Træstriber kan understøtte insekter, som har en vigtig dobbeltfunktion for landmanden

Det giver god mening på flere områder for landmænd at plante striber af træer omkring deres marker.

Et nyt studie fra University of Alberta, Canada, viser nemlig, at træerne understøtter nyttedyr med en dobbeltfunktion, idet de både bestøver markerne og ofte lever af skadedyr.

Studiet fandt, at træstriber resulterede i over 33 gange flere svirrefluer ved rapsmarker, sammenlignet med hvis der er græs i stedet for træer.

Fluefamilien, som ligner bier og hvepse, bevæger sig mellem markerne og deres kanter og lever af nektar og pollen fra blomstrende afgrøder som f.eks. raps. I den proces bestøver de afgrøderne, hvilket kan øge udbyttet, men insekterne giver også en dobbelt fordel, da deres larver ofte lever af skadedyr med bløde kroppe som bladlus og trips.

Undersøgelsen giver mere viden om, hvordan man får mest muligt ud af de tjenester, insekter kan levere til afgrøderne, siger hovedforfatter og ph.d. Rachel Pizante fra Faculty of Agricultural, Life & Environmental Sciences.

"Set fra et landbrugsperspektiv betyder resultaterne, at vi kan få mere for pengene," siger hun til universitetets hjemmeside og tilføjer:

"Hvis vi planter flere træer på markkanterne, vil de voksne bestøvere blive i afgrøderne, og de vil så producere larver, hvilket fører til mere skadedyrsbekæmpelse."

Observerede 10 rapsmarker

Det er vigtigt at lære mere om svirrefluer, som har en tendens til at blive overskygget af mere almindeligt kendte bestøvere som bier, mener Rachel Pizante:

"Bier kan bestøve, men de spiller ikke nogen rolle i skadedyrsbekæmpelsen. Og andre insekter, som f.eks. nogle biller, har larver, der kan bekæmpe skadedyr, men mange af dem bestøver ikke afgrøder. Svirrefluer er en stor gruppe af almindelige insekter, der kan levere begge tjenester."

I studiet indgik 10 rapsmarker i det centrale Alberta: Hver mark havde mindst én træbevokset og én græsbevokset kant, og her målte Rachel Pizante og hendes kolleger insekternes bevægelse frem og tilbage mellem markerne og kanterne.

Grænserne med træer og buske leverede i gennemsnit næsten 85.000 svirrefluer pr. kilometer pr. uge til rapsmarkerne, men græsgrænserne kun leverede ca. 2.500 af insekterne.

"Det betyder, at kanter med træer burde være gode til bestøvning af afgrøder, fordi de ser ud til både at producere flere svirrefluer og holde dem i marken," siger hun.

Studiet fokuserer godt nok på svævefluer i Alberta, Canada, men mange af de samme eller beslægtede arter af svævefluer findes også i Skandinavien.

Lægger æg ved træerne

Fluernes bevægelsesmønster viste samtidig, at træerne med deres lidt sumpede områder og døde ved giver gode betingelser for hunnerne til at lægge deres æg og for larvernes føde, men at de voksne fluer foretrækker at være på markerne for fødekilderne.

Undersøgelsen, som identificerede 96 insektarter, viste også, at træerne understøttede dobbelt så stor diversitet af svirrefluer sammenlignet med græsset, hvilket igen sandsynligvis skyldes, at der er flere ressourcer til rådighed for fluernes larver i disse områder.

Den større diversitet blandt insektarterne giver desuden økosystemfordele, som rækker ud over landbruget. Disse ekstra fordele omfatter bestøvning af vilde blomster og omdannelse af dødt ved til næringsstoffer.

Rachel Pizante kalder det en "gevinst for naturbevarelsen":

"Disse arter er måske ikke alle til gavn for landbruget, men kanter med træer er en bedre måde at bevare denne mangfoldighed af svirrefluer i landskabet på end græsklædte kanter."

Ikke behov for særlig beplantning

Undersøgelsen viste også, at enhver form for træbevokset markkant kan være nyttig til at holde svirrefluer i og omkring afgrøder. Forskerne undersøgte, om et enkelt aspekt som trætæthed, kantbredde, græshøjde eller træagtige rester påvirkede tilførslen af svirrefluer fra trækanter, men ingen af dem skilte sig ud.

"Det betyder, at enhver træbevokset kant burde være i stand til at levere nok svirrefluer til potentielt at øge afgrødeudbyttet; der er ikke brug for mange justeringer. For eksempel behøver grænserne ikke at blive plantet på bestemte måder," forklarer hun og tilføjer:

"Det betyder også, at hvis en jordejer ønsker at plante en træbevokset kant til andre formål som at mindske jorderosion, vil det også gavne svirrefluerne."

Rabatter med træer er et vigtigt redskab for jordejere, der er interesserede i naturbaserede løsninger, siger Rachel Pizante. Tiltag som f.eks. at plante striber med vilde blomster i eller i nærheden af afgrøder fremmer biernes bestøvning, men vil ikke producere svirrefluer i samme omfang som træstriber.

Kæmper for midler til forskning

Svirrefluer er en stor insektfamilie, Syrphidae, som omfatter flere tusinde arter af svævefluer globalt, og mange af disse udfører netop vigtige økosystemtjenester som bestøvning og skadedyrsbekæmpelse.

Bent Rasmussen, biolog og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, finder det sandsynligt, at resultaterne også kan bruges i dansk kontekst, og han fortæller, at forskning i nyttedyrene er et område, som innovationscenteret forsøger at få midler til at udbrede herhjemme.

"Der er ingen diskussion, om teorien er rigtig, men vi mangler de konkrete beviser for, at nyttedyrseffekten kan genfindes i en skala på mark- og landskabsniveau, der stor nok til, at vi kan omregne den til en reel økonomisk effekt," siger han, men fortæller også, at det indtil videre har været svært at få finansieret sådanne projekter fra landbrugsfondene.

"Men vi søger videre, og resultater som de canadiske er meget vigtige for at underbygge det fremtidige potentiale," siger han.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems & Environment.