Annonce

Annonce

Kamilla Agnethe Smith Hansen står ved et spildevandsanlæg

Kamilla Agnethe Smith Hansen er processpecialist hos Hjørring Vandselskab og står i spidsen for arbejdet med at opspore kilderne til PFAS-forureningen. Foto: Jacob Andersen/Hjørring Vand

PFAS-syndere bliver opsporet gennem kloakken

Flere kommuner brænder inde med PFAS-forurenet slam. I Hjørring Kommune har man imidlertid fået nedbragt forureningen ved at opspore synderne via kloaknettet.

Iført vest og sikkerhedssko har Kamilla Agnethe Smith Hansen løftet kloakdæksel efter kloakdæksel i Hjørrings og Hirtshals gader og er derefter selv klatret ned i hullerne for at montere avanceret måleudstyr.

Som processpecialist hos Hjørring Vandselskab står hun i spidsen for et omfattende detektivarbejde, der nu har ført til et væsentligt fald af PFAS-indholdet i forsyningsselskabets spildevandsslam.

Sidste år var grænseværdien overskredet i 2.500 ton slam hos selskabet - i år ligger PFAS-indholdet langt under den vejledende grænseværdi.

Som det er tilfældet i en lang række andre kommuner, kæmper Hjørring Vandselskab med at opspore de største PFAS-syndere, og det foregår ved at lave minutiøse analyser af spildevandet baglæns op gennem byernes kloaksystemer.

"Vi starter med at gennemgå kommunens CVR-registre og finder her frem til potentielle syndere. Derefter går vi ned i kloaksystemerne og tager de første prøver i det område, deres spildevand løber gennem," fortæller Kamilla Agnethe Smith Hansen.

I første omgang monterer hun og hendes kolleger fra Hjørring Vandselskab i kloaknettet specielle ”sorbiceller”, der er specielt designet til at opsamle og registrere koncentrationen af PFAS i vandet. De bliver efterladt i kloakvandet i én uge, og bagefter må Kamilla Agnethe Smith Hansen vente 14 dage, før der kommer svar på prøverne. Først da kan de rykke videre i kloaksystemet og komme tættere på kilden

”Vi er nødt til at lave langtidsprøver og ikke stikprøver, fordi udledningen kan komme på enkelte dage eller bestemte tider af døgnet," forklarer hun.

En mobil prøvetager er en del af værktøjet, når PFAS-kilderne skal opspores
En mobil prøvetager er en del af værktøjet, når PFAS-kilderne skal opspores. Foto: Jacob Andersen/Hjørring Vand

Lossepladser er de store syndere

Det tog holdet et halvt år med masser af ture ned i kloakkerne, før det lykkedes dem at opspore den største synder, og det viste sig at være udsivning fra et deponi, en gammel losseplads. I dag opsamles det forurenede vand fra lossepladsen i tankbiler og bliver kørt til et anlæg, hvor det skal renses via en teknik med fældningskemi. Lige nu har forsyningsselskabet opmagasineret 2.800 m3 højkoncentreret PFAS-spildevand, der skal renses.

Sideløbende har man fundet frem til virksomheder i kommunen, der også udleder PFAS til kloaksystemerne, og forsyningsselskabet er nu i dialog med dem om at finde en løsning. Selskaberne har, ifølge Kamilla Agnethe Smith Hansen, ikke selv været klar over at de udledte PFAS.

"Vores udgangspunkt er, at vi finder en løsning sammen med virksomhederne. Det er vigtigt, at vi samarbejder og ikke peger fingre ad dem,” siger hun.

Sammenlignet med deponierne - de gamle lossepladser - er virksomhederne dog mindre syndere, og hun opfordrer andre selskaber til at starte med at tjekke de gamle deponier først, når de arbejder med at opspore deres PFAS-syndere.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed