Hver eneste gang du åbner plastemballage, risikerer du mikroplast i maden

Hver eneste gang, man åbner plastfolie eller skruer plastlåget af og på en flaske, frigiver man plastpartikler så små, at de er usynlige for det blotte øje. Partikler, der kan ende i maden og drikkevarerne og siden i vores kroppe.

Et nyt studie publiceret i tidsskriftet NPJ Science of Food viser nu, at helt almindelige hverdagsprodukter af plast som flasker, bøtter, folie, drikkedunke, teposer og emballage til kød, ost og grønt kan afgive mikro- og nanoplast, når de bruges, vaskes, opvarmes eller genbruges: Jo hyppigere, en flaske blev åbnet, desto mere mikroplast kan der måles i den.

Studiet peger derfor på, at plastemballage bør betragtes som en direkte kilde til plastforurening i fødevarer, og at både producenter og myndigheder bør revurdere brugen af visse materialer, som kommer i kontakt med mad.

"Dette er det første systematiske bevis på, at normal og tilsigtet brug af fødevarer pakket ind i plast kan blive forurenet med mikro- og nanoplast," siger Lisa Zimmermann, studiets hovedforfatter og forskningsformidler ved Food Packaging Forum i Zürich, Schweiz, til CNN.

Forskerne mener derfor, at der er behov for øget regulering på området og nævner bl.a., at den nuværende EU-lovgivning, som omhandler kemisk migration, ikke tager højde for migration af mikro- eller nanoplastpartikler, hvilket skaber et betydeligt hul i reguleringen.

Mekanisk slid og varme øger forurening

Studiet gennemgik flere end 100 tidligere undersøgelser af mikroplast i fødevarer, hvoraf syv af dem blev vurderet som særligt metodisk pålidelige.

Plastpartikler blev påvist i over 96 pct. af de føde- og drikkevarer, der blev testet. Ultraforarbejdede fødevarer (UPF) indeholdt generelt markant flere plastpartikler end minimalt forarbejdede, hvilket formentlig skyldes, at UPF har længere tids kontakt med plastudstyr under fremstilling og pakning.

Plastmigrationen til maden bliver forstærket af flere forhold, bl.a. varme, UV-stråling, maskinelt slid og gentagen vask. Emballage, der genbruges eller udsættes for mekanisk stress – f.eks. flaskelåg, der åbnes og lukkes mange gange - kan frigive betydelige mængder plast.

"Det er et grundigt, detaljeret og kritisk studie, der bruger robuste systematiske metoder til at gennemgå den eksisterende litteratur om mikroplast og fødevarekontaktmaterialer," siger Megan Deeney, der forsker i plast og globalt helbred ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, University of London, til CNN. Hun var ikke selv en del af studiet.

Ifølge CNN blev der i én af de gennemgåede undersøgelser i gennemsnit fundet 240.000 plastpartikler i én liter flaskevand, hvoraf 90 pct. var nanoplast, der er endnu mindre end mikroplast.

I et andet studie, som indgik i den nye undersøgelse, blev en melaminskål vasket op til 100 gange, og forskerne målte en stigende mængde mikroplast i maden, jo hyppigere skålen var vasket.

Viden om risici kræver mere forskning

Mikro- og nanoplast kan måles i stigende grad i fødevarer som te, ris, salt, øl, fisk, færdigretter og læskedrikke. Andre studier har påvist plastpartikler i menneskers blod, modermælk, lever og testikler – men det er ikke dokumenteret i det nye studie.

Nanoplast er så lille, at partiklerne kan passere gennem tarm- og lungevæv og ende i blodbanen. Derfra kan de potentielt transportere skadelige stoffer til kroppens celler. Hvilke sundhedseffekter det medfører, vides stadig ikke med sikkerhed, og forskerne bag studiet opfordrer til langt mere forskning – både i målemetoder og i biologisk påvirkning.

Selvom de langsigtede sundhedsmæssige virkninger af eksponering for mikro- og nanoplast stadig er ved at blive undersøgt, tyder eksisterende forskning på, at det kan forstyrre tarmmikrobiomet og forårsage fertilitetsproblemer, neurotoksicitet, betændelse og oxidativt stress. Mange af disse fund er imidlertid baseret på in vitro- eller gnavermodeller og kan ikke direkte overføres til sundhedsmæssige virkninger hos mennesker ved typiske eksponeringsniveauer.