Over 600 studier peger i samme retning: Pesticider skader jordens mikroliv

Den skrantende biodiversitet på landjordens overflade kan trække overskrifter, men der er også en mere overset diversitetskrise under det øverste jordlag - og årsagerne er ikke helt de samme.

For mens biodiversitetskrisen på overfladen typisk skyldes arealbrug og klimaforandringer, er vi mindre vidende om, hvad der påvirker mikrolivet under den negativt, men nu byder et nyt meta-studie ind med et svar.

Ved at gennemgå data fra 624 studier, som sammenligner 3.161 observationer af jordens mikroliv på hhv. påvirkede og upåvirkede områder, viser det sig, at forurening med pesticider og tungmetaller er de største trusler mod mikrolivet, og det er et problem, fordi mikroorganismerne er centrale for frugtbarheden og dermed fødevareproduktionen. Også landbrugsintensivering og klimaforandringer er trusler, bare ikke i nær så høj grad på kort sigt.

Resultaterne overrasker forskerne, fortæller dr. Victoria Burton, medforfatter til studiet:

"Over jorden har arealanvendelse, klimaforandringer og invasive arter den største indvirkning på biodiversiteten, så vi antog, at det ville være det samme under jorden. Vores resultater viser dog, at det ikke er tilfældet," siger Victoria Burton til britiske Natural History Museums hjemmeside.

"I stedet fandt vi, at pesticid- og tungmetalforurening forårsagede den største skade på jordens biodiversitet. Det er bekymrende, for der er ikke forsket ret meget i jordforureningens konsekvenser, så de kan være mere udbredte, end vi ved."

Uvist hvad der sker på længere sigt

Pløjning har også en negativ påvirkning, særligt på de større organismer som regnorme, men påvirkningen er ifølge forskerne mindre vedvarende, end hvad angår pesticider og tungmetaller, som har en mere permanent effekt på jordens miljø.

Forskerne påpeger, at selvom nogle pesticider angiveligt skulle blive nedbrudt relativt hurtigt, udgør de stadig en belastning for jorden, fordi der sprøjtes med dem sæson efter sæson.

At rydning af skov og stigende temperaturer lader til her og nu at have en mindre effekt på livet i jorden end pesticider er dog ikke ensbetydende med, at det samme gør sig gældende på lang sigt. Eftersom jord kan oplagre næringsstoffer og fugt, antager forskerne nemlig, at det kan hjælpe mikrolivet med at modstå forandringer i en vis periode, men hvad der sker efter flere år, når jorden er tørret ud, og næringsstofferne er væk, ved man ikke meget om.

Studiet viste dog også positive faktorer for jordens mikroliv:. Den vigtigste er brugen af organisk gødning og barkflis, som tilfører jorden mere kulstof. Det er især gavnligt for regnorme, som lever af næringsstofferne og omsætter dem i jorden.

Der bør forskes mere i det

Fordi der er så stort et vidensgab på området, og der samtidig er tegn på, at jordfrugtbarheden forringes, er forskere ifølge Victoria Burton også nødt til at undersøge, hvilke virkninger andre forureningskilder som f.eks. mikroplast, kulbrinter og persistente kemikalier har på livet under jorden.

I et indlæg på Pesticide Action Network UK's hjemmeside, uddyber Victoria Burton deres fund:

"Beskyttelse af jordens biodiversitet er ikke kun afgørende for økosystemets sundhed, men også for at sikre fødevaresikkerheden på lang sigt. At have identificeret brugen af pesticider som en stor trussel understøtter politikker som den europæiske grønne pagt, der har til formål at reducere brugen af pesticider i landbruget. Det er afgørende for at bevare biodiversiteten og sikre den fremtidige fødevareproduktion."

Studiet er publiceret i tidsskriftet iScience.