Annonce
Annonce
Bor du tæt på landbrug, der sprøjter, har du øget risiko for kræft, viser amerikansk forskning
Folk i landbrugsområder, hvor der sprøjtes med pesticider, har øget forekomst af flere typer kræft, viser et amerikansk befolkningsstudie. Flere af pesticiderne, der er undersøgt, bruges også i Danmark.

Folk, som bor nær landbrug, der sprøjter med pesticider, får i højere grad visse kræftformer sammenlignet med folk, som bor i områder med lidt eller slet ingen landbrugsaktivitet. Foto: Colourbox
I 1993 begyndte amerikanske forskere i et nationalt studie at undersøge sammenhængen mellem pesticideksponering og sundhedsmæssige udfald blandt 89.000 landmænd og deres familier. Man ville se, om der var langsigtede sundhedsrisici ved at arbejde med pesticider og andre kemikalier.
Som årene forløb, fandt man en sammenhæng mellem pesticider og flere former for kræft hos landmændene.
Det har siden fået en gruppe forskere til at stille et opfølgende spørgsmål: Er der også en sammenhæng mellem bare det at bo i nærheden af et konventionelt landbrug, der sprøjter, og risikoen for at udvikle kræft?
Deres resultater er netop udgivet i tidsskriftet Frontiers in Cancer Control and Society, og de viser en signifikant sammenhæng mellem pesticidanvendelse i landbrugsområder og øget risiko for visse kræftformer.
I studiet analyserede forskerne sundhedsdata fra personer i 3.143 amerikanske amter samt anvendelsen af 69 forskellige pesticider. Herefter sammenlignede de tallene med områder, hvor der var lav eller ingen landbrugsaktivitet, og fandt signifikante sammenhænge med flere kræftformer, herunder non-Hodgkins lymfom, leukæmi, blærekræft, tyktarmskræft, lungekræft og bugspytkirtelkræft.
Det viser tilmed, at det at bo tæt på et landbrug, der sprøjter, øger risikoen for at udvikle non-Hodgkins lymfom markant mere, end hvis man ryger.
Flere af pesticiderne bruges også i Danmark
For at kontrollere for andre variabler, såsom rygning, socioøkonomisk status og landbrugsanvendelse, brugte forskerne generaliserede lineære modeller og en Bonferroni-korrektion for at sikre, at de statistiske resultater var robuste.
"Hver gang jeg handler i supermarkedet, tænker jeg på landmanden, der bidrog til at producere denne vare. Disse mennesker udsætter ofte sig selv for en risiko for min bekvemmelighed, og det spiller en rolle i min værdsættelse af produktet," siger medforfatter til studiet professor Isain Zapata og tilføjer:
"Det har helt sikkert påvirket, hvordan jeg har det, når den glemte tomat i køleskabet bliver dårlig, og jeg er nødt til at smide den ud."
Det skal dog understreges, at studiet blot har fundet et sammenfald, men at man ikke kan fastslå årsagen.
De 69 pesticider, som blev undersøgt i studiet, er langt fra alle tilladt at bruge i EU, men nogle er dog. Forskernes fokus var den samlede effekt fra pesticider, men de fremhæver alligevel en gruppe, som var mere fremtrædende i statistikken; bl.a. glyphosat og boscalid, som er tilladt i EU.
Fordi der typisk bruges flere pesticider på en bedrift, alt efter hvad man vil bekæmpe, vurderer forskerne, at det snarere er kombinationen af pesticider, der har størst indvirkning på sundheden, frem for enkelte stoffer.
"I den virkelige verden er det usandsynligt, at folk kun bliver udsat for ét pesticid, men snarere for en cocktail af pesticider i deres område," siger Isain Zapata.
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.