Danske forskere arbejder på at kunne nedbryde PFAS ved hjælp af rester fra landbruget
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet flere metoder til at indfange og nedbryde PFAS, men mangler fortsat at samle teknologierne til én fælles løsning, og her spiller biomasse en vigtig rolle.
12 forskere fra Aarhus Universitet arbejder på at løse et af tidens store miljøproblemer, nemlig den udbredte forurening med PFAS, der er svært nedbrydeligt. Det skal bl.a. ske ved hjælp af et genanvendeligt biokulfilter og solenergi.
De mest gængse måder at filtrere drikkevand for PFAS i dag er via filtrering med enten aktivt kul-filter, ionbytnings-filter eller med en specialdesignet membran. Disse muligheder filtrerer PFAS fra vandet, men destruerer ikke stofferne. Filtrene er derfor alle midlertidige, idet de skal sendes til forbrænding for at destruere det akkumulerede PFAS eller ender på lossepladser.
Forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet arbejder på en mere bæredygtig og permanent løsning. Målet er et filter, der konstant indfanger og nedbryder PFAS og regenererer sig selv, og som kan installeres f.eks. ved drikkevandsboringer eller ved rensningsanlæg. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen, der er en del af holdet, arbejder på at udvikle biokulfilteret, der skal kunne erstatte det gængse aktive kulfilter. Det skal produceres af restbiomasse, som eksempelvis halm fra landbruget. En af hendes udfordringer er at øge biokullets overfladeareal.
"Vi er oppe på ca. 600 m2 overfladeareal pr gram, og dermed nærmer vi os kraftigt aktiveret kul. Jo større areal jo bedre, for jo mere PFAS kan binde sig til overfladen," siger hun.
Sammen med en række andre mekanismer såsom en fotokatalysator skal biokulfilteret kunne fjerne al PFAS fra det gennemstrømmende vand, og forskergruppen har allerede på laboratorie-niveau bevist, at deres teknologi kan indfange og fjerne over 99 pct. PFAS og nedbryde 53 pct.
"Så nu arbejder vi på at optimere fotokatalysatoren, finde ud af hvilke metaller, der virker bedst under hvilke forhold osv.," siger Allyson Leigh Junker, der også er ph.d.-studerende i gruppen og netop arbejder med den fotokatalytiske del af teknologien.
Zongsu Wei, der er lektor og leder forskningsgruppen på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, tilføjer:
”Og så skal vi teste teknologien i renset spildevand. Derefter designer vi en samlet flowreaktor og tester projektet i pilotskala. Forhåbentlig kan det hele integreres i fuld skala i løbet af tre-fire år."
PFAS dækker over en lang række fluorstoffer, der i årtier og stadig den dag i dag bliver benyttet i et utal af produkter lige fra regntøj og byggematerialer til møbler, brandslukkere, solpaneler, gryder, emballage og maling.
Stofferne er kemisk ekstremt stabile, og derfor akkumuleres de kontinuerligt i mennesker og dyr og i øvrigt alle andre steder i naturen. Flere af dem mistænkes for bl.a. at skade immunforsvaret og leveren, svække vaccinernes effekt, være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
