Annonce
Annonce
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
22-årige Mathilde Munch er så småt ved at overtage arbejdet ved farehytterne efter sin far Knud Arne Munch. Hendes forældre er imponerede over hendes kontakt med dyrene. Foto: Peter Nordholm Andersen
Pattegrisene har samlet sig i en klump nær soen i farehytte nummer 19. De 13 helt lyserøde pattegrise med bittesmå tryner søger endnu usikkert efter moderens patter.
”Hun har faret i nat, og pattegrisene har lige fået mælk. Vi har sørget for godt med halm til dem, og soen har bygget en fin rede til sit nye kuld unger,” 22-årige Matilde Munch.
Hun er uddannet produktionsleder, økolog af hjertet og ved at overtage arbejdet ude ved farehytterne efter sin snart 60-årige far, Knud Anker Munch. I dag er han med ude ved dyrene.
”Jeg kigger efter, at pattegrisene og soen ligger roligt,” forklarer Matilde Munch om synet, der møder hende i farehytte 19.
Et lille eksempel på det hun er god til. At se på dyr. At forstå dem. Så god, at hendes mor kalder hende ”grisehvisker”. Datteren har altid haft en særlig evne til at se dyrene.
Vi er i et kuperet stykke Vestjylland nær Vildbjerg. Grisefoldene med striber af farehytter og folde fordeler sig på 7,5 ha på en bakkeø, som topper ca. 91 meter over havet.
Mens Matilde Munch går fra hytte til hytte, gransker hun de mange små signaler fra grisene.
”Jeg har et meget stort dyrehjerte, og derfor vil jeg gerne redde alle dyr, hvis jeg kan,” siger hun og forklarer, at de af og til har dyr, der er syge eller kommet til skade.
Er der problemer med maven, får de et tilskud af A38. Det hjælper ofte. Ved andre problemer tager hun en snak med dyrlægen. Langt de fleste grise kommer på højkant igen.
”For mig er det vigtigt, at hvert eneste dyr får en chance – og et godt liv.”
Læs også:
Grise sætter pris på frisk græs
Var ikke kynisk nok
Synet på grisene gør hendes far synligt stolt.
”Selv om jeg har arbejdet med grise i mere end 25 år, har hun lært mig mange ting – den der vigtighed af at have en god omgang med dyrene. Hun klapper og kæler med alle vores moderdyr. Tager sig tid. Det er ikke noget, hun har lært af mig – det har hun med sig i sine gener,” fortæller Knud Anker Munch.
Frem til 2017 var der ikke meget udeliv over produktionen, for indtil da var han konventionel producent. I dag fravænner Munch’s Økologi grisene, når de er otte en halv uge. I de konventionelle år skete det efter tre-fire uger, og grisene blev sendt videre til opfedning et andet sted.
”Det var mere fabriksagtigt, og det hele skulle gå så stærkt. Sådan sat lidt på spidsen: Jeg var ikke kynisk nok til at være konventionel,” siger Knud Anker Munch og forklarer, at ved så tidlig fravænning er smågrisene mere udsatte. Deres tarme er ikke udviklede til at optage tørfoder, og gårdens medicinforbrug var langt højere før 2017 end i dag.
”Jeg havde det ikke godt med at give så meget medicin. Måske var det også derfor, jeg havde svært ved at få en god forretning ud af det,” siger han og fortsætter:
”Der skulle ske noget. Jeg kunne ikke se mig selv kæmpe videre med det konventionelle.”
Han vil dog helst ikke gå i clinch med de konventionelle producenter i dag.
”Det er meget følsomt for mig, og jeg bryder mig ikke om at gå til angreb på en produktionsform på den måde. Jeg vil hellere lade forbrugerne vælge,” siger han.
Livet som konventionel gris
Uge 1-3
Pattegrisene kommer til verden i farestalden. Søerne er fikserede for at undgå, at de lægger sig på deres grise. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er søerne fastlåst i tremmer fra nogle dage før pattegrisene fares (fødes), og mens de dier. Søerne er altså fikserede uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Fra 1. januar 2025 skal søerne gå løse i farestier i nye stalde, mens der er en overgangsordning for de eksisterende stalde. Konventionelle producenter får dispensation til at halekupere. De gør det systematisk efter grisens 2. til 4. levedøgn. Ifølge Dyrene Beskyttelse skæres det halve af halerne af for at undgå senere halebid, hvilket er en stress-reaktion hos grise: ”Stress opstår som følge af bl.a. dårlige staldforhold med for lidt plads, for lidt at rode i og beskæftige sig med”.
Uge 4
Pattegrisene fravænnes normalt efter fire uger, men det må ifølge Landbrug & Fødevarer allerede ske, når pattegrisene er tre uger gamle. Den tidlige fravænning er produktionsbetinget: Jo kortere dieperiode, desto flere kuld kan den enkelte so nå på et år. Ifølge Hestbjerg Økologi er grisenes modstandskraft direkte koblet med fravænningsalderen: ”Den beskyttelse, grisene har fået fra immunstofferne i råmælken, yder kun en meget lille beskyttelse ved tre ugers alderen, og samtidig har grisene kun i meget ringe grad startet deres egen opbygning af disse vigtige immunstoffer”. Blandt konsekvenserne er, at det konventionelle antibiotikaforbrug er omkring 15 gange højere hos smågrise ift. øko-produktionen.
Fra uge 4 til 24
Fra smågrisene vejer 30 kg kaldes de slagtegrise. Pladskravet for en slagtegris på 100 kg er 0,65 m2 per gris. Grisene får ikke tilbudt halm, kommer ikke ud, og i den konventionelle staldproduktion er der heller ikke krav til grovfoder, eller at foderet er GMO-frit og økologisk. Foderet dyrkes med pesticider.
Uge 24
Ifølge Landbrug & Fødevarer bliver konventionelle grise fem-seks måneder gamle. De sendes til slagtning, når de vejer 105-110 kg.
Tilbage til værdierne
Efter skiftet til økologi vil han dog godt fortælle, at den økonomiske situation ”ikke er så værst” for dem, som vestjyden udtrykker det på sin syngende, bornholmske dialekt.
”Vi har fået kogt det ned til noget, der er overskueligt, og som vi virkelig er glade for at producere i. Her er en sammenhængskraft med god hånd om produktionen, da vi selv har hele processen frem til slagtegrise. Jeg er virkelig glad for, at vi lagde om. Størrelsen og økologien passer godt til mig. Jeg er kommet tilbage til det, jeg gerne ville med landbruget”, siger Knud Anker Munch, der tilbage i 1990’erne forsøgte sig med en frilandsproduktion – før markedet rigtigt var der.
Så nu står far og datter bag Munch’s Økologi med 200 søer og en produktion på 4.500-5.000 slagtegrise til Friland.
Livet som økologisk gris
Uge 1-6
Soen farer i en hytte på en græsfold, og hun er ikke fikseret. De racer, der i hyppigere grad bruges i de økologiske systemer, får ofte færre pattegrise per flok. Pattegrisene skal selv kravle op og finde en af soens patter, når de er kommet til verden. De første dage er kritiske for en svag pattegris. Der er især risiko for, at soen kommer til at lægge sig på den – og dermed klemmer sit eget afkom ihjel. Men for langt de fleste pattegrise betyder udelivet, at de kan udleve deres naturlige, sociale behov. Det er ikke tilladt at halekupere grisene. Senere i pattegrisenes liv kan der opstå smertefulde halebidskader af og til, men opvæksten med pattegrise-udeliv, mere plads, rodemateriale og grovfoder gør, at det ikke er et stort problem hos økologerne.
Uge 7
EU-kravene sikrer minimum seks ugers dieperiode for pattegrisene, mens en dansk særregel siger minimum syv uger. Flere producenter har gode erfaringer med at fravænne endnu senere. Det skulle give store, stærke og robuste grise, der fysiologisk er klar til et liv uden mors mælk. Forbruget af antibiotika er meget mindre. Blandt ulemperne set fra øko-producenternes side er væsentligt færre grise pr. so pr. år; en af mange årsager til, at øko-kød er dyrere.
Fra uge 7 til 26
Efter livet på friland sammen med soen bor smågrisene i en stald, hvor de har fri adgang til en udendørs overdækket løbegård. Når grisene vejer 30 kg, kaldes de slagtegrise. I den økologiske produktion er pladskravet for en 100 kg slagtegris 2,3 m2, heraf min. 1 m2 ude. Altså mere end 3,5 gange mere plads, når man sammenligner med den konventionelle slagtegris på stald. De økologiske små- og slagtegrise på stald har også adgang til halm, rodemateriale, grovfoder og andet GMO-frit foder. Det hele dyrket økologisk uden kunstgødning og syntetiske pesticider.
Uge 26
følge Friland Økologi lever en økologisk gris i gennemsnit to uger længere end konventionelle grise. De bruger mere energi på at bevæge sig, og derfor tager det lidt længere tid om at nå op på 105-110 kg. Økologiske grise er altså mellem 24 og 28 uger, når de sendes til slagtning.
Selv om solens varme lys skinner efter flere uger med mørke januarskyer, suser en iskold vind hen over markerne, og økologerne har trukket huerne godt ned over ørerne.
”Så længe grisene har det godt, må vi tage mere tøj på,” siger Matilde Munch, der ikke savner at gå inde i en opvarmet stald. Ligesom sin far værdsætter hun udelivet.
”Jeg har det godt med, at jeg føler, at jeg ser alle grisene herude. At jeg har den tid. Det betyder meget – både for min og dyrenes velfærd,” siger hun, mens hun gnubber en so på ryggen.
Rester af hudceller og mudder springer op som støv i den lave vintersol.
”Hun er da helt ekstraordinært kælen hende her. Ligesom en hund,” griner Matilde Munch og forklarer, at hendes gummihandsker føles dejligt ru for soen.
Hun - altså grisen - står med lukkede øjne og nyder rygmassagen.
”Grise er sociale og kloge dyr, der har brug for at skabe en relation til os,” forklarer Mathilde Munch og siger ”hej-hej” til en anden so, der går ud af farehytten på nabofolden for at nyde lyset og solskinnet. Hun kunne ikke se sig selv arbejde i en konventionel griseproduktion:
”Men jeg har mange venner fra landbrugsskolen, der arbejder i konventionelle stalde. Vi sparrer meget sammen, og de har enormt mange systemer, vi lader os inspirere af. Det er jo grundlæggende det samme dyr, vi snakker om."
Slipper noget af kontrollen
Vidste du at...
...antibiotikaforbruget i konventionelle stalde er cirka 15 gange højere end i økologien? Konventionelle griseproduktioner står for ca. 80 pct. af landbrugets antibiotikaforbrug, hvilket overstiger det, vi bruger på mennesker i Danmark. Det høje forbrug har medført, at en bestemt stafylokok fra grisene er blevet resistent over for medicinen. Den såkaldte husdyr-MRSA findes i stort set alle konventionelle grisestalde og kan sprede sig til mennesker. Ifølge de seneste tal blev 856 personer smittet i 2023. Af de 856 smittede var cirka 15 pct. ikke direkte tilknyttet griseproduktion. Siden 2008 er 18 personer døde inden for 30 dage efter, at de fik konstateret husdyr-MRSA i blodet. Dødsårsagen kan være en anden.
Kilde: Statens Serum Institut
Et konkret eksempel på systematik hænger i personalets varmestue. En tavle med en lang stribe værdier, de måler på. En af dem er pattegrisedødelighed. I et felt står der, at målet er at holde det under 10,5 pct. Gennemsnittet er lige nu på 12,5, mens det en enkelt uge dog var oppe på 26,4 pct.
En typisk dødsårsag er, at soen lægger sig på pattegrisene. Måske har hun svært ved at høre dem, især de svage pattegrise. Risikoen er størst de første dage som i scenariet fra farehytte 19 i artiklens indledning. Derefter kan pattegrisene flytte sig hurtigere.
”Det gør ondt i mit dyrehjerte, hver gang det sker. Det er ikke sjovt at komme ud, når en so har vendt sig og lagt sig på en af pattegrisene,” siger Matilde Munch, som bliver stille.
Hendes far supplerer:
”Vi slipper jo en del af kontrollen, når vi sætter grisene ud.”
Han forklarer, at hos vilde grise i naturen får søerne mange pattegrise, og rigtig mange af dem går til. Men ligesom andre økologiske producenter og som aktiv i Økologisk Landsforenings griseudvalg er det noget, de vil minimere.
Munch’s Økologi bruger en genetik, hvor søerne typisk får 16 pattegrise, mens konventionelle ”indendørsgrise” får 20 eller flere. De færre pattegrise skal gøre dem mere robuste, men i den uge, hvor dødeligheden var 26,4 pct., var der flere større kuld end ellers.
En af de ting, de ellers kan gøre, er at flytte pattegrise fra store kuld over til en so, der har en eller flere patter til overs. Soen i farehytte 19 får sig derfor snart en ekstra diende pattegris til den ene pat, hun har til overs.
Staldliv med frisk luft
Mens økologerne går mod staldene, spæner nogle af foldenes større pattegrise rundt i små, selvbestaltede grupper. Smågrisene kan frit bevæge sig ind under trådhegnene omkring foldene ved de enkelte farehytter. En flok i fri leg løber ude i det levende hegn i markkanten, hvor der er grene, kogler og blade, de kan rode i.
Et øjeblik fordyber flokken sig i et hjørne, det næste lyder et par skingre grynt, fordi en gris er blevet overrasket over et eller andet. Flokken springer op og sætter i løb. Deres små ben pisker af sted.
Knud Anker Munch forklarer, at de med en fravænning ved omkring 8,5 uger når en vægt tæt på 20 kilo, og at de faktisk er ret svære at fange ind, når grisene sådan går på eventyr. Af samme årsag starter Matilde Munchs arbejdsdag allerede klokken halv fem næste morgen. Her sover grisene i hytterne, og så er de nemmere at flytte på stald.
Når pattegrisene er kommet på stald, kaldes de smågrise. De to økologer er gået ind i smågrisestalden, hvor 200 trunter har varmet luften op til 12-14 grader. Godt nok kan de vælge at løbe ud ad en døråbning i en udendørs løbegård med betongulv, men mørket er ved at falde på, det blæser stadig koldt og halmen er dejlig varm at boltre sig i. Matilde går ind i folden. Først drøner de firbenede dyr forskrækkede væk. Men meget hurtigt vinder nysgerrigheden over angsten. Snuderne rykker tættere og tættere på hende, og snart er der kontakt.
Vidste du at...##
Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder? Grise kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. For eksempel har grise temperaturpræferencer, og forskning har vist, at de kan lære, hvordan de kan tænde varmen i en kold stald og slukke igen, når de får det for varmt. De kan også lære at bruge joystick på en computerskærm til at udløse godbidder. Desuden kan de behovsudsætte, når de ved, at udsættelsen betyder, at de opnår noget endnu bedre end det, de vil opnå, hvis de søger at få opfyldt behovet med det samme.
Kilde: Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Dumme svin findes ikke”
”Hej med dig! Skal du lige hilse på?”
Vil I hellere beholde dyrene udendørs?
”Egentlig ikke,” svarer Knud Anker Munch.
Han står ved halvmuren ind til staldafsnittet, hvor smågrisene nu lever et mere indendørs liv.
”Dyrene trives godt ude, men jeg ser mere miljømæssigt på det,” fortsætter han og forklarer, at deres rodende adfærd efterlader en del mudder på markerne.
Da der ikke er et græs- eller plantedække til at holde på næringsstoffer fra grisenes afføring, siver det nemmere ned og blander sig med vandmiljøet. Inde i staldene og i løbegårdene samler de grisegyllen op.
Økologien er i hjertet
Rundturen gennem produktionen er snart slut. Sidste stop er i et afsnit hos slagtegrisene, hvor flokken tæller omkring 60 tryner. Matilde Munch aer et par af dem. Det kan grisene tæt på de 116 kilos slagtevægt tydeligvis godt lide.
Flere af de andre slagtegrise søger hen til hende for at holde kontakten ved lige og blive kælet for på tur. Om nogle få dage er det slut. Hver onsdag bliver en gruppe grise ført ud på deres sidste rejse. En tur på cirka 25 km og under en halv times transport til Danish Crowns specialslagteri i Herning. Derefter havner de som råvarer i kødpakker, rullepølser og leverpostejer med Ø-mærket på.
Med årene har jeg ændret livsstil. Vi køber så vidt muligt økologisk selv. Jeg synes, at man er nødt til at have hjertet med, når man arbejder med dyr.
— Knud Anker Munch, griseproducent, Munch's Økologi
Matilde og Knud Anker Munch har fået overtøjet af. I varmestuen er der Ø-mærker på rullepølsepakker, marmelader og osteemballager, og Knud Anker Munch byder på nybagte boller. Det går han højt op i; at bage selv.
Aftensmaden hos familien Munch står på denne dag først i februar på en pastaret med kidneybønner og sæsongrønt. Det er en vegetaraften i det vestjyske køkken.
Hvad tænker I om jeres kødforbrug?
”Der er ingen tvivl om, at vi skal skære ned. Vores erfaring er også, at alt det grønne smager fuldt ud lige så godt som kød. Det er bare et spørgsmål om, hvordan det bliver tilberedt,” forklarer Knud Anker Munch, der med egne ord brænder for økologiens principper og for at efterleve dem i hverdagen.
”Med årene har jeg ændret livsstil. Vi køber så vidt muligt økologisk selv. Jeg synes, at man er nødt til at have hjertet med, når man arbejder med dyr,” slår han fast.
Søerne reddede to kuld grise
Men når dyrene lever ude, må man også forvente, at det uventede kan ske: For nylig blæste to farehytter omkuld i en kraftig vind. I hytterne lå to flokke pattegrise, der var to uger gamle.
”Var de nyfødte, var de frosset ihjel. Men da vi opdagede det, kunne vi se, at de to søer havde lagt sig i en rundkreds rundt om grisene,” fortæller Matilde Munch og reflekterer:
”Det var så fint at se. Der var overhovedet ikke sket noget med pattegrisene.”
Den lille anekdote viser Knud Anker Munch, at grisene er sociale og kloge dyr:
”Det var et stærkt tegn. For mig er det et eksempel på, at vi skal omfavne grisenes egenskaber og give dem plads til at udforske deres naturlige instinkter. Lige så snart de får den mulighed, så viser de dem også.”
Flere artikler fra samme sektion
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året
Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.
Virksomhed fjerner klimaskadeligt spagnum fra sit sortiment og erstatter det med et økologisk produkt
Det ødelægger biodiversiteten og udleder CO2 i store mængder, når spagnum graves op. Derfor vælger Materialepladsen nu at fjerne produktet fra alle pladser og erstatte det med økologisk pilekompost. Ifølge direktøren er det et spørgsmål om tid, før et forbud mod spagnum rammer Danmark.