Bor du tæt på landbrug, der sprøjter, har du øget risiko for kræft, viser amerikansk forskning

I 1993 begyndte amerikanske forskere i et nationalt studie at undersøge sammenhængen mellem pesticideksponering og sundhedsmæssige udfald blandt 89.000 landmænd og deres familier. Man ville se, om der var langsigtede sundhedsrisici ved at arbejde med pesticider og andre kemikalier.

Som årene forløb, fandt man en sammenhæng mellem pesticider og flere former for kræft hos landmændene.

Det har siden fået en gruppe forskere til at stille et opfølgende spørgsmål: Er der også en sammenhæng mellem bare det at bo i nærheden af et konventionelt landbrug, der sprøjter, og risikoen for at udvikle kræft?

Deres resultater er netop udgivet i tidsskriftet Frontiers in Cancer Control and Society, og de viser en signifikant sammenhæng mellem pesticidanvendelse i landbrugsområder og øget risiko for visse kræftformer.

I studiet analyserede forskerne sundhedsdata fra personer i 3.143 amerikanske amter samt anvendelsen af 69 forskellige pesticider. Herefter sammenlignede de tallene med områder, hvor der var lav eller ingen landbrugsaktivitet, og fandt signifikante sammenhænge med flere kræftformer, herunder non-Hodgkins lymfom, leukæmi, blærekræft, tyktarmskræft, lungekræft og bugspytkirtelkræft.

Det viser tilmed, at det at bo tæt på et landbrug, der sprøjter, øger risikoen for at udvikle non-Hodgkins lymfom markant mere, end hvis man ryger.

Flere af pesticiderne bruges også i Danmark

For at kontrollere for andre variabler, såsom rygning, socioøkonomisk status og landbrugsanvendelse, brugte forskerne generaliserede lineære modeller og en Bonferroni-korrektion for at sikre, at de statistiske resultater var robuste.

"Hver gang jeg handler i supermarkedet, tænker jeg på landmanden, der bidrog til at producere denne vare. Disse mennesker udsætter ofte sig selv for en risiko for min bekvemmelighed, og det spiller en rolle i min værdsættelse af produktet," siger medforfatter til studiet professor Isain Zapata og tilføjer:

"Det har helt sikkert påvirket, hvordan jeg har det, når den glemte tomat i køleskabet bliver dårlig, og jeg er nødt til at smide den ud."

Det skal dog understreges, at studiet blot har fundet et sammenfald, men at man ikke kan fastslå årsagen.

De 69 pesticider, som blev undersøgt i studiet, er langt fra alle tilladt at bruge i EU, men en del er dog; bl.a. bruges glyphosat, azoxystrobin, boscalid og pyraclostrobin alle i Danmark.

Det er også stadig muligt, at pesticider, som er forbudt i EU, findes på importerede fødevarer.

Fordi der typisk bruges flere pesticider på en bedrift, alt efter hvad man vil bekæmpe, vurderer forskerne, at det snarere er kombinationen af dem, der har en indvirkning på sundheden.

"I den virkelige verden er det usandsynligt, at folk kun bliver udsat for ét pesticid, men snarere for en cocktail af pesticider i deres område," siger Isain Zapata.