Annonce
Annonce
Diversiteten af plantearter springer først for alvor frem flere år efter omlægning til økologisk dyrkning, viser et nyt studie, som har målt effekten over 30 år. Foto: ØL.
Ny forskning viser, at vi kan have undervurderet økologiens fordele for biodiversiteten
Det tager lang tid for planter at komme sig efter konventionel drift, viser ny forskning. Vi kan muligvis have undervurderet økologiens fordele og udbytter, påpeger forskere, efter at deres studie viser en fordobling af plantearter - men først efter flere årtiers økologisk drift.
Hvis man forventer hurtige resultater for biodiversiteten, kort efter man har lagt sit landbrug om til økologi, bliver man formentlig skuffet.
Det tager nemlig tid, før planterne rigtig er kommet sig efter flere års konventionel drift og pesticideksponering. Faktisk kan der gå op mod 30 år, før økologien har sat sit synlige præg på planterigdommen.
Det viser ny forskning fra Lunds Universitet i Sverige.
Forskerne undersøgte 88 marker på 30 forskellige bedrifter og kunne se, at efter 30 års økologisk drift var det gennemsnitlige antal af vilde plantearter knyttet til landbrugsjord mere end fordoblet; fra 15 til 35 arter. Men det var først i slutfasen, at planterne for alvor gjorde comeback.
"Vi var overraskede over at se den markante stigning i antallet af plantearter. Det havde vi ikke forventet efter 30 år - og det ser endda ud til at fortsætte," siger Romain Carrié, studiets hovedforfatter, ifølge phys.org.
Udbytter kan stige efter nogle år
Forskerne påpeger, at man derfor er nødt til at tage højde for, at der kan gå lang tid, før planterne kommer sig, når man evaluerer fordelene ved økologi og laver politiske planer og støtteordninger. Den forsinkede effekt kan samtidig betyde, at udbytterne vil stige efter en årrække, fordi en rigere plantediversitet understøtter bestøvning og nyttedyr i markerne, som økologerne er afhængige af.
"Hvis det tager noget tid, før økologisk landbrugs fulde potentiale rammer, har vi indtil videre muligvis undervurderet de fordele, som de økologiske metoder medfører. Vores resultater tyder på, at man er nødt til at tage højde for en vis forsinkelse efter en omlægning for at undgå at undervurdere miljøfordelene," siger Romain Carrié.
Studiet viser også, at arter, som er særligt sårbare over for pesticider, tager længere tid om at vende tilbage til områderne - det er samtidig disse samme arter, som bidrog mest til den øgede plantediversitet.
Forskerne skriver i studiet, at hvis fordelene efter en omlægning skal vise sig hurtigere, skal det konventionelle landbrug reducere brugen af herbicider og gøre forholdene for bestøvere bedre.
"Vi håber, at politikerne noterer sig konklusionerne, og at vi kan være inspiration til nye politiske værktøjer, som kan stimulere omlægningen til økologisk landbrug for at værne om biodiversiteten," siger Romain Carrié.
Økologiske marker har i forvejen ca. 30 pct. højere biodiversitet end konventionelle marker.
Flere artikler fra samme sektion
Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål
En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer
Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.
Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart
NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.