Biodiversitet

EU's naturgenopretningslov har været tre år undervejs og er i processen blevet lempet på flere områder, men nu er den netop blevet vedtaget trods protester fra landbruget og kritik fra dele af højrefløjen.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

Naturbingo og 'walk and talk' er blandt redskaberne, når Viborg Kommune forsøger at gøre lodsejerne til naturforvaltere på deres egne arealer. Hovedopskriften for succes i naturforvaltningen ligger i, at lodsejerne selv skal have ejerskab og være med til at forme naturplejen fra bunden.

Et forslag om en ny bio-ordning, der skal belønne landbrug, som fastholder eller etablerer mindre marker opdelt af skel, bliver nu undsagt i nyt notat fra Aarhus Universitet. Mindre marker har en effekt, men den er relativt lille, konkluderes det. Men det afhænger af, hvad man vil fremme, mener Økologisk Landsforening, der frygter at notatet kan blive ”utrolig skadeligt”.

Hvad er god biodiversitet i og omkring marken egentlig, og hvordan opgør man i det hele taget biodiversitet? Det skal et kommende værktøj snart kunne beregne, så landmænd fremover kan få en præcis karakter for deres biodiversitetsindsats.

Danske landmænd er nu gået ind i andet år med tilskud fra bio-ordninger, og noget tyder på, at flere kan se fidusen i at søge den støtte, der er målrettet mod at hjælpe på biodiversitet og bæredygtighed. Det viser en ny undersøgelse lavet af Landbrugsstyrelsen.

Næsten 1000 nye arter er med på en ny opdateret rødliste, og Miljøstyrelsen vælger nu fremover at udsende trusselsvurderinger til offentligheden løbende i stedet for hver 10. år. Rødlister giver et overblik over trusselsbilledet for arterne i Danmarks vilde natur – herunder også for agerlandet, hvor et nyt redskab måske snart kan strukturere arbejdet med at hjælpe truede arter.

I løbet af 2023 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rådgivet ca. 60 landbrug om, hvordan de kan understøtte biodiversiteten bedre på deres arealer.

Ved Agernæs på Fyn slår Ole Lawaetz Olesens arealer ud på biodiversitetsskalaen med noget af den mest mangfoldige i landet. Alligevel vil han med hjælp fra et biodiversitetstjek og regenerative dyrkningsmetoder forsøge at få de sidste dyr tilbage, som han husker fra sin barndom.

Nye resultater viser, at at landbrugsdyrene græsser nogle naturområder for hårdt, hvilket går ud over dyre- og plantelivet. En ny beregningsmodel skal forbedre planlægningen for afgræsning på de enkelte arealer.