For første gang afholder Kalø Økologisk Landbrugsskole Økodag - og det er ikke kun for gæsternes skyld

Julie Rohde Birk griner lidt, da der bliver spurgt ind til antallet af køer på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som hun er forstander på.

Landbrugsskolen bliver med sine 15 kvæg formentlig blandt de mindste, hvis ikke dén mindste vært til årets Økodag målt på antal dyr.

Men antallet er underordnet her. Pointen med at blive vært – for første gang i øvrigt – er ikke at vise hundredvis af køer storme ud af stalddøren og hen mod det grønne græs. Det stikker dybere end dét.

”Vi vil virkelig gerne engagere de landbrugsstuderende, og det her er en af måderne,” forklarer Julie Rohde Birk, der kun har været i jobbet som forstander siden august sidste år.

”De får en del af ansvaret for arrangementet, så de skal forberede de budskaber, som vi skal formidle til gæsterne. Det vigtigste budskab til gæsterne på selve dagen er at få fortalt om de økologiske principper, og vores elever arbejder her i ugen op til Økodag med, hvordan vi bedst gør det,” siger hun.

Flere af køerne søger hen mod Julie Rohde Birk, da hun træder ind i stalden. De strækker hovederne ud mellem ståltremmerne for at nå hende, og hun besvarer med et kærligt klap. Nogle af dem kan hun navnet på, men ikke alle endnu.

”Det kan eleverne,” forsikrer hun.

Faktisk er der en historie bag køernes navne: Skolen har løbende udenlandske frivillige – ”voluntører”, som hun kalder dem - der hjælper til på gården i deres sabbatår, og de skiftes til at navngive de kalve, der kommer til verden, mens de arbejder der. Navnene repræsenterer således den diversitet i nationer og kulturer, der kan findes i skolens historie.

Ko og kalv går sammen

Bag de opsøgende køer, i den ene side af stalden, går en lille flok køer og kalve sammen.

Skolen praktiserer ko-kalv, hvor det her betyder, at koen går med sin egen kalv i tre måneder før fravænning, hvilket er væsentligt længere end den gængse praksis på et døgn.

For enden af det indhegnede område er der sat en plade op på muren med et hul, der kun er stort nok til at kalvene kan gå igennem. På den anden side er der et lille aflukke fyldt med halm, hvor kalvene kan være i fred for de voksne.

”Her er de faktisk ret meget,” siger hun, mens en polsk skoleklasse med landbrugselever på rundvisning går forbi.

Julie Rohde Birk går ud af stalden og viser vej til skolens gårdbutik, som står foran en udvidelse. Hun træder ind i et tomt lokale, der støder op til gårdbutikken. Rummet er blevet vasket, renset og malet i en grøn farve, der er valgt i den nuance, som bedst komplementerer farven i det røde Ø-logo. Der hænger stadig en stor tavle på en af væggene, som viser, at lokalet tidligere har været brugt til undervisning.

Også køkkenpersonalet inddrages mere

Udvidelsen af gårdbutikken er et led i den plan, som også Økodag indgår i: At landbrugsskolen skal være mere åben for omverdenen og binde både landbrugere, forbrugere og forskere tættere sammen. Det kommer også til at betyde, at eleverne skal påtage sig en større rolle i at sælge og formidle økologien til omverdenen. Selv køkkenpersonalet får ekstra at se til, for de laver mange af de ting, der sælges i gårdbutikken. Det gælder blandt andet yoghurt af mælk fra skolens køer, syltetøj fra skolens bær og grønne tomater, müsli, brød og kager.

Hendes håb er, at tiltagene kan hjælpe de landbrugsstuderende med at blive bedre til at brande sig selv og økologien og generelt lære at kommunikere med kunderne og stå for større arrangementer. Med de høje jordpriser er det de færreste af eleverne, hvis overhovedet nogen, der har råd til at etablere sig som selvstændige på et storlandbrug, når de er færdiguddannede, fortæller hun.

Derfor vil fremtiden for flere af dem være at drive småskalalandbrug eller market gardens, hvor de kan sælge højværdiafgrøder – og så afhænger deres succes i høj grad af, at de kan tiltrække kunder og forklare dem merværdien af deres økologiske produkter, mener Julie Rohde Birk.

”Det er jo en helt anden faglighed, end vi normalt har lært vores landbrugere. Helt traditionelle landbrugere afsætter jo typisk til et slagteri og foderstoffen, så hele den der branding-del er jo ny. Og der tænker jeg, at hvis vi kan få eleverne involveret i at holde markeder og være dem, der er drivkræfterne og har kundekontakten, så er de bedre rustet til at komme ud på den anden side. Så ved de, hvordan det foregår og kan selv finde ud af at arrangere sådan nogle ting.”

Økodag er med andre ord med til at uddanne fremtidens landmænd, mener hun.

Månedlige markeder og et julemarked

Fremover vil skolen også afholde en markedsdag hver måned, der vil være et årligt julemarked, og så skal mælken fra køerne fremover leveres til et mejeri.

Alt sammen skal hjælpe skolen med at blive mere integreret i økologiens generelle udvikling og markedet, så den ikke ender med at lukke sig om sig selv. Det er der nemlig en tendens til, mener hun, og det gælder ikke kun skolen: Hun ser en tendens til, at meget udviklings- og forskningsarbejde aldrig rigtig kommer videre fra computeren, og at man på skolen derfor fortsætter med det, man plejer. Og det forplanter sig i den måde, som nyuddannede landbrugere kommer til at agere på.

”Her og mange andre steder er det jo bare landbrug, som man gjorde det i 1990. Vi ved, at der ny viden derude. Jeg vil gerne have den viden og give den til vores elever. Jeg er sikker på, at Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug også gerne vil dele den viden, men vi mangler at blive koblet sammen. Jeg tror, at vi i langt højere grad skal tænke, at vi indgår i et partnerskab frem for at være separate enheder. Vi skal simpelthen stå skulder ved skulder om økologien og være tættere på hinanden,” mener hun.

Et konkret eksempel på det manglende link mellem den nye viden og skolen er, at skolens undervisningsmateriale er på engelsk, fordi ca. en tredjedel af eleverne er fra udlandet. Og meget ny viden publiceres kun på dansk, så skolen kan ikke bruge det, medmindre den selv finder midler til at få det hele oversat løbende.

”Det er jo en lille ting, som betyder hele forskellen. Jeg er sikker på, at når først Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Økologisk Landsforening får øjnene op for, hvor meget det betyder for uddannelse af fremtidens økologer, at deres materialer også udgives på engelsk, så vil det blive prioriteret,” siger Julie Rohde Birk.

Flere skal kende de økologiske principper

Debuten som vært for Økodag skal også bidrage med at gøre økologiske principper meget mere synlige. Som forberedelse til dagen har eleverne i ugen op til et fag om de økologiske grundprincipper, og hvordan de kan formidle dem.

”Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, som slet ikke kender de økologiske principper. Jeg tror også, at en af grundene til, at vi lige nu snakker rigtig meget om regenerativt landbrug, som om det ikke er en del af økologien, er, at vi ikke har været gode nok til at arbejde med de økologiske principper, for det ligger jo netop i dem, at man som økolog skal dyrke jorden regenerativt.”

Derfor er det vigtigt for hende, at gæsterne til Økodag går derfra med en større forståelse af, hvad økologien er.

”Jeg synes godt, vi kan lave en mere nuanceret fortælling om økologi. Jeg kunne godt tænke mig, at man kommer videre fra kun at vise de besøgende, at vi arbejder med dyrevelfærd – hvilket jo er en meget lille, men selvfølgelig enormt synlig del af økologien,” siger hun.

Hun understreger, at Økodag med stor succes i årevis har vist forbrugerne et håndgribeligt eksempel på, hvordan økologien differentierer sig fra den konventionelle produktion, men økologien er så meget mere end dét, mener hun.

Hvad der bliver af konkrete aktiviteter på dagen – ud over at køerne sendes på græs – er ikke afgjort endnu, og det er i høj grad elevernes ansvar at finde ud af det.

”Jeg har ikke nogen facitliste eller noget krav til, hvad det er, der skal ske. Om det er nogle aktiviteter for børn, som viser noget om biodiversitetstiltag, om det er en quiz for voksne eller en anden form for aktiviteter, ved jeg ikke. Eleverne har fået fuldstændig frie rammer til at finde på det, så længe de formidler de økologiske principper.”

Hun tøver et øjeblik, da hun bliver spurgt, om skolen kommer til at afholde Økodag igen, men smiler så, idet hun svarer højt og rungende ”ja”, som om det hele tiden var planen.

”Det havde jeg faktisk ikke tænkt over, men det skal vi da. Det har jeg lige besluttet.”

Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Mejeriforeningen. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.