betyder for deres indtag af andre fødevarer. Så det er for usikkert at beregne på deres sundhedsmæssige gevinster," siger professor Jørgen Dejgaard Jensen fra Ifro ifølge Politiken.

Gevinsterne kommer af færre omkostninger til sundhedsvæsenet, flere år på arbejdsmarkedet og værdien af øget livskvalitet. Det er især livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, samt en række kræftformer, der opstår som følge af uhensigtsmæssige kostvaner.