Pesticidproducenter har holdt studier om skader på hjernen skjult for myndighederne

Studier, der viser, at pesticider kan have en negativ påvirkning på hjernens udvikling, er blevet tilbageholdt for EU's myndigheder, der står for godkendelsen af pesticiderne. Det viser en ny undersøgelse fra Stockholms Universitet.

Studierne er udført på vegne af pesticidproducenterne selv, og ifølge EU-lovgivningen skal alle studier, som kan have relevans for godkendelsen, indsendes til de relevante myndigheder, men i mindst ni tilfælde er studier, som er sendt til de amerikanske myndigheder, blevet tilbageholdt for EU. Industrien selv hævder, at de ikke var relevante for EU, og at reglerne blev fulgt.

Forskerne fra Stockholms Universitet undersøgte, om studier af en specifik type giftighed i hjernen betegnet som udviklingsneurotoksicitet (DNT), der var blevet indsendt til de amerikanske myndigheder, også blev indsendt til europæiske, men ud af de 35 identificerede DNT-studier manglede ni (26 pct.) af dem i det materiale, som EU havde modtaget. Det var opdagelsen af, at et DNT-studie fra 2001, der viste skadelige effekter af glyphosat-trimesium, aldrig blev sendt til EU, som fik forskerne til at gå dybere ind i sagen.

"Først fandt vi én undersøgelse, der blev hemmeligholdt, og da vi fulgte op på dette, fandt vi flere," siger medforfatter Axel Mie til universitetets hjemmeside.

I EU er producenter af pesticider ansvarlige for at få udført tests, der muliggør en sikkerhedsvurdering af deres produkter. Inden en skærpelse trådte i kraft i 2021, krævede loven, at information om alle testresultater skulle gives til EU's myndigheder, når man ansøgte om markedsføringstilladelse, og kun hvis producenten vurderede, at studiet ikke havde nogen relevans for produktets anvendelse, kunne det tilbageholdes, hvis der blev redegjort for tilbageholdelsen. I ingen af tilfældene kunne forskerne finde en sådan redegørelse.

Brugt på frugt og grøntsager

De tilbageholdte studier viste blandt andet ændringer i hjernens størrelse, forsinket kønsmodning og reduceret vægt hos de unger, som drægtige rotter fik efter at være blevet eksponeret for pesticiderne. De pågældende pesticider er abamectin, ethoprophos, pyridaben og fluzinam, der enten bliver eller har været brugt på en lang række afgrøder som tomater, jordbær, kartofler og auberginer.

Ifølge forskerne tyder det på, at studier udført af producenterne skjules systematisk, på trods af klare lovkrav om at alle relevante oplysninger skal indsendes. Mørklægningen kan betyde, at lovbestemte risikovurderinger ikke er baseret på fuldstændig information, hvilket i værste fald kan føre til, at usikre produkter frigives på markedet og dermed udsætter menneskers sundhed for en uacceptabel risiko.

"Vi ved ikke, hvad producenterne har tænkt i disse tilfælde, men vi ved, at hvis et pesticid er kendt for at skade hjernens udvikling, bør det måske ikke tillades på EU-markedet," siger Axel Mie.

I syv ud af de ni tilfælde har DNT-studierne, efter de blev gjort tilgængelige for tilsynsmyndigheden, haft eller kan få konsekvenser for reguleringen i form af sænkede toksikologiske grænseværdier, ændringer i klassificeringen af farligheden eller beslutninger om helt at fjerne produkter fra markedet, vurderer forskerne. De hævder, at tre af studierne allerede har ført til ændringer i reguleringen, men der er uenighed blandt forskerne, EU selv og producenterne om, hvorvidt de pågældende studier isoleret set har været afgørende for nye retningslinjer eller forbud.

Forskerne nævner, at de kun har kunnet finde de tilbageholdte studier ved at undersøge, hvilke der var fremsendt til de amerikanske myndigheder. Hvis studier også tilbageholdes i USA, har de derfor ikke haft mulighed for at opdage dem.

"Når vi som forbrugere og EU-borgere beslutter at tillade produkter på det europæiske marked, er denne beslutning baseret på betingelsen om, at producenterne overholder loven og ikke bevidst sætter vores sikkerhed på spil," siger medforfatter Christina Rudén, som ikke ser nogen grund til at tro, at hemmeligholdelsen kun gælder DNT-studier, da lignende sager også er set med hensyn til tobak og PFAS, hvor vigtig viden blev tilbageholdt.

EU: Vi er bekendt med sagen

I juli fortalte Axel Mie om deres opdagelser ved en høring i EU og nævnte, at i et eksempel blev risikohåndteringen forsinket med 18 år.

"Hvis en producent selv kan beslutte, hvilke studier der skal fremlægges, og hvilke der skal tilbageholdes, er det klart, at myndighedernes beslutninger er upålidelige," sagde han desuden ifølge den britiske avis The Guardian.

Fra EU's kemikalieagentur, Echa, lyder det ifølge The Guardian, at det er vigtigt for myndigheder at få alle studier, uanset hvad de viser, da det hjælper med at lave en robust vurdering af midlerne.

Dr. Bernhard Url, direktør for EU's fødevareagentur Efsa, kalder producenternes adfærd for "uetisk", og siger, at de tolker deres studier på en måde, som Efsa højst sandsynligt er uenig i.

I en mail til Økologisk Nu skriver en talsperson for EU-Kommissionen, at den er bekendt med historien om, at der manglede studier i forbindelse med godkendelsen af en række midler, men at disse nu indgår i Efsas vurdering, når midlerne skal fornyes.

"At undlade at oplyse om skadelige virkninger i en ansøgning kan anses som svigagtig adfærd. Det er op til medlemslandene at følge op med mulige straffe og sanktioner. Kommissionen har ikke den juridiske beføjelse og kan derfor ikke sanktionere virksomhederne. Men manglende data kan være grund nok til ikke at godkende eller forny et middel," skriver talspersonen.

Ifølge The Guardian er ingen pesticidproducenter nogensinde blevet straffet i sådanne sager. Producenterne selv mener da heller ikke, at de har overtrådt loven.

Producenter forsvarer sig

Talspersoner fra hhv. Bayer og Syngenta forsvarede sig til høringen i EU og sagde, at de har overholdt reglerne. Fra Bayer lød det, at man indsendte al "relevant data", og at undersøgelserne ikke ville have ændret på noget. Syngenta fastholder også, at man fulgte de daværende regler, da man ikke vurderede, at de tilbageholdte studier gav ny information, og derfor var de ikke obligatoriske at indberette. Nogle af studierne blev kun udført specifikt for at opfylde de amerikanske krav og var derfor ikke relevante i EU-sammenhæng.

Nissan Chemical Corporation forklarer ifølge The Guardian, at det i februar i år fremsendte et DNT-studie af pesticidet pyridaben udarbejdet i 2007. ISK oplyser, at det har fremsendt et DNT-studie af pesticidet fluazinam udført i 2005 til EU i 2020, og at det ikke tidligere var påkrævet at indsende det.

Økologisk Nu har spurgt Axel Mie om, hvad myndighederne kan gøre for at sikre, at producenterne ikke også i fremtiden kan mørklægge studier, og han henviser til deres anbefalinger i studiet.

Her foreslår han og Christina Rudén, at EU krydstjekker studierne og de data, som de modtager, i samarbejde med myndigheder fra andre lande. Derudover bør myndighederne i fremtiden - på producentens regning - sørge for at få udført toksicitetsstudier frem for producenterne selv.

'Det sikrer, at myndighederne er bekendte med eksisterende studier og forhindrer, at økonomiske interesser fra industrien påvirker udformningen, udførelsen, rapporteringen og formidlingen af studierne. Reglerne og praksis bør også revideres for at sikre, at tilbageholdelsen af toksicitetsstudier indebærer en stor juridisk risiko for pesticidvirksomhederne', skriver de i studiet.

EU har strammet loven

I 2019 vedtog EU en skærpelse af reglerne på området, så alle studier efter 2021 skal fremsendes, og der vil blive oprettet en database over dem, så det bliver muligt at krydstjekke, om man har modtaget alle de udførte studier.

Forskerne nævner dog, at den ikke virker med tilbagevirkende kraft, så pesticider, der i sin tid kan være blevet tilladt på et mangelfuldt grundlag, vil potentielt først blive ramt af loven, når de skal fornys engang i fremtiden: Blandt de 318 aktivstoffer, der i øjeblikket er godkendt i EU (uden at tælle mikroorganismer, grundstoffer og lavrisiko-stoffer), er kun fire blevet godkendt for første gang i løbet af de seneste fem år.

Ved fornyelse af allerede godkendte stoffer gentages eksisterende undersøgelser normalt ikke. Nye undersøgelser vil typisk kun blive udført, hvis der introduceres nye datakrav, f.eks. i forbindelse med en udvidet vurdering af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, eller i tilfælde af at der identificeres et bestemt datamæssigt hul.

Kommissionens talsperson skriver til Økologisk Nu, at hvis Kommissionen bliver opmærksom på, at studier, der påviser en skadelig effekt af et godkendt middel, ikke blev fremlagt ved godkendelsen, kan det fremskynde en fornyelsesproces og i sidste ende føre til, at midlet forbydes.