Annonce
Annonce
Folk, som bor nær landbrug, der sprøjter med pesticider, får i højere grad visse kræftformer sammenlignet med folk, som bor i områder med lidt eller slet ingen landbrugsaktivitet. Foto: Colourbox
Bor du tæt på landbrug, der sprøjter, har du øget risiko for kræft, viser amerikansk forskning
Folk i landbrugsområder, hvor der sprøjtes med pesticider, har øget forekomst af flere typer kræft, viser et amerikansk befolkningsstudie. Flere af pesticiderne, der er undersøgt, bruges også i Danmark.
I 1993 begyndte amerikanske forskere i et nationalt studie at undersøge sammenhængen mellem pesticideksponering og sundhedsmæssige udfald blandt 89.000 landmænd og deres familier. Man ville se, om der var langsigtede sundhedsrisici ved at arbejde med pesticider og andre kemikalier.
Som årene forløb, fandt man en sammenhæng mellem pesticider og flere former for kræft hos landmændene.
Det har siden fået en gruppe forskere til at stille et opfølgende spørgsmål: Er der også en sammenhæng mellem bare det at bo i nærheden af et konventionelt landbrug, der sprøjter, og risikoen for at udvikle kræft?
Deres resultater er netop udgivet i tidsskriftet Frontiers in Cancer Control and Society, og de viser en signifikant sammenhæng mellem pesticidanvendelse i landbrugsområder og øget risiko for visse kræftformer.
I studiet analyserede forskerne sundhedsdata fra personer i 3.143 amerikanske amter samt anvendelsen af 69 forskellige pesticider. Herefter sammenlignede de tallene med områder, hvor der var lav eller ingen landbrugsaktivitet, og fandt signifikante sammenhænge med flere kræftformer, herunder non-Hodgkins lymfom, leukæmi, blærekræft, tyktarmskræft, lungekræft og bugspytkirtelkræft.
Det viser tilmed, at det at bo tæt på et landbrug, der sprøjter, øger risikoen for at udvikle non-Hodgkins lymfom markant mere, end hvis man ryger.
Flere af pesticiderne bruges også i Danmark
For at kontrollere for andre variabler, såsom rygning, socioøkonomisk status og landbrugsanvendelse, brugte forskerne generaliserede lineære modeller og en Bonferroni-korrektion for at sikre, at de statistiske resultater var robuste.
"Hver gang jeg handler i supermarkedet, tænker jeg på landmanden, der bidrog til at producere denne vare. Disse mennesker udsætter ofte sig selv for en risiko for min bekvemmelighed, og det spiller en rolle i min værdsættelse af produktet," siger medforfatter til studiet professor Isain Zapata og tilføjer:
"Det har helt sikkert påvirket, hvordan jeg har det, når den glemte tomat i køleskabet bliver dårlig, og jeg er nødt til at smide den ud."
Det skal dog understreges, at studiet blot har fundet et sammenfald, men at man ikke kan fastslå årsagen.
De 69 pesticider, som blev undersøgt i studiet, er langt fra alle tilladt at bruge i EU, men nogle er dog. Forskernes fokus var den samlede effekt fra pesticider, men de fremhæver alligevel en gruppe, som var mere fremtrædende i statistikken; bl.a. glyphosat og boscalid, som er tilladt i EU.
Fordi der typisk bruges flere pesticider på en bedrift, alt efter hvad man vil bekæmpe, vurderer forskerne, at det snarere er kombinationen af pesticider, der har størst indvirkning på sundheden, frem for enkelte stoffer.
"I den virkelige verden er det usandsynligt, at folk kun bliver udsat for ét pesticid, men snarere for en cocktail af pesticider i deres område," siger Isain Zapata.
Flere artikler fra samme sektion
Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere
Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.
Ny analyse af lavere moms på frugt og grønt viser både fordele og ulemper
Det giver danskerne flere sunde leveår og mere luft i budgettet, hvis politikerne sænker momsen på frugt og grønt. Til gengæld er det dyrt på andre poster, viser en ny analyse fra Skatteministeriet.
Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning
I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.