Annonce
Annonce
Forskerne anbefaler: Hjemmehørende planter er bedst for biodiversiteten på blomsterbrak
Når landbrugsjord tages ud til brak, kan det være en god idé at fremme hjemmehørende urter og græsser, der bedst støtter biodiversiteten. Aarhus Universitet har for nylig sendt en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen.

Det er ikke alle såkaldte insekt-venlige blomster, der er hjemmehørende og dermed optimale for biodiversiteten selvom importerede arter kan bidrage med nektar til bier og sommerfugle. Foto: Uffe Bregendahl
Googler du ”blomster- og bestøverbrak” tilbyder frøfirmaer som DLG, DLF og DSV dig en lang række af forskellige frøblandinger.
Men blandingerne består ikke nødvendigvis af hjemmehørende arter, og indeholder måske også plantearter, der ikke er de bedste til at understøtte biodiversiteten. Og tager du som landmænd hektarer ud af drift til eksempelvis den nye ordning ”permanent ekstensivering” eller den populære biordning ”blomster- og bestøverbrak,” skal du ikke så en hvilken som helst blomsterblanding.
Derfor har Aarhus Universitet netop afleveret en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Læs mere om anbefalingerne her

Det er nemlig ikke alle såkaldte ”insekt-venlige” blomster, der er hjemmehørende og dermed optimale for biodiversiteten. For selvom importerede arter kan bidrage med nektar til bier og sommerfugle, er de ikke nødvendigvis optimale for de mange andre forskellige insekter, som også bidrager til en sund og forskelligartet natur.
Som eksempel har forskere fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet sammenlignet antallet af planteædende insekter på to forskellige hhv. hjemmehørende og introducerede plantearter, og forskellen er tydelig: de hjemmehørende planter tiltrækker langt flere af de såkaldte herbivore insekter end de introducerede planter.
Det er data som disse, samt en række videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for den liste over de hjemmehørende urter og græsser, som er sendt til Landbrugsstyrelsen.
Listen er lavet i forbindelse med etableringen af en ny ordning, permanent ekstensivering, som giver tilskud til udtagning af landbrugsjord for at forbedre klimaet, mindske kvælstofudledningen og fremme biodiversiteten.
Landbrugsstyrelsen har bedt forskerne komme med deres bud på, hvilke planter, der vil give mening at udbrede og understøtte på de tidligere landbrugsarealer. Det er altså endnu ikke afgjort, om det er arterne på forskernes liste, der kommer med i den endelige ordning.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.