Politisk chef i Økologisk Landsforening er udpeget til EU-gruppe for at hjælpe biodiversiteten

Landbrug har gennem flere årtier udfordret biodiversiteten, men nu vil EU have større fokus på, hvordan det i stedet kan understøtte og fremme de arter, der lever i og omkring markerne.

Derfor er der nu nedsat en ny arbejdsgruppe, som med et forum af eksperter skal diskutere, hvordan dyrkningsmetoderne kan styrke biodiversiteten og samtidig skabe et mere robust landbrug.

Det er en arbejdsgruppe, som Økologisk Landsforening kan få sat sit præg på, idet foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, er blevet valgt som et af medlemmerne.

"Jeg ser det som en anerkendelse af, at vi sidder med en faglighed på et område, som man kan bruge i EU," siger Sybille Kyed.

Hun vil præsentere gruppen for marknaturindekset, der giver mulighed for at måle forbedringer af biodiversiteten ud fra veldefinerede parametre. Netop muligheden for at måle og sammenligne arter på en række parametre er centralt for gruppens første måde.

Derudover vil hun tage foreningens model for EU's landbrugsstøtte 'Pris På Bæredygtighed' med. Modellen giver et bud på, hvordan landbrugsstøtten kan indrettes, så den fremmer en udvikling, hvor prisen på fødevarer i højere grad afspejler deres aftryk på klimaet, miljøet, naturen og dyrevelfærden, så de mere bæredygtigt producerede varer bliver billigere. Modellen indeholder en gradvis afvikling af støtte til at eje jord over til betaling for klima- og miljøindsatser.

"Den grønne trepartsaftale gik ikke ligefrem vores vej, fordi der gives så meget teknologistøtte, som har til formål at opretholde landbruget, som det ser ud i dag, men vi har ikke helt opgivet håbet. Den aftalte klimaafgift kan principielt modregnes i landbrugsstøtten, og dermed kan vi udbrede klimaafgiften til de andre EU-lande, hvilket er væsentligt, så vi kan trække fokus på marknaturen med ind i en europæisk model," siger hun.

Skal danne basis for næste Cap

Det er EU-Kommissionen, der har taget initiativ til arbejdsgruppen, hvis konklusioner skal bruges i et oplæg til den næste landbrugspolitik og -støtteordning (Cap'en). Det skal samtidig bidrage til EU's naturgenopretningslov, som har et juridisk bindende krav om at genoprette mindst 20 pct. af EU's landområder og 20 pct. af havområderne inden 2030, og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050.

Der er krav om, at medlemsstaterne skal indføre praksisser i landbruget, som kan dokumentere en effekt på biodiversiteten og vende nedgangen i bestøverpopulationer

Det første møde er berammet til d. 23. september, og der er fastsat tre hovedpunkter på dagsordenen. Medlemmerne skal:

• Udveksle eksempler på god praksis for initiativer, der leverer biodiversitetsresultater på landbrugsjord i den nødvendige skala (f.eks. involvering af flere gårde; brug af kollektive tilgange).

• Udforske succesfaktorerne samt de spørgsmål og udfordringer, man kan møde, når man vil designe og implementere tiltag, der skal forbedre biodiversiteten på landbrugsjord.

• Identificere de vigtigste interesseområder for yderligere dybdegående diskussioner.