Forskere finder overraskende høje mængder PFAS i juice og frugtpuré til børn

Jo mere, man leder, desto mere finder man ud af, hvor udbredte de menneskeskabte PFAS-stoffer er i vores miljø.

De svært nedbrydelige stoffer findes i både regnvand, havet, jorden og dyrene, og forskere bag en ny undersøgelse kan nu også konstatere, at juicer og frugtpuréer til børn indeholder høje mængder af de såkaldte kortkædede PFAS-stoffer, TFA og TFMS.

I alt blev 37 forskellige typer frugtjuice og 9 puréer målrettet børn undersøgt.

• TFA blev fundet i høje koncentrationer i de fleste juiceprodukter og lå gennemsnitligt over grænseværdien for, hvor meget der må være i dansk drikkevand.

• TFA-koncentrationerne var særligt høje i både almindelig og håndpresset appelsinjuice. Det blev også fundet i æblejuice, dog i lavere koncentrationer.

• I 2 af de 9 testede puréer blev der fundet i "signifikante" mængder TFA. De øvrige puréer havde lave eller ikke-sporbare koncentrationer af TFA.

• TFMS blev også fundet i de fleste appelsinjuicer, men kun lejlighedsvist i æblejuice.

• Forskerne afventer stadig analyseresultaterne for TFMS i puréerne.

Forskerne undersøgte både økologiske og konventionelle produkter, og med enkelte undtagelser var koncentrationerne lavere i de økologiske produkter.

Overrasket forsker

"Jeg var ikke overrasket over, at vi fandt TFA i juice og puré, da vi har fundet stoffet overalt, når vi har analyseret vand, selv i drikkevand," siger Leo Yeung, forsker i kemi ved Örebro Universitet, i en nyhed på universitetets hjemmeside.

"Jeg var dog noget overrasket over, at gennemsnitsniveauerne var på 34.000 ng/L, og at nogle prøver nåede over 80.000 ng/L, hvilket var højere end mine forventninger," tilføjer han.

Gennemsnitsmængderne af TFA i prøverne var altså næsten fire gange højere end grænseværdierne for TFA i drikkevandet i Danmark.

"Vores analyse viser, at visse appelsinjuicer og puréer overskred de grænseværdier, der er fastsat af Danmark, Holland og Tyskland for drikkevand, hvilket kan indikere potentielle sundhedseffekter," siger Leo Yeung.

"Som forældre behøver vi ikke at være alt for bekymrede over resultaterne endnu. Men for bedre at forstå situationen bør vi kræve mere information om babymad."

Kan komme fra kølemidler og pesticider

Forskerne har ikke undersøgt, hvad kilderne til de to PFAS-stoffer kan være, men man ved, at de kan stamme fra bl.a. moderne kølemidler brugt i køleskabe og airconditions samt pesticider. Aktuelt er der i EU ca. 40 tilladte pesticider, som kan nedbrydes til TFA grundet deres kemiske sammensætning.

Der er findes over 10.000 forskellige PFAS-stoffer, og de opdeles typisk i kort- og langkædede PFAS: De langkædede har flere kulstofatomer end de kortkædede, og anses derfor som de mest problematiske; de ophober sig i højere grad i miljøet og er forbundet med flere sundhedsmæssige risici såsom kræft, hormonforstyrrelser og skader på immunsystemet.

De kortkædede er mere vandopløselige og udskilles derfor lettere fra kroppen, men er stadig meget svære at nedbryde naturligt, og der er bekymring over deres påvirkning på både miljøet og vores sundhed. Et amerikansk studie, som analyserede over 200 studier om PFAS, konkluderede, at de kortkædede PFAS-stoffer kan være mindst lige så skadelige som de langkædede.

Forskernes undersøgelse er publiceret i et white paper, som kan læses her.