Annonce
Annonce
Biodiversitet er svært at måle og dokumentere for landmænd. Derfor samarbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet lige nu om at udvikle et værktøj til at dokumentere landbrugets biodiversitetsfremmende tiltag. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Samarbejde og målbarhed skal øge biodiversiteten i landbruget
NYT FRA ICROFS: Et vigtigt incitament for at gøre noget for natur og biodiversitet på sin bedrift er, at den enkelte landmand kan dokumentere den aktuelle naturtilstand. Og sådan et værktøj er netop ved at blive udarbejdet.
Af: Laura Attrup Bille, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Kirsten Holst Sørensen, adm. direktør, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Natasha Mølgaard, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet
Yoko Luise Dupont, seniorforsker, Aarhus Universitet
Fugle, insekter, vilde blomster og små pattedyr.
Biodiversiteten i landbruget har stor værdi, fordi den er en del af Danmarks samlede naturareal. Samtidig har biodiversiteten også en nytteværdi for den enkelte landmand, men den er svær at måle og dokumentere.
Et konkret måleindeks skal løse den udfordring og skabe incitament til flere biodiversitetsfremmende tiltag.
Den nye naturgenopretningsplan fra EU, der blev vedtaget i juni 2024, giver bindende mål for naturen på produktionsarealer, og den afspejler et internationalt fokus på at beskytte og øge biodiversiteten i landbrugslandskabet.
Et vigtigt incitament for at gøre noget for natur og biodiversitet på sin bedrift er, at den enkelte landmand kan dokumentere den aktuelle naturtilstand og vise effekterne af de biodiversitetsfremmende tiltag, denne laver, og dermed potentielt få en merværdi for sine produkter.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet samarbejder i det nystartede Organic RDD-projekt EcoMetric om at udvikle et koncept for et såkaldt ’marknaturindeks’, der skal fungere som et grundlag for at dokumentere landbrugets biodiversitetsfremmende tiltag.
Muligheden for dokumentation vil gøre det muligt at markedsføre produkter som ’biodiversitetsvenlige’ uden at havne i greenwashing, som er et begreb, der dækker over ’grøn’ vildledning af forbrugerne.
Måden, man dokumenterer bæredygtigheden af et produkt i dag, er oftest baseret på produktets aftryk på klimaet. Hvad angår klima, eksisterer der forskellige retningslinjer for, hvordan man kan beregne og opgøre et produkts udledning af drivhusgasser, og der er en konsensus om, hvilke tiltag man kan regne med, og hvor stor en effekt de har.
Biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften indgår altså slet ikke i dag, når bæredygtigheden af et produkt skal dokumenteres. Vi mangler derfor en metode til at vurdere bæredygtighed, hvor biodiversiteten indgår.
Bekymringen om greenwashing, når en producent vil markedsføre sig på biodiversitet, kan føre til greenhushing – altså at producenten helt undgår at omtale sine biodiversitetsfremmende tiltag, eller underspiller de indsatser, denne har gjort for biodiversiteten på sin bedrift.
Greenhushing skaber mindre fokus og inspiration omkring indsatser, der kan øge biodiversiteten på landbrugets arealer. Derfor er der brug for en retvisende og anerkendt metode til at dokumentere tilstanden af natur og biodiversitet på bedriften, og det er netop formålet med at udvikle marknaturindekset.
I arbejdet med at beskytte og øge biodiversiteten, er det vigtigt at tænke helhedsorienteret. Fugle og flyvende insekter lever i landskabet på tværs af marker og bedrifter, men landmænd kan kun tage de nødvendige hensyn på deres egne bedrifter.
Derfor er det vigtigt med samarbejde og kommunikation mellem bedrifter for at skabe indsatser, som fungerer i landskabet som et hele.
I Organic RDD-projektet EcoMetric arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Aarhus Universitet helhedsorienteret med at beskytte og øge biodiversiteten i det økologiske landbrug – også på tværs af værdikæden.
I værdikæden fra jord til bord er der nemlig mange flere end landmændene, som har indflydelse på beslutninger, som påvirker biodiversiteten i landbruget, og på hvordan biodiversitet dokumenteres.
I EcoMetric-projektet arbejder vi på at øge samarbejdet på tværs af værdikæden for derved at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse for biodiversitet.
Det skal styrke kommunikationen mellem alle led – fra landmænd til forskere, detailhandel, beslutningstagere og finansielle aktører.
Kommunikation skaber samarbejde, som er nødvendigt for at løse fælles udfordringer med at skabe optimale vilkår for biodiversiteten på vores landbrugsarealer. På den måde kan landmænd, rådgivere og forskere arbejde i fællesskab for at afprøve tiltag i praksis, rådgivere og forskere kan vurdere tiltagenes effekt og dokumentere den, mens detailhandel og beslutningstagere kan forme et system, der kan administrere og markedsføre fødevarer, som har en veldokumenteret positiv effekt på biodiversiteten.
Vi forventer, at det kommende marknaturindeks netop bliver det værktøj, der kan dokumentere biodiversitetsfremmende tiltag i landbrugslandskabet, og at det samtidig vil være en hjælp til at dokumentere ’naturhensyn’ i den kommende ESG-rapportering.
Projektet EcoMetric er en del af Organic RDD9-programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.