15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Det er bestemt ikke ligegyldigt for grisene, hvordan man taler til dem og opfører sig over for dem. Selvom man overholder reglerne, kan det stadig øge grisenes trivsel, at man taler til dem i en pæn tone og udviser ekstra omsorg for dem, mener Simme Eriksen, som er tidligere direktør ved Center for Frilandsdyr og nuværende teamleder for husdyrsystemer ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Og hans synspunkt mangler ikke videnskabeligt belæg: Bl.a. har forskere påvist, at grise og heste bliver påvirket af de følelser, der er lagt i stemmen, når vi taler til dem eller bare i nærheden af dem.

Hvad betyder det for dyrenes velfærd, at landmanden giver dyrene omsorg?

"Omsorg er et fantastisk positivt ord. Tænker du tilbage på dit eget liv, kan du sikkert huske en lærer, der viste omsorg for dig – ud over at lære dig noget. Det betyder også virkelig meget, når man har med dyr at gøre. Alle kan fodre et dyr og leve op til kravene om fysiske rammer. Men det er ikke det samme som at få dyr til at trives. Evnen til at læse dyr er unik. Det handler meget om at kunne fornemme dyrenes signaler, og relationen mellem landmand og dyr går begge veje. Grisene lærer også at aflæse dine signaler. Der er stor forskel på, om de er trygge ved de mennesker, der er i produktionen."

Er der belæg for, at selve det at tale med dyrene har en positiv effekt?

"Ja! Det er min erfaring gennem mange år, og der er også undersøgelser, som dokumenter en positiv effekt, når landmænd snakker med dyrene frem for at tale til dem. Frem for at sige 'Flyt dig!' er det bedre at spørge: 'Kan jeg lige komme forbi dig?' Dyrene reagerer på dig personligt. Jeg er selv vokset op i et landbrug på Midtsjælland, hvor vi havde grise. Jeg lavede ofte sådan en våd spytlyd med læberne, og så strittede ørene på alle grisene. Den lyd virker stadig. Jeg tror, at de forbinder det med noget, der smager godt. Det er, som når børn hører Hjem-IS-klokken. Du kan også se på deres krølle på halen, om de er trygge."

Hvilken form for dyrevelfærd giver det økologiske system rammen for?

"Dyrevelfærden i økologien handler om at se de forskellige dyrearter i forhold til deres naturlige adfærd. Noget af det allermest opløftende ved det økologiske system er, at det giver dyrene gode muligheder for at leve i tråd med deres naturlige behov. Vi kommer ikke dertil, at økologerne holder vildsvin ude i skoven, men det forhindrer dem ikke i at se i den retning: Hvad kan vi gøre for at give dyrene naturlige vilkår og samtidig leve op til kravene fra forbrugerne og samfundet om produktivitet og høje udbytter?"

Er det rigtigt at sige, at økologien tilpasser sig grisene - ikke omvendt?

"Producenterne forsøger klart at tilpasse deres systemer, men der er dilemmaer. Som økolog er man bestemt ikke fritaget for miljø- og klimakrav. De store slagtegrise skider stort set overalt og roder jorden sort på ingen tid. Da der grænser for, hvor stort et areal, de kan gå på, giver det en risiko for udvaskning af næringsstoffer. Det kan du styre i små produktioner, hvor du kan flytte grisene meget tit. Men i et større foldanlæg som det ved Munch’s Økologi er det svært. Derfor kommer de økologiske slagtegrise ind i systemer med adgang til udearealer, hvor deres gødning kan samles op. De kan stadig selv bestemme, om de vil gå ud i den friske luft, men den slags dilemmaer er kernen i vores arbejde med økologien: Hvordan afvejer vi de valg, vi er nødt til at tage?"

Hvad gør vi for de mange døde pattegrise?

"Det er nok den største udfordring, vi står med. Aarhus Universitet offentliggjorde for nogle år siden en undersøgelse af pattegrisedødeligheden i økologiske besætninger. Den var baseret på data fra 2014-2015 og viste, at 29 pct. af alle pattegrise døde. Siden er der arbejdet rigtig meget både blandt producenterne og i faglige projekter. Min mavefornemmelse er, at det generelle tal i dag er under 20 pct. Der er bl.a. sket rigtig meget med genetikken."

Hvad mener du med genetik?

"Før brugte økologerne ofte egen avl suppleret med indkøbte konventionelle polte, altså unge hundyr. Men mens konventionelle søer ofte får 20 eller flere grise per kuld, vil vi hellere have 14-16 større, levedygtige pattegrise. Økologerne kan ikke give den samme fødselshjælp som i en konventionel stald, hvor man varmer de svageste og giver dem modermælkserstatning. Soen må selv klare opgaven, mens hun får fred i sin hytte. Der er for få år siden kommet en økologisk avlslinje som de TN70-grise, Munchs Økologi arbejder med. Her er fokus på høj overlevelse på friland og færre, mere robuste pattegrise."

Hvordan arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug på det felt?

"Vi har fået en bevilling fra Svineafgiftsfonden til et projekt, hvor vi skal dokumentere niveauet for pattegrisdødelighed. Vi har også et to-årigt fagprojekt, som skal understøtte den positive udvikling med genetikken, der har været. Vi leder efter flere svar på, hvordan vi undgår, at pattegrisene dør."

Hvordan kan Økologisk Landsforening bakke op?

"Vi vil rigtig gerne have et tæt samarbejde med deres producenter og griseudvalg om at indsamle valide data. Udvalget har også fokus på området. Når man har et produkt med en høj pris, giver det en nødvendig troværdighed, at man er åben om sine ømme tæer. Vi har haft en stor udfordring med dødeligheden. Vi har stadig en udfordring, men vi sover ikke på laurbærrene. Vi kommer ikke ned på nul, for det er en del af både vild- og tamsvinets natur, at nogle af dem går til. Men vi skal længere ned, end vi er i dag."

Hvad er dit indtryk af økologerne?

"Jeg har en kæmpe respekt for, at økologerne ud over at passe dyr har energi til at søge løsninger. Det er noget af det bedste fra de 15 år, jeg har arbejdet med projekter. Først i Center for Frilandsdyr og siden nytår som en del af ICOEL. Ude hos de økologiske producenter møder jeg en enorm vilje til at ændre tingene til noget bedre. Tidligere var fravænningstiden meget tæt på kravet om syv uger. Nu er det helt normalt med 8-10 uger, fordi mange oplever, at det giver stærkere grise, der bedre klarer skiftet fra soen.

Skal vi spise færre frikadeller?

"Det ligger jo allerede i kostrådene, at kød er et luksusprodukt. Det er på ingen måde kontroversielt at sige, at vi skal spise mindre, men bedre kød – og det er økologisk i mine øjne. Simpelthen fordi jeg synes, at det er et mere bæredygtigt produktionssystem. I mit eget køkken kræver kostrådene nogle dage uden kød, og når kød indgår, bestemmer det ikke over måltidet. Jeg har i rigtig mange år blandet hakket grisekød med finthakkede rodfrugter som gulerødder, pastinakker og persillerødder i forholdet 50/50. Jeg gør det samme med knoldselleri i fiskefars. Selleri og fiskekødet klæder hinanden utroligt godt."