Insektpinde fra byggemarkeder er blandt de pesticider herhjemme, der indeholder PFAS

Provanto-insektpinde fra Protect Garden kan købes for under 100 kr. i et landsdækkende byggemarked og har to funktioner: Den ene er, at de kan bekæmpe bladlus og mellus - den anden er, at de gøder jorden.

Under produktbeskrivelsen er der en advarselstrekant og tekst, der bl.a. advarer om, at pindene er giftige for vandlevende organismer med langvarige virkninger. Er man ekstra nysgerrig, kan man klikke ind på produktets sikkerhedsblad, hvor det vil fremgå, at pindene indeholder aktivstoffet flupyradifuron.

Flupyradifuron er et af flere aktivstoffer, der indgår i godkendte pesticider brugt i Danmark, og som kan betegnes som en PFAS-forbindelse - også kendt som evighedskemikalier, fordi de er svært nedbrydelige.

Faktisk er der i alt 15 aktivstoffer i pesticider godkendt til brug herhjemme, som er PFAS-forbindelser. Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i svar til hhv. Carl Valentin (SF) og Zenia Stampe (R), der begge har spurgt ministeren om et overblik over PFAS-pesticider.

Til gengæld kan han ikke oplyse om, hvorvidt hjælpestoffer i godkendte pesticider kan karakteriseres som PFAS. Det skyldes, at Miljøstyrelsen ikke har et samlet register over, hvilke hjælpestoffer der indgår i pesticider.

"Det er derfor ikke muligt konkret at vurdere, om der er et bidrag fra hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS. Der er dog ikke noget, der tyder på, at aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam," lyder det endvidere fra Magnus Heunicke.

Organisationer vil af med undtagelse

Tidligere på året indsendte en række EU-lande, heriblandt Danmark, et forslag om at forbyde PFAS i flere hverdagsprodukter, men pesticider er undtaget forslaget. Det har mødt kritik fra flere organisationer.

"Gift er gift, og jeg ved godt, at man rangerer det i forskellige grader, alt efter hvor giftigt det er, men lige nu og her bør forsigtighedsprincippet gælde, og jeg synes, at lovforslaget - som i øvrigt er et fantastisk initiativ - er noget, man lige skal se på igen," siger Louise Køster, der er forperson i Økologisk Landsforening (ØL), til Økologisk Nu.

Danmarks Naturfredningsforening roser Danmark for at være gået forrest, men er ligesom ØL utilfreds med, at pesticider undtages.

"Det er helt skævt, hvis Danmark kommer til at arbejde for en undtagelse for PFAS-stoffer i pesticider," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Her er tale om en anvendelse, hvor man direkte sprøjter skadeligt kemi ud i miljøet – med risiko for forurening af natur, vandmiljø og drikkevand."

Carl-Emil Larsen, der er direktør for vandselskabernes interesseorganisation, Danva, mener, det er afgørende, at man straks stopper med at anvende PFAS, og derfor arbejder Danva for et fuldt forbud mod PFAS. Organisationen mener samtidig, at indtil et forbud slår igennem skal alle produkter med PFAS deklareres, der skal oprettes sprøjtefri zoner, hvor der indvindes drikkevand, og så skal man stoppe med at udbringe spildevandsslam i nuværende og fremtidige indvindingsområder.

Carl-Emil Larsen foreslår, at politikerne bruger den fremgangsmetode over for PFAS, som anvendes ved ulykker.

”Det første, man gør, er at standse ulykken. Når det er gjort, så foretager man livreddende førstehjælp og tilkalder assistance. Vi skal have standset PFAS-ulykken nu,” siger Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.

Han mener, at alle midlerne bør forbydes med det samme, og så kan man efterfølgende vurdere, om der er nogle, som igen kan blive tilladt.

"Hensynet til sundhed og miljø skal til enhver tid stå over hensynet til penge og produktion," siger Carl-Emil Larsen.

Forskellige reguleringer

Både Miljøstyrelsen og ECHA forklarer til Økologisk Nu, at undtagelsen skyldes, at pesticidernes aktivstoffer allerede er reguleret efter pesticidforordningen, mens de kemiske stoffer i industri- og hverdagsprodukter, som er omfattet af forslaget, ikke er reguleret efter samme krav. Man kunne godt have indlemmet pesticiderne i forslaget, men fravalgte det altså.

Til gengæld er pesticidernes hjælpestoffer omfattet af forslaget, fordi de ikke er underlagt samme krav som aktivstofferne.

"Hvis begrænsningsforslaget kommer igennem, som det er nu, forventer vi, at PFAS ikke kan indgå i hjælpestofferne, men vi vurderer i forvejen, at PFAS ikke indgår i eller bliver dannet af hjælpestofferne, som findes i pesticiderne i dag," siger Maria Sommer Holtze, kontorchef i Miljøstyrelsen, til Økologisk Nu.

Hun fortæller, at der lige nu er udfærdiget en liste over 144 "uacceptable" hjælpestoffer, der forbydes i EU i år, og ingen af dem er PFAS-forbindelser, hvilket indikerer, at de i hvert fald ikke er udbredte i godkendte pesticider i EU, da stofferne i så fald burde være meldt ind til listen.

Forbuddet vil betyde, at producenter af f.eks. regntøj skal finde et alternativ til PFAS - de får ikke muligheden for at kunne undvige forbuddet ved at dokumentere, at PFAS-brugen er uskadelig. Til gengæld har pesticidproducenterne stadig den mulighed. Hvorfor er der nultolerance over for den ene industri og ikke den anden?

”Der er tale om to forskellige måder at regulere på. For industrikemikalierne under REACH (EU’s kemikalielovgivning, red.) har producenter og importører ansvaret for at skaffe viden om stoffernes iboende egenskaber og om at afdække risikoen ved deres anvendelse. Disse oplysninger registreres hos EU’s Kemikalieagentur (ECHA, red.). ECHA er ansvarlig for at foretage kontroller af virksomhedernes oplysninger. For pesticiderne er der en specifik godkendelsesordning. Der må under pesticidreglerne kun markedsføres produkter i Danmark, hvis Miljøstyrelsen har vurderet, at den konkrete anvendelse er sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand.”

Hun tilføjer, at forskellen på de to reguleringer også kommer til udtryk ved, at pesticider aldrig vil kunne få den udfasningsperiode på 13,5 år, som der i EU-forslaget er lagt op til, i tilfælde hvor der ikke eksisterer et alternativ til PFAS.

"Hvis et pesticid viser sig ikke at være sikkert at anvende, skal det af markedet med det samme," siger hun og henviser til det godkendte svampemiddel cyazofamid, der er udbredt i den konventionelle kartoffelproduktion, men nu viser sig at ende i grundvandet. Midlet bliver nu forbudt fra 1. maj i år.

Hvordan kan vi vide, at det her ikke ender som med de talrige midler, der gennem tiden har været godkendt og blåstemplet af myndighederne som sikre - eksempelvis PFOS og senest cyazofamid - blot for at ende som endnu et miljø- og sundhedsproblem?

”Myndighederne har aldrig godkendt eller blåstemplet anvendelsen af PFOS. Ansvaret for, at industrikemikalier er sikre at anvende, ligger som nævnt hos producenter og importører.”

Undersøger nedbrydningsprodukt

At flere aktivstoffer i pesticider karakteriseres som PFAS, betyder ifølge Maria Sommer Holtze ikke, at de nødvendigvis er sundhedsskadelige, men ud fra deres kemiske struktur grupperes de som PFAS.

Miljøstyrelsen er dog ved at få undersøgt, om pesticiderne danner det såkaldte TFA (trifluoreddikesyre), som er en PFAS-forbindelse, der bl.a. dannes som nedbrydningsstof fra visse typer kølemidler.

Pesticidvarslingsprogrammet, VAP, der undersøger, om pesticider udvaskes til grundvandet, fandt sidste år så udbredt forurening af TFA, at det var umuligt at dokumentere, om forureningen stammede fra pesticidbrug eller andre kilder. Derfor skal man nu teste pesticiderne i laboratorieforsøg.

Burde man ikke ud fra et forsigtighedsprincip forbyde de pågældende pesticider, indtil man har undersøgt dem nærmere?

"Vi kan i godkendelsesordningen for pesticider ikke regulere, ud fra viden vi ikke har. Selvfølgelig gælder et overordnet forsigtighedsprincip, men med godkendelsesordningen for pesticider har vi et forvaltningsgrundlag, hvor der er fastsat krav til, hvad der skal foreligge af data. Det vil dog altid være sådan, at når man får ny viden, må man handle ud fra det. Der mangler dog dokumentation for, at TFA stammer fra pesticiderne i Danmark og om udvaskningen af TFA fra dem er problematisk."

Hvis I kun har fokus på at undersøge, om det bliver til TFA, er der så ikke en risiko for, at I overser noget, som det også kan blive til?

"Hvis vi finder ud af, at det ikke bliver til TFA, må vi se, hvad det så kan blive til."

Er du bekymret?

"De fund, vi har af TFA i grundvand og i vandet fra testmarkerne, overskrider ikke det sundhedsmæssigt acceptable niveau, så umiddelbart er der ikke grund til bekymring. Vi skal dog altid gå efter at få mere viden. Det skal vi for at finde ud af, om der er konkrete anvendelser af pesticider, vi skal regulere anderledes end i dag."