Annonce
Annonce
Den økologiske vækst er betinget af, at vi får reetableret by- og landkredsløbet og stoppet spild af ressourcer, skriver Sybille Kyed i sin politiske klumme. Foto: ØL
Afbrænding er et no go. Ressourcerne skal holdes i kredsløb
POLITISK KLUMME: Madaffald har vi i mange år blandet sammen med anden affald og sendt til forbrændingsanlæg. I stedet for at holde næringsstofferne i kredsløb, har vi brugt fossil energi til at hente kvælstof ind i kunstgødning og minebrudt nye mineraler.
Omlægning til økologi handler ikke blot om at producere det samme på en anden måde. Omlægning til økologi er en systemomlægning på mange planer. Det står måske ikke altid superklart, når vi som forbrugere lægger et økologisk produkt i vores indkøbskurv, men det bliver uendeligt tydeligt, når man som jeg sammen med foreningens folkevalgte står i spidsen for Økologisk Landsforenings politiske arbejde.
I årets første kvartal har bestyrelsen valgt recirkulering og spild som den mærkesag, vi sætter spot på. Det har bestyrelsen gjort af en god grund: Den økologiske vækst er ganske enkelt betinget af, at vi få reetableret by- og landkredsløbet og stoppet spild af ressourcer. Det kan være ved at undgå tab af næringsstoffer nedenud af jorden, men det er også ved at stoppe madspild og upcycle sidestrømme til det højeste mulige hierarkiske niveau. Dvs. give sidestrømme et liv som fødevarer, foder og sidst som gødningsstof.
Kast et blik på vores kloakeringssystem. Det illustrerer med al tydelighed, at vi ikke ser næringsstofferne som en ressource. Det er indrettet til at pifte kvælstoffet af.
Afbrænding er et no go. Ressourcerne skal holdes i kredsløb. Det er et grundprincip i økologien. Ikke af ideologiske årsager, men ganske enkelt, fordi det er en forudsætning for at opretholde et fødevaresystem i balance inden for de planetære grænser.
Det er ikke en lille forandringsdagsorden, vi som forening her giver os i kast med, og som økologien er helt afhængig af. Kast et blik på vores kloakeringssystem. Det illustrerer med al tydelighed, at vi ikke ser næringsstofferne som en ressource. Det er indrettet til at pifte kvælstoffet af. Og madaffald har vi i mange år blandet sammen med anden affald og sendt til forbrændingsanlæg. I stedet for at holde næringsstofferne i kredsløb, har vi brugt fossil energi til at hente kvælstof ind i kunstgødning og minebrudt nye mineraler.
Det har en pris for miljø, klima og arealressourcen. Og det har en pris for økologien, der ikke tillader sig at bruge kunstgødning. Prisen er lavere udbytter. Og nogen steder fører det ifølge resultaterne fra det EU-finansierede projekt RELACS om næringsstoffer til økologi til risiko for minedrift i den jord, vi dyrker.
Økologisk Landsforening har siden 2008 arbejdet for at fremme etablering af biogasanlæg, der kan indtage en nøgleposition i at binde by og land sammen, og vi har i årevis plæderet for, at økologireglerne skal give plads til flere restprodukter som gødningsmidler.
Foreningen afviste spildevandsslam tilbage i 1995, men kvaliteten er blevet en anden, og den gang var vi måske ikke fuldstændig klar over, hvor afhængige vi er af kredsløbsprincippet. Vi har siden fået udarbejdet vurderinger af risikoen ved at bruge slam alias biogødning som gødning, og svaret er klart: Der synes ikke at være nogen risiko, når vi stiller de rette krav til kilde, kvalitet og anvendelse, men der ligger et stort arbejde foran os, før det evt. kan optages som tilladt gødningsmiddel. Et forløb internt og i EU, der sagtens kan tage 10 år.
Kommer foreningen i mål med sin vision, vil vi stå med et landbrug, hvor det samlede danske husdyrhold er langt mindre end i dag. Der vil ikke være en konventionel husdyrproduktion, hvorfra vi kan importere gødning.
Slam er et af de mere kontroversielle forslag, der intuitivt forekommer frastødende, men der er heller ikke kommet nye muligheder for at bruge andre mere lige til produkter som fiskeensilage eller restprodukter fra produktion af mælkesyrebakterier til mejeribruget.
Det er vigtigt for økologien, at vi ikke går på kompromis med fødevaresikkerhed, og at jorden kan dyrkes af fremtidige generationer. Men vejen er ikke at fornægte kredsløbsprincippet. Økologien er tvunget til at vælge den vej, der hedder at stille krav om, at vi ikke forurener vores ressourcer og stille krav til kvaliteten af det, vi bruger. På det grundlag er de manglende resultater et kæmpe problem, hvis vi skal omstille landbruget til mere økologi.
Det hele bliver endnu mere vigtigt, når vi ser på den vision, som foreningens folkevalgte har vedtaget for landbrugets fremtid, og foreningens arbejde for en verden, der tænker og handler økologisk.
Kommer foreningen i mål med sin vision, vil vi stå med et landbrug, hvor det samlede danske husdyrhold er langt mindre end i dag. Der vil ikke være en konventionel husdyrproduktion, hvorfra vi kan importere gødning. Gødning, der reelt er maskeret handelsgødning qua den næring, som de afgrøder, dyrene har spist, er blevet gødsket med. Så god næringsstofhusholdning, et intakt kredsløb og sunde sædskifter med kvælstoffikserende afgrøder, og en levende jord bliver altafgørende for økologiens fremtid.
En svær diskussion banker på økologernes dør her i 2022 og de kommende år.
Med det slået fast, så må jeg også varsle, at der er en svær diskussion, der banker på økologiens dør. I takt med at der udstikkes ambitiøse mål for økologi som den bæredygtige udviklingsvej for landbruget, vil vi i økologien blive stillet overfor spørgsmålet, om økologien skal acceptere at modtage en mindre mængde uorganisk bundet kvælstof, måske udfældet fra ventilationen fra stalde med økologiske dyr eller produceret på vedvarende energi.
Resultater fra studier som f.eks. det omtalte EU-projekt RELACS og projektet Ren recirkulering, som ligger i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, viser begge, at vi selv med et fuldt reetableret by-landkredsløb, gode økologiske sædskifter med N-fikserende og kulstofopbyggende afgrøder og et top-trimmet landmandskab visse steder kan risikere at stå i et næringsstofunderskud.
I første omgang gælder det mærkesagen mere recirkulering mindre spild. Men en svær diskussion banker på økologernes dør her i 2022 og de kommende år.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.