Det betyder noget for dyrene, hvordan vi taler til dem
Heste og grise bliver påvirket af den følelse, som mennesker lægger i stemmen, når de taler til dyrene, viser forskning. Måden, vi taler til dyrene på, kan derfor påvirke deres velfærd.
Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere
Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.
Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden
Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.
Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«
Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.
Sidste frist for zink til grise
Alternativet til zink er forebyggelse i alle led af produktionen fra søernes huld og vaccinationsprogram over miljø og temperatur i hytterne til en egentlig skånsom fravænning med færrest mulige miljø- og foderskift for de unge grise.
Ægtepar prioriterer at give tid og plads til både grisene og familielivet - og der er god økonomi i det
Der skal være tid til både at være familie og at nusse grisene bag ørene på Solhøjgaard Økologi. Per Midtgaard og Helle Friis Buhl med deres tre små børn prioriterer at holde produktionen simpel, og det er der samtidig en god økonomi i.
Ny kvægforskning: Højt græsoptag går ikke ud over liggetid
Et nyt projekt har undersøgt, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd.
Gode råd om at lukke høns ud
Hønsene har været lukket inde i et halvt år for at forhindre smitte med fugleinfluenza, så man skal være varsom med at lukke dem ud igen. Her er en række gode råd fra fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen.
Nu må de økologiske høns omsider komme ud igen
Efter et halvt års nedlukning er risikoen for fugleinfluenza nu så lav, at de økologiske og fritgående fjerkræ igen må komme ud.
Et friere liv er et rigere liv
LEDER: Det er ikke bare en naiv, smuk tanke, når økologien taler om naturlighed for dyrene; forskningen viser, at flere behov hos dyrene bliver tilgodeset, når de har mulighed for at komme ud.