Annonce

Annonce

Småbiotoper breder sig i landbrugslandet - men ikke alle steder giver de mening

I 2023 blev der oprettet over 10.000 småbiotoper i Danmark af landmænd. Placeringen af dem er dog ikke altid den mest hensigtsmæssige, bl.a. er flere oprettet i områder, der allerede er beskyttede, og risikerer faktisk at hæmme biodiversiteten.

26. september 2024
Læsetid: 2 minutter
Naturstribe og læhegn

Småbiotoper har størst effekt, når de etableres i forlængelse af eksisterende natur, vurderer forskere fra Aarhus Universitet. Foto: ØL.

Siden 1. januar 2023 har danske landmænd haft mulighed for at oprette nye småbiotoper på landbrugsmarken uden at miste deres grundbetaling. Det valgte de sidste år at gøre i 10.137 tilfælde, så der ved årets udgang var oprettet småbiotoper, som dækkede over et samlet areal på 2.433 ha.

Et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet peger på, at den største gavnlige effekt ved småbiotoper sandsynligvis opstår, hvis de oprettes i direkte forlængelse af eksisterende natur. På den måde kan planter og dyr hurtigt sprede sig til småbiotoperne, så de bliver en del af et større naturområde.

Det er til gengæld tvivlsomt, om det har en naturgavnlig effekt, hvis de små naturpletter placeres som en oase midt i en opdyrket mark, da det begrænser arternes muligheder for at sprede sig.

Derudover er ca. 12 pct. af de nyetablerede biotoper etableret decideret uhensigtsmæssigt, da de ligger i områder, som hører under naturbeskyttelseslovens §3, hvor jorden i forvejen ikke dyrkes. Det medfører samtidig en risiko for, at naturtilstanden på det beskyttede areal ligefrem forringes, fx hvis der foregår aktiv tilplantning, gravning af vandhuller eller andre ændringer, der påvirker plante- og dyrelivet i området negativt.

"Det vil med andre ord være spild af penge at betale for at oprette biotoper i netop disse områder, og i værste fald kan det faktisk betyde forringelser i biodiversiteten. Dertil kommer at tilskuddet er et enkelttilskud og der er således ikke krav til, at småbiotoperne bevares eller plejes efter oprettelse. Derved kan ordningen i værste fald medføre et tab af eventuelle nytilkomne arter og levesteder," lyder det i en nyhed om notatet på DCE's hjemmeside.

DCE vil i de kommende år fortsætte med at undersøge småbiotopers eventuelle betydning for arter og levesteder i Danmark samt betydningen af deres placering i landskabet.

Top 10 over kommuner med flest nye småbiotoper

  1. Slagelse: 421 nye biotoper
  2. Holbæk: 343
  3. Vejle: 327
  4. Viborg: 310
  5. Faaborg-Midtfyn: 301
  6. Herning: 301
  7. Kalundborg: 285
  8. Næstved: 276
  9. Vordingborg: 255
  10. Skive: 253

Kilde: 'Nye Småbiotoper i Agerlandet 2023'

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise