Annonce
Annonce
Det er ikke alle såkaldte insekt-venlige blomster, der er hjemmehørende og dermed optimale for biodiversiteten selvom importerede arter kan bidrage med nektar til bier og sommerfugle. Foto: Uffe Bregendahl
Forskerne anbefaler: Hjemmehørende planter er bedst for biodiversiteten på blomsterbrak
Når landbrugsjord tages ud til brak, kan det være en god idé at fremme hjemmehørende urter og græsser, der bedst støtter biodiversiteten. Aarhus Universitet har for nylig sendt en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen.
Googler du ”blomster- og bestøverbrak” tilbyder frøfirmaer som DLG, DLF og DSV dig en lang række af forskellige frøblandinger.
Men blandingerne består ikke nødvendigvis af hjemmehørende arter, og indeholder måske også plantearter, der ikke er de bedste til at understøtte biodiversiteten. Og tager du som landmænd hektarer ud af drift til eksempelvis den nye ordning ”permanent ekstensivering” eller den populære biordning ”blomster- og bestøverbrak,” skal du ikke så en hvilken som helst blomsterblanding.
Derfor har Aarhus Universitet netop afleveret en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Læs mere om anbefalingerne her
Det er nemlig ikke alle såkaldte ”insekt-venlige” blomster, der er hjemmehørende og dermed optimale for biodiversiteten. For selvom importerede arter kan bidrage med nektar til bier og sommerfugle, er de ikke nødvendigvis optimale for de mange andre forskellige insekter, som også bidrager til en sund og forskelligartet natur.
Som eksempel har forskere fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet sammenlignet antallet af planteædende insekter på to forskellige hhv. hjemmehørende og introducerede plantearter, og forskellen er tydelig: de hjemmehørende planter tiltrækker langt flere af de såkaldte herbivore insekter end de introducerede planter.
Det er data som disse, samt en række videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for den liste over de hjemmehørende urter og græsser, som er sendt til Landbrugsstyrelsen.
Listen er lavet i forbindelse med etableringen af en ny ordning, permanent ekstensivering, som giver tilskud til udtagning af landbrugsjord for at forbedre klimaet, mindske kvælstofudledningen og fremme biodiversiteten.
Landbrugsstyrelsen har bedt forskerne komme med deres bud på, hvilke planter, der vil give mening at udbrede og understøtte på de tidligere landbrugsarealer. Det er altså endnu ikke afgjort, om det er arterne på forskernes liste, der kommer med i den endelige ordning.
Flere artikler fra samme sektion
Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål
En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer
Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.
Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart
NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.