Vores kostvaner skaber en biodiversitetskrise i vores maver - og den er formentlig skyld i både kræft, angst og depression

Jeg var godt klar over, at vi har en masse bakterier i tarmene. Jeg var også klar over, at de er gode for os.

Jeg var til gengæld ikke klar over, hvor afgørende de faktisk er både for vores fysiske og mentale sundhed - og hvilken krise vi åbenbart har bragt dem i. Blandt andet som følge af vores dårlige kostvaner og tilsyneladende også på grund af pesticidrester i maden.

Det er en eftermiddag, hvor jeg på vej hjem fra arbejde lytter til DR's podcastserie 'Ubegribeligt' med Huxi Bach som vært. Gæsten Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (SDU), fortæller om antibiotika som et medicinsk vidunder, men også hvordan vores overforbrug af det påvirker vores bakterier, og så - langt inde i udsendelsen - siger han noget, der mest lyder som en indskudt bemærkning, men får mig til at lytte ekstra godt efter:

"Vi er så vant til at tale om den ydre biodiversitetskrise - hvor mange dyr, insekter og planter er der ikke forsvundet her i verden? Men vi har også en indre biodiversitetskrise, nemlig i vores indhold af gode bakterier i tarmen," siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

"Det system er i virkeligheden udfordret, fordi vi spiser mad med pesticid- og antibiotikarester i. Vi spiser ikke tilstrækkeligt varieret eller plantebaseret, og derfor trives vores gode bakterier ikke så godt, som de kunne gøre. Vi skal i virkeligheden dyrke vores egen indre køkkenhave, og det gør vi ved at spise på en fornuftig måde."

Hans Jørn Kolmos uddyber

Jeg er nødt til at lytte til sekvensen igen. Når man taler om sundhedskonsekvenserne ved pesticider, er det typisk i sammenhæng med forurening af drikkevandet, risikoen for at udvikle kræft eller et fald i fertiliteten. Skulle de nu ligefrem have en potentielt skadelig effekt på vores tarmbakterier? Og spiller en varieret kost virkelig en så stor rolle for bakteriernes trivsel?

Jeg beslutter mig efterfølgende for at ringe til Hans Jørn Kolmos, så han kan uddybe sit udsagn og give dokumentation for, at vi skulle have en "indre biodiversitetskrise".

Han fortæller, at der efterhånden er en del evidens, som bekræfter, at vores mikrobiota - altså det økologiske system af mikroorganismer i tarmene - er udfordret. Han henviser til bogen 'Missing Microbes' fra 2014 skrevet af dr. Martin J. Blaser, der blandt et hav af titler kan kalde sig professor i mikrobiologi og direktør for Center for Advanced Biotechnology and Medicine ved Rutgers (NJ) Biomedical and Health Sciences.

I sin bog argumenterer Martin J. Blaser for, at vores krop er et økosystem ligesom eksempelvis regnskoven, og at som ethvert andet velfungerende økosystem afhænger dets trivsel af en god diversitet af bakterier, svampe mv., men det er nu kommet ud af balance og dermed en medvirkende årsag til flere verdensomspændende livsstilssygdomme som overvægt, børnediabetes og astma.

Ubalance i tarmene kædes sammen med hovedet

De efterfølgende 10 års forskning har bestyrket bogens pointe om, at en usund mikrobiota kan være årsagen til en lang række sygdomme, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Forskning har kædet ubalancen sammen med visse kræftformer, inflammatoriske tarmsygdomme og flere psykiske og neurodegenerative lidelser som depression, angst, Alzheimers og Parkinsons sygdom.

"Jeg er ikke stødt på et postulat i hans bog, som ikke kunne verificeres. Der forskes selvfølgelig stadig i det, og på nogle områder balancerer det lidt, men overordnet set trækker forskningen helt klart i den samme retning: At det er problemer i mikrobiomet, som sætter gang i flere sygdomme," siger Hans Jørn Kolmos, der fortæller, at forskningen i vores tarmbakterier er et ungt felt, der først for alvor tog fart for ca. 15-20 år siden.

At vores tarme skulle have så tæt en forbindelse til vores hoved, kommer som en overraskelse for mig, men mikrobiotaen er tilsyneladende en slags motor for hjernen, da bakterierne sikrer vores næringsoptag, producerer livsvigtige vitaminer og sender signalstoffer til den, bl.a. glædesstoffet serotonin.

Mennesker, der er mere modstandsdygtige over for stress, viser sig at have en mikrobiota med reduceret inflammation og en forbedret tarmbarriere sammenlignet med mennesker, som føler sig ramt af stress. Samtidig kan en kost med fokus på grønsager og andre tarm-gavnlige fødevarer reducere oplevet stress.

Det taler ind i anden forskning, som har vist, at folk med psykiske lidelser har en ubalance i tarmene med en overvægt af inflammatoriske bakterier.

Det største studie på sit område udgivet i 2022 fandt også, at lavere bakteriel diversitet eller en ubalance af visse bakterier er forbundet med øget risiko for depression.

Professor giver en second opinion

Jeg ringer til Dennis Sandris Nielsen, professor i fødevaremikrobiologi, tarmsundhed og fermentering ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, for at få en second opinion.

Han bakker op om Hans Jørn Kolmos' brug af betegnelsen 'biodiversitetskrise'.

"Det er et meget godt udtryk," siger han og uddyber:

"Det er svært at vide, hvordan vores tarmmikrobiom så ud for 500 år siden, men sammenligner man os med samfund, som lever mere traditionelt rent kostmæssigt, kan man se et tab af diversitet i vores tarmmikrobiom, hvilket er kommet i takt med industrialiseringen og den kost, vi spiser nu. Spiser du ensidigt og fiberfattigt, får du en lav diversitet."

I så fald må det stå virkelig skidt til med danskernes diversitet i tarmene. I en nylig meningsmåling svarede kun 55 pct. af danskerne, at de spiser grøntsager dagligt, og samtidig spiser vi for få kostfibre.

De officielle kostråd siger, at vi skal spise mere grønt og fuldkorn - vi har fået det at vide i årevis, men jeg har aldrig tænkt nærmere over, hvad det helt konkret gør ved kroppen, når man vælger fuldkornsbrød frem for hvidt brød eller spidskål og bælgfrugter i stedet for energidrik og rødt kød.

"I fuldkorn og grøntsager er der et højt indhold af bl.a. kostfibre, og dem kan vi ikke selv nedbryde, så de havner i vores tyktarm, hvor de omdannes til primært tre forskellige kortkædede fedtsyrer. Der er en direkte sammenhæng mellem, at jo mere fiberholdig din kost er, desto højere produktion er der af de kortkædede fedtsyrer i tarmen. Fedtsyrerne har mange funktioner, og bl.a. øger de produktionen af tarmhormoner, der øger mæthedsfornemmelsen," forklarer Dennis Sandris Nielsen og fortæller, at man både har påvist sammenfald og årsagssammenhæng mellem en usund mikrobiota og de såkaldte metaboliske sygdomme - altså sygdomme forbundet med kroppens evne til at omsætte næringsstoffer.

Vi er altså ude over, man blot kan se, at folk med en usund mikrobiota tilfældigvis også kan være syge - forskere har påvist, hvordan ubalancen i tarmene kan forårsage sygdom.

De fedtsyrer, som Dennis Sandris Nielsen nævner, styrer for eksempel både vores mæthedsfølelse, evne til at optage næringsstoffer og føre dem ud i blodbanerne og sænker pH-værdien i tyktarmen, hvilket beskytter mod sygdomsforårsagende bakterier.

Fedtsyrerne er desuden energikilder for vores muskler, hjerne og lever og gavner vores immunsystem ved at fremkalde anti-inflammatoriske immunceller, som i øvrigt i museforsøg har vist sig at forebygge udviklingen af astma.

Om pesticidrester i maden bidrager til en ubalance i tarmene, er Dennis Sandris Nielsen til gengæld ikke overbevist om - omvendt vil han heller ikke udelukke det.

Kolmos uddyber om pesticidrester

Da jeg snakker med Hans Jørn Kolmos forklarer han, at pesticidresterne kan være skadelige, fordi flere pesticider har antibakterielle egenskaber, og dermed angriber de simpelthen vores bakterier. Han sender mig efterfølgende fire studier for at underbygge sine pointer.

I mellemtiden er jeg selv gået i gang med at søge på Google. Her finder jeg et studie, der viser, at selv pesticider, som ikke er beregnet til at have antibakterielle effekter, alligevel kan påvirke mikrobiomet i jorden og biers tarme. Et andet studie viser, at selv lave doser af glyphosat, som er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, kan forstyrre tarmens mikrobiota, så det fører til tab af gavnlige bakterier og øget inflammation i kroppen.

"Vi har studier, som ret overbevisende finder en sammenhæng mellem Parkinsons og stoffer som glyphosat og diquat. Når du måler eksponeringen på den korte bane, er der ikke nødvendigvis nogen problemer, men på lang sigt kan der være det. Man burde godkende midler ud fra et forsigtighedsprincip, men det gør man ikke, og finder man problemer med et godkendt pesticid, går der flere årtier, før det er fjernet fra markedet," siger Hans Jørn Kolmos.

Diquat, som han her nævner, er aktivstoffet i midlet Reglone. Det har været forbudt at anvende i EU i flere år, men de danske myndigheder har gennem flere år givet dispensation til de konventionelle kartoffelavlere, så de kan bruge det.

Glyphosat er det suverænt mest udbredte ukrudtsmiddel verden over, og hold nu fast, for her kommer nogle vilde tal: Fra 1974 og frem til 2014 blev der alene i USA brugt 1,6 milliarder kg glyphosat i landbruget. To tredjedele af dette forbrug er sket fra 2004 til 2014, så det er altså opadgående, og samme tendens ses på globalt plan: Fra 1996 til 2014 blev forbruget næsten 15-doblet.

Herhjemme har de konventionelle landmænd også omfavnet glyphosat, der sammen med prosulfocarb står for langt størstedelen af det samlede salg af kemiske aktivstoffer målt i kilo. De reelle forbrugsdata er dog usikre, for landmændene glemmer tilsyneladende at indberette deres forbrug af netop glyphosat, men salgstallene viser, at der i 2022 blev solgt godt 1.200 ton glyphosat.

Forbruget af pesticider generelt stiger også: Fra 1990 til 2017 er verdensforbruget steget med 80 pct., så der nu spredes ca. fire millioner ton sprøjtegifte på klodens konventionelle landbrugsmarker hvert år.

Men ét er, hvad der sprøjtes - noget andet er de restmængder, der kan findes på fødevarerne, og som jo er mange gange lavere end det faktiske forbrug.

Hans Jørn Kolmos påpeger, at selvom pesticidrester i konventionelle fødevarer holder sig under den fastsatte grænseværdi, ved man meget lidt om konsekvenserne ved indtagelse gennem flere år, ligesom man mangler viden om cocktaileffekten af forskellige pesticider.

"Jeg har den holdning, at Roundup er alle steder nu - man kan ikke undgå det. Der findes stort set ikke nogen steder, hvor man er fri for det. Men man kan reducere mængden, som man eksponeres for," siger Hans Jørn Kolmos og nævner økologi som en mulighed, hvis man vil mindske pesticidrisikoen mest muligt.

Herhjemme er det Miljøstyrelsen, der regulerer pesticidanvendelsen, så derfor er det ret afgørende, hvordan styrelsen forholder sig til denne problemstilling.

Jeg finder frem til en rapport, som styrelsen udgav for tre år siden netop om pesticiders indvirkning på vores tarmbakterier. Heri står, at der er begrænset viden om glyphosats indvirkning på tarmens mikrobiom, selvom det er kendt, at stoffet kan påvirke mikroorganismer og hæmme gavnlige bakterier i tarmen - selv under grænseværdien.

Der udtrykkes også bekymring for, om glyphosat kan reducere tilgængeligheden af essentielle mineraler og forværre tarmens bakterielle balance, hvilket kan have negative sundhedseffekter.

Miljøstyrelsen skriver dog, at der stadig mangler mere viden på området, før man kan konkludere noget.

Producenter skal ikke teste for effekter på tarmene

Jeg spekulerer på, om man er blevet klogere siden da, så jeg kontakter Miljøstyrelsen og spørger direkte, om et flerårigt forbrug af fødevarer med pesticidrester kan have en negativ effekt på vores tarm-mikrobiota, eller om styrelsen kan udelukke risikoen.

Svaret er ikke opmuntrende. Styrelsen kan nemlig ikke udelukke det, for det er slet ikke et krav, at producenten har undersøgt pesticiders effekt på tarmbakterierne, når midlerne skal godkendes, lyder det.

Endvidere får jeg at vide, at risikovurderingen af pesticider primært laves på baggrund af aktivstofferne og altså ikke nødvendigvis af de færdige blandinger, som ud over aktivstoffet består af en del hjælpestoffer.

Det pointeres dog, at for glyphosats vedkommende har man faktisk undersøgt påvirkning på tarmene og konkluderet, at der ikke var nogen risiko.

Og så fortæller styrelsen, at Efsa - EU's fødevaresikkerhedsautoritet - er blevet bedt om at udarbejde en vejledning for vurdering af effekter på tarmbakterierne. Vejledningen vil man bruge i fremtiden, når aktivstoffer på et tidspunkt skal have fornyet deres godkendelse. Her hæfter jeg mig ved, at der specifikt nævnes "aktivstoffer" og altså ikke de færdige pesticidblandinger.

Det får mig til at tænke på Hans Jørn Kolmos' pointe om, at bevisbyrden burde vendes om, så midler godkendes eller afvises ud fra et forsigtighedsprincip. Selvom jeg har hørt masser af udsagn om, at pesticider er underlagt en lang række strikse krav, før de kan godkendes, kommer vi ikke udenom, at produkter, man troede var ufarlige, løbende forbydes, fordi man senere fandt ud af, at de faktisk alligevel var skadelige eller ender i drikkevandet, selvom producenten har lovet det modsatte.

Og hvad gør vi så, mens vi venter på vejledninger og fremtidige revurderinger af aktivstoffer, der allerede er i omløb? Tja, først og fremmest bør vi spise meget mere grønt og fuldkorn, for der er bred enighed om, at vores bakterier hungrer efter det.

Hvad angår pesticidrester kan man selvfølgelig vælge at forholde sig til myndighedernes budskab om, at resterne i maden er ufarlige, fordi de er i små mængder, risikovurderede og godkendte.

Eller man kan vælge at holde sig til forsigtighedsprincippet og minimere mængden af pesticidrester så meget som muligt ved at vælge de økologiske varer.

Valget er dit.