Annonce
Annonce
Miljøstyrelsen har år efter år givet dispensation til brug af ellers forbudte sprøjtegifte. Nu bliver styrelsen sagsøgt for det. Foto: Colourbox
Foreninger sagsøger Miljøstyrelsen for at give gentagne dispensationer til forbudte sprøjtegifte
Sprøjteproduktet Asulox har aldrig opnået godkendelse i EU, men alligevel har Miljøstyrelsen siden 2008 hvert år givet dispensation til brugen. Giften anvendes af landmænd i halvdelen af landets kommuner.
Fire organisationer sagsøger nu Miljøstyrelsen for at give, hvad der ligner systematisk dispensation til forbudte sprøjtegifte.
Bag stævningen står foreningerne Frie Bønder – Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk. Stævningen er specifikt rettet mod produktet Asulox, der indeholder aktivstoffet asulam, som udgør en potentiel sundhedsrisiko for både mennesker og miljø.
Asulox er aldrig blevet godkendt i EU, men alligevel har Miljøstyrelsen siden 2008 hvert år givet dispensation til brugen. Giften anvendes af landmænd i 47 af landets kommuner, hvor der dyrkes spinatfrø.
”Vi har valgt dette skridt, fordi vi finder det både uacceptabelt og risikabelt, at Miljøstyrelsen helt åbenlyst blæser på EU-lovgivningen og tillader en så aggressiv sprøjtegift, der kan påføre både mennesker og miljø alvorlige skadevirkninger. Vi finder det også stærkt betænkeligt, at miljøminister Magnus Heunicke forholder sig passivt til styrelsens lovbrud, selvom han udmærket godt ved, hvad der foregår,” siger Kjeld Hansen, der er formand for foreningen Gylle.dk.
Asulam er kategoriseret som et hormonforstyrrende kemikalie, der efterligner eller blokerer naturlige hormoner. Kemikaliet kan have ødelæggende virkninger på den humane udvikling selv i lave doser, bl.a. ved at påvirke skjoldbruskkirtlen hos mennesker.
Kartoffelgift får også dispensation
Med stævningen sættes der også spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens gentagne dispensationer til kartoffelgiften Reglone siden totalforbuddet i 2018. Reglone blev sidste år anvendt i 63 af landets kommuner, hvor midlet anvendes til kemisk nedvisning af kartoffelplanter. Sprøjtemidlet er baseret på giftstoffet diquat, som blev totalforbudt i EU i 2019, fordi det kan give nerveskader og bl.a. kædes sammen med sygdommen Parkinsons.
I alt har Miljøstyrelsen modtaget otte ansøgninger i 2024 om dispensation til forbudte sprøjtegifte. Indtil nu er der givet dispensation til de fem, og ingen er blevet afvist. Alle fem har modtaget dispensation i mindst syv år eller længere.
Ifølge EU-reglerne kan de nationale miljømyndigheder give dispensation til et ikke godkendt pesticidmiddel i indtil 120 dage, men kun hvis der foreligger alvorlig fare, der truer en afgrøde, og som ikke kan bekæmpes på anden rimelig måde. Det understreges i EU-forordningen, at dispensationer er en undtagelse fra reglerne, og at en dispensation kan kun gives under særlige omstændigheder til en begrænset og kontrolleret anvendelse i nødsituationer.
"Der aftegner sig desværre et mønster af, at danske myndigheder underimplementerer EU's forordninger, når det drejer sig om landbrug og miljø. I tilfældet med dispensationer fra forbud imod påviseligt livsfarlige gifte er det særligt forkasteligt, da det sætter den enkelte landmand i et umuligt dilemma: Enten sætter hun eller han sit og andres helbred på spil, eller også gælder det virksomheden, når andre, mindre standhaftige kolleger får en uretmæssig konkurrencefordel. Med sin kompensationspraksis gavner Miljøstyrelsen ikke landbruget - tværtimod," siger Ole Kjærulff Davidsen, formand for Frie Bønder - Levende Land.
Det juridiske arbejde med stævningen udføres af advokat Nikolaj Nielsen fra firmaet Kontra Advokater. Den vil i nærmeste fremtid blive forelagt miljøminister Magnus Heunicke (S) som øverst ansvarlige for den ulovlige dispensationspraksis. Ministerens svar på stævningen vil afgøre sagens videre forløb ved en dansk domstol.
Økonu.dk arbejder på en kommentar fra Miljøstyrelsen.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.