Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Massive konstruktioner båret af rå runde, afbarkede træstolper får den store nye stald hos Holmager Økologi til at emme af bæredygtighed.

”Ja, vi har ikke gjort det nemt for os selv, da vi byggede i træ,” griner Lene Fløe Møller, mens hun styrer målrettet gennem den lange fodergang mod en hel bestemt afdeling af det enorme staldbyggeri ved Velling i Vestjylland.

I den ene ende er der nemlig indtegnet og konstrueret et ekstra tiltag for dyrevelfærden: En specialafdeling der sikrer, at kalven bliver længst muligt hos sin ko og derefter passes af en ammetante i resten af mælkefodringsperioden.

Hos Holmager Økologi skal kalvene derfor ikke længere passes i små hytter.

”Her står vi i vores kælvningsafsnit for de ældre køer. Når de har kælvet, kommer de over i en boks og går sammen med deres egen kalv i et døgns tid eller to. Når de så lige har lært hinanden at kende, kommer de over til et opstartshold ved siden af, hvor kalvene går sammen med deres mor – deres biologiske mor – og her får de lov til at blive sammen i en uges tid,” forklarer Lene Fløe Møller.

Senere bliver kalvene overført til en anden specialafdeling – det vender vi tilbage til.

Afdelingen er en af de ko-kalv-tiltag, der er investeret i på bedriften, og som markant har ændret tilværelsen for de 750 årskøer og deres kalve på Holmager Økologi.

Ko-kalv-systemer vinder frem

Indretningen her er et eksempel på en ny udvikling, der tog fart fra 2018, da en gruppe landbrugere, på en tur arrangeret af Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet, besøgte lokale ko-kalv-systemer i Holland.

”Siden har det udviklet sig til, at der er omkring 20-25 økologiske mælkeproducenter, jeg kender til, der praktiserer ko-kalv-systemer i bred forstand. I 2018 var der både større og mindre producenter, der kunne se, at det også var en mulighed for dem,” fortæller specialkonsulent Iben Alber Christiansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

I langt de fleste malkebesætninger - også i de økologiske – bliver kalve typisk taget fra deres ko efter 24 timer og kommer i kalvebokse, hvorefter koen kommer tilbage i malkerutinen.

Systemerne kortlagt

Iben Alber Christiansen var med i Holland i 2018 og har siden været involveret i en række ko-kalv-forsøg - hun har også været med til at kortlægge danske systemer i kataloget 'Pladsbehov og erfaringer med staldindretning til ko med kalv'.

Et af systemerne er det, der er udviklet på Holmager Økologi, som Lene Fløe Møller driver sammen med sin mand.

”Vi havde gjort rigtig mange ting for dyrevelfærden og kunne ikke rigtig komme videre. Det var irriterende at se, hvad min svoger, der har økologiske grise (Bertel Hestbjerg, red), kunne gøre for dem, mens vi ligesom stod stille. Men da vi så en video om, hvordan kalve var ude om sommeren hos Gert Glob Lassen, var det tydeligt, at det gav velfærd både for folk og fæ. Det er jo heller ikke sjovt at stå at lære en kalv at drikke med en suttespand og vaskeskåle i kalvebokse hele tiden. Det er ikke verdens bedste job,” fortæller Lene Fløe Møller.

”For tre år siden gik vi derfor selv 100 pct. ind på ko-kalv-tanken, og fra dag ét var der ikke flere kalve, der fik mælk fra en skål eller en suttespand,” tilføjer hun.

Efter et par år løb de dog ind i udfordringer med pladsen, men fik det løst i forbindelse med nybyggeriet, hvor deres egne erfaringer nu gjorde, at de vidste, hvordan staldsystemerne skulle indrettes.

Der er er vidt forskellige måder at lave ko-kalv-løsninger på, selv om landmændene ofte mødes i en form for udviklings-staldskole via Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet.

”Noget af det, der har været ret fantastisk i alle årene, er, at vi har haft en blandet gruppe af landbrugere, som har lært af hinanden og udviklet systemer sammen. De har været meget forskellige både i størrelse og antal ansatte, men har alligevel kunnet bruge hinanden til at udvikle systemerne, og så har forskningen bidraget, hvor det kunne være relevant, og hvor der var brug for mere dybdegående viden. Målet var ikke, at systemerne skulle ensrettes, men at de har lavet det i de rammer, der var til rådighed i deres bedrift,” siger Iben Alber Christiansen.

Systemet hos Holmager Økologi

Når en ko hos Holmager Økologi har gået sammen med sin kalv i 7 til 10 dage, bliver kalven flyttet til en ny afdeling, hvor den i en specialindrettet boks bliver sat sammen med en ammetante og to andre kalve.

”I starten træner vi koen til at tage sig af kalvene, og kalvene træner vi til at drikke mælk fra ammetanten i stedet for fra deres egen mor. Vi har designet fire bokse, som gør det nemt for kalvene at drikke, men også nemt for os at komme ind og hjælpe dem,” siger Lene Fløe Møller, mens hun viser, hvordan boksen er indrettet med bøjler, så kalvene får ro til at patte. Koen kan også fikseres imens, hvis det bliver nødvendigt.

”Typisk er ammetanten en udsætterko, der giver omkring 30 liter mælk - det passer med 10 liter per kalv,” tilføjer hun.

Når kalvene har knyttet sig til ammetanten - typisk efter tre uger - flyttes de over i endnu en specialindrettet afdeling, hvor koen kan lægge sig i sengebåse med sand. Det betyder, at koen holder yveret rent, og desuden spares der meget halm.

Herfra kan kalven frit gå ud og ind i en afdeling med dybstrøelse af halm, hvor de fodres med müsli og hø.

”Når kalven ikke længere skal have mælk, bliver den flyttet bag et gitter i samme miljø, hvor de stadig kan se hinanden, og det giver mindre stress ved fravænningen,” siger Lene Fløe Møller.

To systemer for ko og kalv

Kortlægningen af de danske ko-kalv-systemer hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug viser, at der grundlæggende findes to måder at håndtere systemet: Enten bliver kalven hos sin ko i op til tre eller fire måneder, eller også bliver de tidligt adopteret af en ammetante, der typisk passer tre kalve.

Systemet med ammetanter er langt det mest udbredte.

”Ud af de 20-25 systemer, vi kender, er der tre steder, der praktiserer, at koen går med egen kalv, mens de resterende har ammeko med kalve. Nogle af dem er ’hybridagtige’, og det vil sige, at koen er sammen med egen kalv i op til tre uger, før kalven kommer over til en ammetante,” forklarer Iben Alber Christiansen.

For mange landmænd har det været besværligt at oprette ko-kalv-systemer i eksisterende staldbygninger, der som udgangspunkt ikke har været indrettet til formålet.

”Det giver nogle udfordringer, især for logistikken omkring hvor kalve og køer skal være i de forskellige overgange. Men nu begynder flere landmænd at bygge til formålet ud fra deres egne erfaringer i de gamle stalde – som for eksempel hos Holmager Økologi,” fortæller Iben Alber Christiansen, og tilføjer:

”Men der er lige så mange måder at gøre tingene på, som der er besætninger.”

Kvier adskilles tidligere

Hos Holmager Økologi er systemet lige nu anderledes på barselsgangen for de førstegangsfødende – altså kvier, der får deres første kalv. Når de skal kælve, kan de ikke gå sammen med de ældre køer, fordi køerne ’mobber’ og stresser kvierne. Og bl.a. på grund af nogle logistiske forhold kommer kalven derfor her til en ammetante allerede efter et par dage.

Det springende punkt i ko-kalv-systemer er at lave adskillelsen fra koen – og senere ammetanten – så lidt stressende eller smertefuldt som muligt. Jo længere tid, dyrene går sammen, desto sværere kan det måske blive at skille dem fra hinanden. Det varierer fra ko til ko.

Hos Holmager Økologi oplever man, at fravænningen efter 7 til 10 dage fungerer godt, selv om køerne som regel reagerer ved at brøle.

”Vi oplever, at det ikke er et stort problem for kalvene, fordi de stort set ser deres mor som en mælketank. Til gengæld lyder det voldsomt fra koen, der står og brøler, og så kan man jo få dårlig samvittighed, når vi jo faktisk gør det her for at lave mere dyrevelfærd. Men målesystemerne vi har fra køernes øresensorer, tyder på, at dyrene ikke er stressede. Vi kan overhovedet ikke se, at fravænningen påvirker graferne over drøvtygning, liggetid og ydelse. Der er ikke noget, der slår ud, selv om de kan larme, så man er ved at blive sindssyg,” siger Lene Fløe Møller.

Hun siger, at kvierne kan være mere beskyttende over for deres kalve, men at de ældre køer tydeligvis reagerer mindre på adskillelsen.

”Vi havde regnet med at kunne registrere en reaktion på stress, når vi tog kalven fra koen, men det har vi ikke set.”

Fordele og ulemper

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug har man kigget på, hvad der taler for eller imod ko-kalv-systemer.

Ko-kalv-systemerne giver et løft til dyrevelfærden, når køerne får længere tid sammen med deres kalv. Desuden slipper de ansatte for dagligt at skulle lære kalvene at sutte fra skåle og pattespande i boksene og passe dem i bokse eller hytter. Når kalvene går hos en ko eller en ammetante, sørger de for at passe dem.

”Der bliver en meget større fleksibilitet i arbejdsgangen, fordi man her kan passe kalvene, når det passer ind i arbejdsdagen. Bruger man et system som de elektroniske øremærker, kan man bedre holde overblikket selv i større besætninger, selv om man ikke længere arbejder med kalvene i bokse,” forklarer Iben Alber Christensen.

Hos Holmager Økologi er arbejdsdagen blev helt anderledes for de ansatte, der står for at passe kalvene. Her har alle kalve fået en lille blå 'Youngstock'-sensor monteret på øret, der betyder, at de konstant overvåges. Spiser kalven ikke nok, eller stiger dens temperatur, får kalvepasseren en notifikation på mobilen og kan overvåge kalven fra en computer.

”Vores kalvepasser Nataly kigger på sin telefon eller på computeren og tjekker, om der er kalve, hun skal være specielt opmærksom på. Det er en stor hjælp, specielt når man har ammetanter, for du kan ikke lige se, om en kalv, der ligger ovre i hjørnet, bare ligger og sover og drømmer eller har et tab i væskebalancen. Så det er et rigtig godt redskab,” siger Lene Fløe Møller.

Nogle udfordringer er der altså fundet løsninger på.

Men hvad, der taler imod systemet, kan være, at det kræver ny staldindretning, og at der er en del logistik forbundet med at flytte dyrene og gradvist vænne dem fra koen og senere ammetanten. Desuden får landmændene ikke en kompensation for den ekstra indsats, der øger dyrevelfærden.

Alligevel vurderer Iben Alber Christiansen, at flere mælkeproducenter har overvejelser om at lade ko og ammetanter passe deres kalve.

”Ud over de 20-25, der allerede gør det, går flere og lurer på, hvordan de kan gøre det. Det handler rigtig meget om rammerne, strategien og den rette timing på bedriften, for det koster jo tid og mælk i tanken at lave skiftet. Men på længere sigt skulle man jo gerne kunne se den mælk blive omsat til mere robuste dyr og en mere fleksibel hverdag,” siger hun.

I den nyindrettede ko-kalv-stald hos Holmager Økologi er Lene Fløe Møller ikke i tvivl, selv om det endnu ikke nødvendigvis giver bedre tal på bundlinjen:

”Selv om vi har forsøgt at regne på det, kan jeg ikke sige, om det rent økonomisk er godt at have ammetanter. Men tre års erfaring viser, at vi bruger mindre tid på kalvene. Og den tid, vi bruger, er på rarere arbejdsopgaver. Når man passer ammetanter, er der flere smil, og der er flere grin, hvis alternativet er, at kalvene skal stå i enkeltbokse udenfor. Så det her er meget sjovere at passe."