Forskere har set på grænsen for et bæredygtigt antal landbrugsdyr - og vi er langt over den

Vi skal skære markant ned på antallet af drøvtyggere i landbruget, hvis vi ønsker et animalsk landbrug, der kun bidrager positivt til biodiversiteten.

Sådan lyder budskabet i et nyt studie, hvor forskere har undersøgt, hvor mange græssende dyr som køer, får og geder, der egentlig er plads til, hvis de skal holde sig inden for en grænse, hvor de bidrager positivt til biodiversiteten og ikke ender med at overgræsse arealerne.

Mens nogle dyr lever deres liv på stald og får en masse tilskudsfoder, bliver andre primært græsfodret og kommer ud under åben himmel som i økologien. Nogle drøvtyggere yder decideret naturpleje, hvor deres afgræsning holder bevoksning nede, så der er plads til arter, som har brug for masser af lys, urter og blomster. Derudover bidrager kokasser positivt til insekter og mikrolivet.

Men det kan også blive for meget; græsses der helt i bund, risikerer man at gøre mere skade end gavn, og det er faktisk tilfældet i dag, konkluderer forskerne i det nye studie.

De har fundet frem til, at globalt set kan kun 9-13 pct. af den nuværende mælkeproduktion og 26-40 pct. af den nuværende kødproduktion baseret på græsfodring holdes inden for biodiversitetsgrænsen.

90 pct. af den er ikke bæredygtig

Ser man fx blot på Nordamerika, kan kun 10 pct. af den nuværende græsfodringsbaserede kødproduktion, svarende til 0,6 mio. ton kød årligt, holdes inden for disse grænser, hvilket betyder, at 90 pct. af den ikke er bæredygtig.

Hvis vi begrænser produktionen til at være inden for grænsen, vil det resultere i en gennemsnitlig årlig produktion på 2,2 kg mælk og 0,8 kg kød per person globalt. Det svarer til 6 gram mælk og 2 gram kød per dag per person.

Studiet viser altså, at produktionen enten skal reduceres betydeligt, hvis man vil producere kød og mælk og samtidig bidrage positivt til biodiversiteten, eller at der skal implementeres nye metoder og praksisser, som tager større hensyn til artsrigdommen i græsningsområder. Eksempelvis ved i højere grad at kombinere kød- og mejeriproduktion med de samme dyr - altså køer der både leverer mælk og kød - frem for at have en specialiseret oksekødproduktion.

"Det synes, som om der hver uge kommer regnestykker frem, der viser, at verdens husdyrproduktion har vokset sig alt for stor. Husdyrene har også en plads i sædskiftet, så der er plads til lidt flere, end det dette studie viser, da det alene baserer sig på græssede naturarealer. I det regnestykke, der lå bag rapporten fra Foder til Føde II, kom vi frem til godt en halvering og tog forbehold for, at beregningerne ikke tog højde for evt. effekter af ny teknologi. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så burde det stå klart for enhver, at en yderligere intensivering af husdyrbruget, som Den Grønne Trepart peger på, forekommer at være meget uansvarligt og ikke kan fremtidssikre dansk landbrug," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Professor: Interessant studie, men...

Klaus Butterbach-Bahl, der er professor og leder af Institut for Agroøkologi - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures på Aarhus Universitet, finder studiet interessant. Han påpeger dog samtidig nogle begrænsninger ved det - noget, som forskerne også selv er inde på.

Deres studie begrænser sig for eksempel kun til dyr i græsningsbaserede systemer - medtog de alle dyr, som kun står på stald og får tilskudsfoder, ville det til gengæld kræve endnu flere og større arealer til græsning. De minder dog også om, at der godt kan være landbrugssystemer, hvor dyr indgår med blandingsafgrøder, såsom skovlandbrug, til gavn for biodiversiteten, men at disse systemer ikke har indgået i analysen.

"Mens jeg kan se logikken i studiet med dets fokus på biodiversitet, afspejler det bestemt ikke den nuværende kompleksitet i vores fødevaresystem. Selvom forbruget af kød og mejeriprodukter helt sikkert er for højt i OECD-lande eller Kina, er dette ikke nødvendigvis tilfældet for mange udviklingslande i Afrika eller andre steder. Efter min mening er studiet ensidigt i sin tilgang til biodiversitet - hvilket også nævnes - og det glemmer for eksempel, at kød og mejeriprodukter produceret et sted i det eurasiske steppebælte aldrig vil nå markedet," skriver Klaus Butterbach-Bahl i en mail til økonu.dk.

Han fastholder, at studiet i sig selv er "godt", men:

"Ved at udelukke blandede systemer og kun tage naturlige græsarealer i betragtning er dets anvendelighed i vores nuværende globale situation begrænset. Ikke desto mindre er argumentet for væsentligt mindre animalsk protein stadig gyldigt for det meste af verden og især for Europa."

Husdyrproduktionen er isoleret set den største årsag til rydning af naturlige habitater og er samtidig en stor kilde til udledning af drivhusgasser. Den globale husdyrproduktion er næsten femdoblet siden 1961, selvom verdensbefolkningen "kun" er tredoblet i samme periode.