Året der gik i Økologisk Landsforening

Når vi går ud af 2024, er det uden tvivl den grønne trepartsaftale, der står tilbage i vores allesammens bevidsthed i en quiz over årets begivenheder. Trepartsaftalen var kulminationen på års uvished om, og særligt hvordan en klimaafgift i landbruget skal skrues sammen.

Vi har i Økologisk Landsforening (ØL) fra start arbejdet konstruktivt med emnet. Tilbage i 2018 tog vi en retningsgivende afstemning på det årlige fællesmøde for alle folkevalgte om et forslag om at sammenkoble klimaregnskaber og udbetaling af landbrugsstøtte. Det blev grundstenen for den afgiftsmodel, ’Pris på bæredygtighed’, vi gerne havde set, politikerne var blevet enige om.

Forslaget om at sammenkoble resultaterne fra et klimaregnskab med landbrugsstøtten blev siden udbygget med en parallel opgørelse over, i hvilken grad gården også sikrer levesteder og fødegrundlag for det vilde dyreliv helt ned fra en størrelse, der kræver mikroskop, op til agerlandets fugle og pattedyr.

Den sidste knopskydning er en mulig sammenkædning med statens dyrevelfærdsmærke, så der er en økonomisk fordel i forhold til landbrugsstøtte, når man har to eller tre dyrevelfærdshjerter.

Vores model er blevet præsenteret for over 100 aktører og er blevet mødt positivt af både vores siddende fødevareminister og ansatte i EU-kommissionen helt op i kabinettet med reference til EU-kommissæren.

Det var derfor også noget af en skuffelse, at ØL ikke blev inviteret med til bordet, da der først på året blev nedsat en grøn trepart, der skulle forhandle sig frem til et forslag til afgiftsmodellen.

Det kunne have sin fordel, da vi måtte forudse, præcist som det også er sket, at aftalen ikke peger i retning af en verden, der handler og tænker økologisk, sådan som vi som forening har formuleret det i vores vision. Og som aftalepart, ville vi skulle stå til ansvar for hele aftalen og dens kompromisser. Omvendt var der ikke nogen til at fremlægge vores forslag til afgiftsmodel med den indsigt og ildhu, som vi ville kunne gøre, når vi ikke selv sad med.

Ser vi på aftalen, har den potentiale til at sikre naturen meget mere plads, og det er positivt, men det er samtidig en aftale, der orienterer sig mod at opretholde en intensiv husdyrproduktion på stald holdt oppe af teknologiske løsninger, der skal nedbringe eller opsamle udledninger.

Det er et fødevaresystem, som bevæger landbruget længere væk fra det gode dyreliv, som er et af fyrtårnene i foreningens strategi 2024 – 2030. Der er dog også sejre at fejre for os i forbindelse med den politiske aftale om den grønne trepart, som faldt på plads fem måneder efter, at bl.a. Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening fandt et fælles kompromis tilbage i juni.

Udover at de fleste landmænd har fået både vished og en større økonomisk tryghed efter at have set aftalen, er målet om at fordoble det økologiske areal og marked blev beseglet.

Betragtningen fra aftalen i juni om, at landbrugsdriften skal intensiveres på de jorde, der er tilbage, efter der er givet arealer tilbage til natur og skov, kom ikke med ind i den politiske aftale. Det er positivt, med tanke på at økologi skal være relevant på alle landbrugsjorde og ikke blot de jorde, der er sårbare pga. dårligere evne til at holde på kvælstof, eller fordi de ligger i drikkevandsområder.

Fremfor et meget snævert og eksplicit fokus på at bruge EU’s landbrugsstøtte til teknologi, hedder det nu, at indretningen af EU’s landbrugsstøtte kan understøtte danske landbrugere med f.eks. ibrugtagning af nye teknologiske virkemidler og produktionsomstilling, og der skal fokus på at minimere de statslige administrationsomkostninger.

Begge dele giver et bedre grundlag for at bringe ’Pris på Bæredygtighed’ i spil i implementeringen af den aftalte afgift, end der var før den politiske aftale. Det er ligeledes glædeligt at se, at risikoen for, at økologiske landbrugere udsættes for konkurrenceforvridning som følge af tilskud til teknologier, som økologerne ikke kan gøre brug af, skal belyses.

Det blev også aftalt, at kravet om fire pct. udyrkede arealer for at sikre en grøn infrastruktur i det dyrkede land, opretholdes for nuværende.

Økologisk Landsforenings strategi for 2024–2030 indeholder et mål om, at 10 pct. af Danmarks landbrugsareal består af landskabselementer med stor diversitet og ikke produktive områder, ud fra den betragtning at økologien skal samarbejde med det omgivende miljø. At det hedder 10 pct. skyldes, at det er det omfang, der er omtalt i forbindelse med EU’s Naturgenopretningsforordning.

Da Plantefonden blev skabt med landbrugsaftalen i oktober 2021, var det lykkedes os at få ind i aftalen, at mindst 50 pct. af de midler, der uddeles fra fonden, skal gå til økologiske plantebaserede fødevarer.

Det betyder, at der med den politiske aftale om treparten, hvor der blev afsat et stort beløb til Plantefonden, tilføres yderligere 210 mio. kr. til økologi i årene 2025–2030.

Økologien står dermed relativt stærkt i den danske investering i planteprodukter, hvilket stemmer godt overens med, at der er et stort sammenfald mellem de forbrugere, der gerne vil spise mere planterigt, og dem der efterspørger økologi, og at omlægning til økologi pr. definition vil være omlægning til et landbrug med en balance i planternes favør, da økologiske dyr kræver helt andre forhold, end de forhold, som de konventionelle dyr lever under.

Når vi bliver ved finansieringen, så var der ikke nye midler at fejre for os i den økologiske verden, da underskrifterne blev sat på finansloven for 2025. Økologien var dog blevet betænkt i deludmøntningen af Grøn Fond i april, og der kom et lille ekstra skvulp midler med den grønne trepartsaftale til markedsfremme ud over midlerne i Plantefonden.

Det Økologiske Spisemærke blev også med deludmøntningen under Grøn Fond sikret midler til finansiering et år mere. Men kun et år mere på trods af vi var en stor flok aktører fra organisationer, restauranter, kantiner, hotel- og hospitalskøkkener, mad til skoler og daginstitutioner, der var ude med det fælles budskab, at spisemærket undermineres uden stabil og langsigtet finansiering.

Næste gang lykkes vi. Spisemærket er for stor en succes til at blive tabt på gulvet. Flere lande har kopieret det, da det anses for et eksempel på god strategisk økologipolitik.

Skolemad var det nye initiativ på finansloven 2025. Desværre uden krav om en mindste økologiandel, så det er vi nu i gang med at samle op på. Mad på statens regning til landets skolebørn skal selvfølgelig være uden rester af pesticider, som hverken hører til i vores mad, miljø eller drikkevand.

Nævnes skal det også, at Økologisk Landsforening har fået én mio. kr. til at finansiere etablering og drift af et sekretariat, der i samarbejde med danske og internationale partnere organiserer det internationale topmøde Organic Summit 2025, som afholdes i august og skal vise økologi som en tydelig løsning på en bæredygtig og global fødevareproduktion.

Vi i Økologisk Landsforening ønsker alle et godt nytår og holder blikket fast rettet mod foreningens strategi for 2024–2030 med overskriften ”Økologi - fordi vi kun har én planet”.