Ny teknologi baner vej for samdyrkning af afgrøder
Billedgenkendelse og kunstig intelligens har ryddet en stor barriere af vejen for de økologer, der vil udnytte fordelene ved at samdyrke afgrøder. Med Gl. Buurholts investering i det nyeste og mest avancerede farvesorteringsanlæg bliver det nu muligt at sortere konsumafgrøderne som ærter og linser med stor præcision.
Økolog Karsten Kjærgaard er midt i høsten på Livø, da han skrider gennem en mandshøj rugmark.
”Her har vi vårrugen – en vårpetkus. Den er der snart,” vurderer han, mens han tygger på nogle af rugkernerne.
På den lille ø i Limfjorden dyrker han for Naturstyrelsen 30 ha marker, der er klar til høst med hver sin konsumafgrøde – bl.a. gamle sorter af spelt, rug og hvede. I dag er det planen at høste på en mark med hallandshvede, som blev skårlagt dagen før.
Alle øens marker er i år dyrket med monokultur, selv om Karsten Kjærgaard allerhelst vil have samdyrkede afgrøder - som han havde i 2024.
”Sidste år havde vi i markplanen faktisk den samme palet af forskellige afgrøder, men vi dyrkede også en polykultur på den – i alle afgrøder havde vi puttet både ærter og hestebønner i,” fortæller han.
”Det giver en masse fordele at dyrke afgrøderne sammen med f.eks ærter eller hestebønner. De hjælper jo med at samle kvælstof, og så er det i øvrigt også godt for livet under jordoverfladen at dyrke forskellige afgrøder ovenover. Så det mener jeg simpelthen er en af vejene frem for dansk landbrug, hvis jeg skal slå det lidt stort op,” siger Karsten Kjærgaard med et smil.
Desværre måtte han i år selv droppe samdyrkningen.
De vil rigtig gerne samdyrke, fordi der er noget udbyttegevinst at hente, men det kræver at det kan adskilles. Her kommer vi ind og siger: Det kan vi nu
— Bjarke Bruun, daglig leder, Gl. Buurholt
Sidste års blandede høstudbytte blev sendt til renseriet Gl. Buurholt i Brønderslev, der skulle skille kernerne fra de forskellige afgrøder fra hinanden, før de skulle ende som mel til konsum. Men de mekaniske metoder var ikke effektive nok.
”Årsagen til at vi ikke dyrker polykultur i år, er jo at mølleriet Aurion sådan set bad os om lige at holde en pause med det, fordi de fandt, at tingene ikke var skilt tilstrækkeligt ad,” forklarer han.
Italiensk højteknologi testet fra Livø
Men nu har Gl. Buurholt investeret i ny avanceret teknologi – udstyret med infrarøde kameraer, billedgenkendelse og kunstig intelligens - der giver håb for, at markerne på Livø i fremtiden kan dyrkes med flere afgrøder på samme mark.
Paradoksalt nok var en lille del sidste års høst fra Livø med i Italien og spillede en afgørende rolle, da den daglige leder fra Gl. Buurholt, Bjarke Bruun, skulle prøvekøre den nye teknologi.
Inden han besøgte den italienske producent, havde han sendt sække med Livø-afgrøder i forvejen.
”Vi havde lavet en masse rensning af Karsten Kærgårds polykultur og afgrøder her på Buurholt, som stod ovre i hallen i forskellige sække - ikke 100 pct. renset, men så tæt vi nu kom på rent mekanisk. Jeg tog en masse prøver af det, og sendte det på forhånd ned til deres fabrik,” fortæller han på værkstedet på Gl. Buurholt.
Farvesortereren på fabrikken i Italien var samme model, som i dag står på ladet af en lastbiltrailer på værkstedet i Brønderslev – koblet sammen med de traditionelle mekaniske rensere.
”Da jeg tog derned, havde de sat maskinen op til de forskellige afgrøder, så vi kunne ret hurtigt komme i gang og se, hvor vi var henne, og hvor der skulle justeres på det. Erfaringen vi fik dernede sagde, at det kan den virkelig gøre præcist. Så det var ligesom det sidste spark, vi skulle have, for at sige: Så gør vi det,” siger Bjarke Bruun.
Ingen flaskehals
I dag viser han stolt rundt på Gl. Buurholt, hvor en medarbejder er i gang med at montere den nye teknologi på traileren, som kan fragte den rundt til økologer i hele Danmark, Sverige og Nordtyskland.
I forvejen har virksomheden 10 lastbiler, der kører fra gård til gård og renser og sorterer afgrøder mekanisk. Men man har altså foreløbig kun én, der har monteret en avanceret farverenser.
”Vi har købt den i en størrelse, så den ikke bliver en flaskehals på anlægget. Det vi normalt kan rense mekanisk, kan den også sortere,” forsikrer Bjarke Bruun.
Når Gl. Buurholt f.eks. renser meldrøj fra rug ligger kapaciteten på omkring 12 – 14 tons i timen. Skal der skilles bælgfrugter fra spelt, vil kapaciteten være fem til seks ton i timen, vurderer han.
Ny teknologi vil ændre økologers markplaner
Netop den nye maskine på ladet af lastbilen i Brønderslev kan få en afgørende betydning for mange økologers næste markplaner, fordi en af de største udfordringer ved at samdyrke afgrøder altså netop har været at skille afgrøderne, når mejetærskeren har høstet og blandet det hele i tanken.
”Efter hvad jeg hører på vandrørene, skriger økologerne efter muligheder for at rense. De vil rigtig gerne samdyrke, fordi der er noget udbyttegevinst at hente, men det kræver at det kan adskilles. Her kommer vi ind og siger: Det kan vi nu,” forsikrer Bjarke Bruun.
Der er nærmest ingen øvre grænse for, hvor mange afgrøder landmændene kan vælge at dyrke på samme mark. Maskinen hos Gl. Buurholt skal nok få skilt kernerne fra afgrøderne efter høsten.
”Selv om det egentlig har samme størrelse og form ude i marken når du høster det, kan vi sortere og adskille højværdiprodukterne. Den sorterer godt nok kun i to fraktioner, men når vi har taget den ene fraktion ud og accepteret den, kan vi køre resten igennem igen og trække et højværdiprodukt mere ud. Så du kan sortere det flere gange og på den måde trække tre eller fire højværdiprodukter af det, du har dyrket i marken,” forklarer han.
Samdyrkning tilbage på Livø
På Livø er Karsten Kjærgaard meget begejstret for nyheden om, at øens afgrøder i fremtiden kan sælges direkte til konsum – så han f.eks. kan dyrke både spelt, ærter og hestebønner på den samme mark.
”Jeg er vildt imponeret over, at de kan få det til at virke, og at maskinerne kan lave den sortering. Så når det nu er på markedet, bliver vi nok også nødt til at benytte os af det,” siger han.
På værkstedet i Brønderslev bliver det måske ikke sidste gang medarbejderne skal montere en af de avancerede farvesorterere på en trailer – Bjarke Bruun tror på at teknologien vil motivere flere og flere økologer til at udnytte mulighederne.
”I kraft af, at det er den første maskine, er det jo en chance, vi tager. Vi er nødt til at være innovative for også at hjælpe på vej og give en mulighed for at adskille det. Viser der sig et behov, og det bare eksploderer derudad, og folk gerne vil samdyrke, kan det sagtens betyde, at vi skal have en farvesorterer mere indkøbt og bygget på en bil. Men nu ser vi først, hvordan det her løber an.”
Bjarke Bruun forventer, at maskinen vil være på vejene fra oktober.
Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.