Annonce

Annonce

Nedgravet skråtstillede transparente rør til filmning af rødderne

Et nyt studie i forbrugernes syn på recirkulering viser, at nogle straks accepterer tanken om brugen af human urin og biogødning fra spildevand, hvor andre finder springet fra husdyrgødning til menneskegødning for langt og forbundet med en vis ambivalens. Foto: Irene Brandt-Møller

Viden kan bane vej for forbrugeraccept af recirkulerede affaldsprodukter

KRONIK: Hvis den økologiske produktion skal opretholdes og potentielt forøges, skal der træffes beslutning om, hvorvidt recirkulerede produkter kan bruges og accepteres som gødningsform.

Undersøgelser viser, at økologiske forbrugere har en bredere opfattelse af bæredygtighed end det, der dækkes af den økologiske produktionsform.

I et kvalitativt studium foretaget i regi af Organic RDD-projektet RECONCILE fremhæver interview-personerne, at bæredygtighed handler om ”optimal og klog brug af ressourcer” samt ”minimering af spild”.

Desuden reagerer de interviewede positivt på tanken om recirkulering af naturlige, organiske materialer som eksempelvis madaffald, planteaffald og restprodukter fra bryggerier, mejerier og slagterier.

Nogle accepterer straks tanken om brugen af human urin og biogødning fra spildevand, hvor andre finder springet fra husdyrgødning til menneskegødning for langt og forbundet med en vis ambivalens.

I starten af RECONCILEs undersøgelse viser det sig, at en stor del af de interviewede ikke kender til, at man i økologisk produktion fortsat anvender konventionel gylle som gødning.

Et øget kendskab til brugen af konventionel gylle kunne potentielt risikere at mindske opbakningen til den økologiske produktionsform.

Resultaterne indikerer dog, at en sådan viden i stedet kan være med til at bane vejen for en større forbrugeraccept af de alternative gødningsformer.

Det eneste, som interviewpersonerne afviser er, at materialer anvendt som gødning må indeholde mikroplast. Igen mener enkelte dog, at rester af mikroplast (hvilket er uundgåeligt i husholdningsaffald) kan forsvares, hvis det beviseligt ikke gør skade på natur, miljø, dyr og mennesker.

Transparens er vigtig, men for mange detaljer kan potentielt mindske forbrugernes opbakning til økologien, særligt mht. anvendelse af biogødning og human-urin. RECONCILEs resultater peger på, at kommunikationen og selve sprogbrugen er af helt afgørende betydning for accepten af recirkulerede gødningsprodukter.

En mulighed kan derfor være, at der kommunikeres om fordele og ulemper i flere faser, gennem flere kanaler og med flere udtryksformer over for forbrugerne. Med andre ord er der behov for at opretholde en god balance mellem de oplysninger, der skaI anvendes i en evt. oplysningskampagne, og oplysninger, der blot skaI ligge tilgængelige på hjemmesider og i opslagsværker.

Som afslutning på RECONCILEs forbrugeranalyser gennemføres der et kvantitativt studium blandt flere end 1.400 forbrugere.

Det skal afdække, i hvilken grad hhv. økologiske og ikke-økologiske forbrugere er villige til at acceptere forskellige typer af alternative gødninger.

Som led i undersøgelsen opdeles respondenterne i tre grupper, som modtager forskellig information. Den første gruppe modtager ”neutral” information, hvorimod de to øvrige grupper får hhv. ”negativ” information (at der anvendes konventionel husdyrgødning i økologisk produktion, samt at gødning kan indeholde smitstoffer som bakterier og i begrænset omfang tungmetaller og medicinrester) og positiv information (recirkuleringen bliver beskrevet som en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og som et vigtigt element i den grønne omstilling, og der orienteres om, at alternativ gødning ikke indeholder flere uønskede stoffer end konventionel husdyrgødning).

Spørgsmålet er, i hvor høj grad de forskellige typer af information påvirker forbrugernes holdning til recirkulering.

Viden fra forbrugerundersøgelserne koblet med viden om gødningernes påvirkning af jordens økologi på forsøgsmarker i Taastrup, skal munde ud i en række anbefalinger om muligheder for recirkulering i det økologiske landbrug, senest i 2023.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima