Forskere vil have hvepsen til at bekæmpe skadedyr og mindske behovet for plastik

Hvepsen har potentiale til at bekæmpe skadedyr på åbne marker og dermed mindske landmandens behov for at dække afgrøderne til med plastik. Måske kan hvepsen endda bruges til at beskytte flere typer afgrøder imod mange forskellige skadedyr.

14. august 2025
Læsetid: 4 minutter
En hveps er ved at spise en larve
Forskere vil undersøge, om hvepse kan være brugbare nyttedyr på åbne marker. I de lukkede systemer som væksthuse er nyttedyr allerede et udbredt værktøj, men under åben himmel er det sværere at få dem til at blive på marken. Foto: Creative Commons-licens

Nok kan hvepsen være en irriterende ledsager ved det udendørs middagsbord om sommeren, men det lille nærgående insekt kan vise sig at være en stor hjælper, når det handler om at dyrke økologiske grøntsager og undgå skadedyr.

Forskere ser så stort et potentiale i hvepsen som nyttedyr, at de derfor vil undersøge, om man aktivt kan bruge hvepsen - eller gedehamsen, som den også kaldes - til biologisk bekæmpelse af kålsommerfuglelarver på åbne marker, ligesom man kender det i de lukkede væksthuse.

Kålsommerfuglen lægger sine æg på undersiden af kål og andre korsblomstrede afgrøder, eksempelvis raps. Når æggene klækker, går grovæderne straks i gang med at æde af planterne.

Økologiske kålavlere, der ikke sprøjter med kemiske midler, må derfor dække planterne over med plastiknet for at undgå, at sommerfuglene lægger deres æg. En landmand kan således bruge op mod ét ton plastiknet per ha.

Viser hvepsen sig som et succesfuldt nyttedyr, kan den ikke blot lette økologernes arbejde - den kan også være et værktøj for de konventionelle avlere, samtidig med at bidrager til at nedbringe behovet for plastiknet til gavn for både miljøet og klimaet.

”Det kan efterlade plastikrester i naturen, ligesom det udleder klimagasser, når plastikken produceres. Kan vi bekæmpe larverne biologisk, får vi en mere bæredygtig produktion”, forklarer seniorforsker Joachim Offenberg, fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Joachim Offenberg står i spidsen for projektet ’WaspAlliance’, der over to år skal undersøge, om man aktivt kan udsætte hvepse til at spise larverne fra kålsommerfugle på større produktionsmarker.

”Allerede nu flytter man jo rundt på stader med hummelbier og honningbier, når marker eller plantager skal bestøves. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med hvepse?” spørger han.

Trælse hvepse bliver til nyttige hvepse

WaspAlliance har allieret sig med Mortalin, som er et af de firmaer, der rykker ud og fjerner uønskede hvepsebo. Når Mortalin har fjernet et hvepsebo, afleveres det til WaspAlliance, hvorefter forskerne sætter hvepsene over i kunstige bo – præcist som man laver bistader til honningbier.

Forskere placerer så hvepseboerne i udkanten af en kålmark. Da hvepsene flyver langt omkring, lokker forskerne hvepsene ind i kålmarken ved at opsætte små sukkerautomater rundt omkring i marken. Forskerne regner så med, at hvepsene kaster sig over sommerfuglelarverne, når de først er lokket ind på markerne: Hvepsenes livret er nemlig larver af sommerfugle, og hvert hvepsebo spiser op til 1,2 kg larver per sæson. Når hvepsene har gjort deres job på én mark, kan hvepseboerne flyttes til en anden mark.

Joachim Offenberg har store forhåbninger til projektet:

”Biologisk bekæmpelse har allerede udkonkurreret kemisk bekæmpelse i indendørs lukkede systemer, som drivhusene er. Det er jo klart sværere, når vi arbejder udendørs, men selv et lille skridt i retningen af en biologisk bekæmpelse vil have en stor betydning for målet om en mere bæredygtig fødevareproduktion.”

Håber på et mere positivt syn på hvepsen

WaspAlliance har netop igangsat et toårigt forsøg på en mark med grønkål ved Gl. Estrup ved Auning.

På marken, som drives af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, tjekker forskere ledet af professor Hanne Lakkenborg, hvor effektiv en biologisk bekæmpelse med hvepse er for produktionen af kål i forhold til at lægge plastnet over planterne.

Forskergruppen fra Ecoscience undersøger også, om man kan øge antallet af hvepse i boene, og om hvepsene er aktive i de samme perioder, som larverne volder problemer på kålplanterne.

”Det er mit håb, at danskerne får et mere positivt indtryk af de små stribede flyvere og forstår, at de faktisk kan være meget nyttige for os ved bl.a. at skaffe os sprøjtefrie grøntsager, hjælpe klimaet og reducere vores plastikaffald”, siger Joachim Offenberg.

WaspAlliance er tilknyttet Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) og har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.