Småbiotoper breder sig i landbrugslandet - men ikke alle steder giver de mening

Siden 1. januar 2023 har danske landmænd haft mulighed for at oprette nye småbiotoper på landbrugsmarken uden at miste deres grundbetaling. Det valgte de sidste år at gøre i 10.137 tilfælde, så der ved årets udgang var oprettet småbiotoper, som dækkede over et samlet areal på 2.433 ha.

Et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet peger på, at den største gavnlige effekt ved småbiotoper sandsynligvis opstår, hvis de oprettes i direkte forlængelse af eksisterende natur. På den måde kan planter og dyr hurtigt sprede sig til småbiotoperne, så de bliver en del af et større naturområde.

Det er til gengæld tvivlsomt, om det har en naturgavnlig effekt, hvis de små naturpletter placeres som en oase midt i en opdyrket mark, da det begrænser arternes muligheder for at sprede sig.

Derudover er ca. 12 pct. af de nyetablerede biotoper etableret decideret uhensigtsmæssigt, da de ligger i områder, som hører under naturbeskyttelseslovens §3, hvor jorden i forvejen ikke dyrkes. Det medfører samtidig en risiko for, at naturtilstanden på det beskyttede areal ligefrem forringes, fx hvis der foregår aktiv tilplantning, gravning af vandhuller eller andre ændringer, der påvirker plante- og dyrelivet i området negativt.

"Det vil med andre ord være spild af penge at betale for at oprette biotoper i netop disse områder, og i værste fald kan det faktisk betyde forringelser i biodiversiteten. Dertil kommer at tilskuddet er et enkelttilskud og der er således ikke krav til, at småbiotoperne bevares eller plejes efter oprettelse. Derved kan ordningen i værste fald medføre et tab af eventuelle nytilkomne arter og levesteder," lyder det i en nyhed om notatet på DCE's hjemmeside.

DCE vil i de kommende år fortsætte med at undersøge småbiotopers eventuelle betydning for arter og levesteder i Danmark samt betydningen af deres placering i landskabet.