Verdens pesticidforbrug er næsten fordoblet på få årtier

Fra 1990 til 2017 er verdens forbrug af pesticider steget med 80 pct, så der nu spredes fire mio. ton sprøjtegifte på klodens landbrug hvert år.

Det viser den nye rapport Pesticide Atlas udarbejdet af miljøorganisationerne Friends of the Earth, Pesticide Action Network og den politiske organisation Heinrich-Böll-Stiftung.

Det øgede forbrug ses særligt i Sydamerika, Centralamerika, Australien og Afrika (mellem 36 og 119 pct.), mens en mindre stigning ses i Nordamerika og Asien (mellem 1,8 og 7,7 pct.). Europa har som den eneste region oplevet et fald siden 1990, men der er tale om en beskeden reduktion på 0,2 pct.

Samtidig omtaler rapporten en række miljø- og sundhedsmæssige omkostninger forbundet med pesticider. Den henviser til et estimat på, at 385 mio. mennesker hvert år bliver påvirket sundhedsmæssigt af pesticider; lige fra udslæt til decideret forgiftning med dødelig udgang for 11.000 menneskers vedkommende. Det forekommer primært i de sydlige egne, hvor pesticidreglerne er mere løse.

Dertil kommer de gentagne fund af pesticidrester på fødevarerne, insektgifte, der bidrager til insektdød og mangel på føde til fugle og andre insekter, samt forurening af drikkevandet og jorden.

Lande vil slække på målsætning

Organisationerne bag rapporten anerkender, at der er udført forsøg med pesticiderne før godkendelse, men nævner, at de ikke foretages i virkelige omgivelser, at de kun testes på få arter, som ikke nødvendigvis kan overføres til mennesker, og at der fortsat mangler viden om cocktaileffekterne, og hvordan økosystemerne i og under jorden påvirkes.

"Beviserne er overvældende; det nuværende fødevaresystem, som er baseret på en heftig brug af giftige kemikalier, svigter i den grad landmænd og forbrugere, mens det fodrer biodiversitetskollapset," siger Clara Bourgin, kampagneleder inden for fødevarer, landbrug og natur hos Friends of the Earths europæiske afdeling, i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer EU til at lytte til sine borgere, hvoraf 1,2 mio. har skrevet under på, at de ønsker en komplet udfasning af pesticider frem mod 2035. I EU's grønne pagt er der en målsætning om at halvere pesticidforbruget frem mod 2030, men flere medlemslande har nu ændret mening og vil have slækket på målet.

"Europa er nødt til at gentænke sine fødevareproduktion, skubbe den mod agroøkoogi og bane vejen for et pesticidfrit landbrug. Agroøkologiske principper viser os en vej: ved at genetablere økosystemer, øge modstandskraften mod skadevoldere og bidrage til at tackle klima- og biodiversitetskrisen," siger Clara Bourgin.

Efterspørgsel på dyrefoder driver forbruget

Netop agroøkologi bliver i rapporten flere gange omtalt som en løsning på pesticidproblemet.

En omlægning af landbruget i Europa hjælper imidlertid ikke de andre dele af verden, hvor pesticidforbruget stiger, bl.a. pga. europæiske landmænds efterspørgsel på dyrefoder.

"Efterspørgslen fra EU, især på foder til husdyr, har også medvirket til en dramatisk stigning i brugen af pesticider i biodiversitetsrige lande som Brasilien, Argentina og Paraguay, særligt efter den store introduktion til genmodificeret pesticidresistent soja. Det viser behovet for, at vi ændrer kostvaner og ændrer politikkerne for biobrændstof," siger dr. Imme Scholz, præsident for Heinrich-Böll-Stiftung.

Samtidig har EU udviklet sig til at være den helt store eksportør at pesticider; målt på værdi har unionen øget sin eksport af pesticider med ca. 400 pct. fra 1989 til 2020; fra 3,2 mia. euro til 15,3 mia.

30 pct. af de eksporterede pesticider har de europæiske politikere sågar selv gjort ulovlige at bruge inden for EU's grænser.

Det har tidligere ført til kritik fra CIEL - Center for International Environmental Law - som i en juridisk analyse har vurderet, at EU's praksis med at sælge pesticider, som man selv har forbudt, er et brud på bl.a. menneskerettighederne. Frankrig har dog indført et nationalt forbud mod eksporten, mens Tyskland har åbnet for et lignende forbud.

Branchen opponerer

En af målsætningerne i EU's grønne pagt fra 2020 var at undersøge, hvordan eksporten helt kunne stoppes. Den britiske avis The Guardian har imidlertid fået indblik i lækkede papirer fra EU-Kommissionen vedrørende arbejdet for 2023, hvor emnet er helt fraværende.

Ifølge brancheorganisationen for pesticidindustrien CropLife International er det dog ikke så sort/hvidt, da pesticider forbudt i EU kan være vigtige for andre lande.

"Her er det ikke sådan, at én løsning passer til alle - landbrug, skadedyr og plantesygdomme varierer på tværs af regioner og lande," skrev CropLife International i sidste uge, da et muligt eksportforbud blev diskuteret i pressen.