Angst, Alzheimers-lignende symptomer og inflammation i hjernen: Nyt studie sår tvivl om glyphosats "sikre" grænse

Den sikre grænse for, hvor store doser glyphosat mennesket ifølge myndighederne kan udsættes for uden at lide skade, er muligvis sat for højt.

Et nyt studie viser, at selv kortvarig eksponering for glyphosat kan give inflammation i hjernen og symptomer, der kobles til udviklingen af Alzheimers - og det ved doser, man hidtil har betragtet som uskadelige.

Studiet er blot endnu et i rækken af undersøgelser, der viser hjernens sårbarhed over for glyphosat, fortæller Ramon Velazquez, forsker ved Arizona State University (ASU) og assisterende professor ved universitetets School of Life Sciences:

"I betragtning af den stigende forekomst af kognitiv tilbagegang i den aldrende befolkning, især i landdistrikter, hvor eksponering for glyphosat er mere almindelig på grund af storskalalandbrug, er der et presserende behov for mere grundlæggende forskning i virkningerne af dette herbicid," siger han til universitetets nyhedsside.

Glyphosat er aktivstoffet i verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, Roundup, og herhjemme sprøjtes næsten halvdelen af de konventionelle, sprøjtede marker med glyphosatbaserede ukrudtsmidler. Danmark har desuden et af de højeste forbrug af glyphosat per hektar blandt EU-landene.

Kunne se skader seks måneder senere

I det nye studie blev mus eksponeret for glyphosat i to forskellige doser, mens en tredje gruppe mus var kontrolgruppe.

Den højeste dosis svarer nogenlunde til det niveau, som er brugt i tidligere lignende studier, mens den lave dosis er nær den grænse, som har været basis for at fastsætte grænseværdien for mennesker, eller hvad der betegnes som Acceptable Daily Intake (ADI), som angiver den maksimale dosis, man ifølge myndighederne kan eksponeres for uden at tage skade.

Både musene udsat for den høje og lave dosis viste tegn i hjernen på eksponeringen, og symptomerne var langvarige, idet forskerne seks måneder senere stadig kunne konstatere skadelige virkninger på hjernen. De så bl.a. neuroinflammation, Alzheimers-lignende symptomer, for tidlig død og angstlignende adfærd. Det tyder ifølge forskerne på, at hjernen er mere sårbar over for pesticidet, end man hidtil har troet.

Rester udgør potentielt en sundhedsfare

I universitetets egen omtale af studiet står der, at "undersøgelsen giver anledning til alvorlig bekymring for kemikaliets sikkerhed for mennesker", og at resultaterne tyder på, at "indtagelse af glyphosatrester på fødevarer, der er sprøjtet med ukrudtsmidlet, potentielt udgør en sundhedsfare".

"Mit håb er, at vores arbejde vil føre til yderligere undersøgelser af virkningerne ved eksponering for glyphosat, hvilket kan føre til en revurdering af den langsigtede sikkerhed og måske sætte gang i en diskussion om andre udbredte giftstoffer i vores miljø, som kan påvirke hjernen," siger Samantha Bartholomew, ph.d.-kandidat ved ASU og førsteforfatter på studiet.

Den lave dosis på 50 mg/kg, som viste en negativ effekt, er særligt vigtig at hæfte sig ved her. Når ADI skal fastsættes for mennesker, tester man midlet på dyr og afgør, hvor lav dosis skal være, før man ikke længere kan observere en negativ påvirkning – det, man betegner som No Observable Adverse Effect Level (NOAEL). Derefter dividerer man med en sikkerhedsfaktor på 100 for at tage højde for forskelle mellem dyr og mennesker samt variationer blandt mennesker.

Sår tvivl om sikker brug

ADI for glyphosat er i EU fastsat til 0,5 mg/kg, men i det nye studie har forskerne påvist skadelige virkninger på dyr ved en dosis på 50 mg/kg. Det betyder, at grænseværdien for mennesker sandsynligvis bør revurderes og sænkes til under 0,5 mg/kg, hvis man anvender den samme sikkerhedsfaktor på 100.

Det nye studie bygger videre på tidligere forskning fra ASU, som har vist en sammenhæng mellem glyphosat og øget risiko for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Dengang fandt forskerne ud af, at glyphosat kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren, som ellers skal beskytte hjernen fra potentielt skadelige stoffer. Når glyphosat trænger igennem barrieren, vil det kunne medvirke til neuroinflammation og andre skadelige effekter på neurologiske funktioner.

Forskerne sår nu tvivl om, hvorvidt der overhovedet findes en sikker grænse for brugen og indtagelsen af glyphosat gennem pesticidrester på maden.

"Disse resultater understreger, at mange kemikalier, som vi jævnligt støder på, og som tidligere blev betragtet som sikre, kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko," siger medforfatter på det nye studie Patrick Pirrotte og tilføjer:

"Der er dog behov for yderligere forskning for fuldt ud at kunne vurdere konsekvenserne for folkesundheden og identificere sikrere alternativer."

Toksikolog: Det øger bekymringen

Også dr. Robin Mesnage, der er toksikolog ved Department of Medical and Molecular Genetics på King’s College London, Faculty of Life Sciences and Medicine, mener, at studiet rejser et vigtigt spørgsmål om en sikker brug af glyphosat. Han har i over et årti forsket i risikovurderingen af pesticider, særligt glyphosat, og kalder det nye studie for "solid forskning":

"Hvis undersøgelsen viser effekter ved 50 mg/kg, rejser det spørgsmål om, hvorvidt den nuværende grænse for mennesker på 0,5 mg/kg/dag er sat for højt. Dyreforsøg som dette er afgørende for at forstå mekanismerne, selv om de ikke direkte bekræfter risikoen for mennesker. Denne undersøgelse øger bekymringen for glyphosat og fremhæver behovet for at revurdere dets sikkerhedstærskler," siger han til Økologisk Nu.

Han understreger dog, at negative sundhedsresultater skal komme fra en valideret model, som ikke kun er valideret af konsensus og erfaring i det videnskabelige samfund, men også af en procedure for OECD-retningslinjeprotokoller.

"Så selv om undersøgelsen opfordrer til kritisk overvejelse af, om de lovgivningsmæssige grænser er passende, kan den ikke bruges direkte til at ændre lovgivningen," siger han, men påpeger, at undersøgelsen kan give anledning til at se på, om der er mangler i procedurerne og retningslinjerne, som skal løses.

"Undersøgelsens resultater, især forbindelsen mellem glyphosateksponering og langvarig hjernebetændelse, er vigtige. De antyder, at vi måske er nødt til at genoverveje de potentielle risici ved glyphosat, især dets rolle i forhold til sygdomme som Alzheimers. Selv om det er vanskeligt at overføre disse resultater til mennesker - da stofskiftet og eksponeringsniveauerne er forskellige - er det klart, at vi har brug for mere forskning i glyphosats neurologiske virkninger," siger han.